Spørgsmål om ansvar for sen overførsel, betydning af foreliggende fuldmagt.
| Sagsnummer: | 218/2000 |
| Dato: | 22-11-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Fuldmagt - afvisning
Betalingsoverførsel til udlandet - ekspeditionstid |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for sen overførsel, betydning af foreliggende fuldmagt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om klageren kan gøre krav gældende i forbindelse med overførsel af et beløb til Thailand, hvor klageren havde givet fuldmagt til en person, som skulle igangsætte overførslen.
Sagens omstændigheder.
I oktober 1999 solgte klageren en fast ejendom til overtagelse pr. 1. november 1999. Købesummen på 200.000 kr. skulle deponeres senest den 1. november 1999 hos indklagede, der var klagerens pengeinstitut.
Den 1. november 1999 deponerede køber 200.000 kr. på en deponeringskonto i indklagedes afdeling i Søllested. Det deponerede beløb skulle frigives "når endeligt anmærkningsfrit skøde er tinglyst for køber på den anførte ejendom."
Den 9. november 1999 modtog indklagede en fuldmagt fra klageren, hvorefter en person K på grund af klagerens bortrejse fik fuldmagt til at hæve deponeringskontoens indestående mod forevisning af tinglyst skøde uden præjudicerende retsanmærkninger.
Ved skrivelse af 4. januar 2000 meddelte den berigtigende advokat, at skødet var tinglyst uden retsanmærkninger, hvorfor deponeringskontoens indestående kunne frigives til klageren.
Den 5. januar 2000 opgjorde indklagede deponeringskontoen til 200.699,38 kr. og overførte beløbet til klagerens garantkonto. Indklagede fremsendte samtidig underretning herom til klageren.
Klageren har anført, at K den 12. januar 2000 tog fri fra sit arbejde i København og kørte mod afdelingen i Søllested. På vejen ringede K til afdelingen og fik at vide, at fuldmagten ikke var gældende mere, og at en ny skulle indhentes. K har fremlagt samtalespecifikation vedrørende en mobiltelefon, som ifølge klageren viser, at der har været ringet til indklagedes hovedkontor i Nakskov samt afdelingen i Søllested.
Den 7. april 2000 modtog indklagede en telefax fra klageren, hvorefter denne anmodede indklagede om at overføre 100.000 kr. til klagerens konto i en bank i Thailand. Samtidig skulle indklagede overføre 100.000 kr. til K.
Den 7. april 2000 fremsendte indklagede 100.000 kr. i check til K. Samtidig igangsatte indklagede overførslen af 100.000 kr. via BG Bank.
Af sagen fremgår, at Den Danske Bank den 18. april 2000 på K's anmodning overførte 100.000 kr. til klagerens konto i en bank i Thailand.
Omkring den 10. maj 2000 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede og anførte, at han havde lidt et tab som følge af, at overførslen til Thailand først var sket i april frem for i januar. Tabet udgjorde bl.a. forskel som følge af dårligere omvekslingskurs.
Den 23. maj 2000 godtgjorde indklagede klageren 3.008,25 kr. for forsinkelsen af overførselen på 100.000 kr. til klagerens konto i Thailand. Indklagede har anført, at beløbet blev godtgjort kulancemæssigt og udgør kursforskellen i perioden 3. januar til 31. marts 2000.
Parternes påstande.
Klageren har den 30. maj 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en dagløn på 1.500 kr., at betale kurstabet ved forsinket omveksling af 200.000 kr. og at betale erstatning for mistet investering for 200.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at K skulle hæve 200.000 kr., når deponeringskontoen blev frigivet og sende beløbet til ham til investering i en natklub i Thailand.
Ved deponeringskontoens frigivelse flyttede indklagede imidlertid beløbet til en anden konto. Da K fik besked om kontoen, tog K fri fra arbejde i København og kørte mod afdelingen i Søllested. K ringede på vejen til afdelingen og fik at vide, at fuldmagten ikke var gældende mere, og at en ny skulle indhentes.
Som følge heraf kom beløbet for sent frem, hvorved han mistede muligheden for at investere, ligesom danske kroner var faldet i forhold til den thailandske valuta. Yderligere mistede K en dagløn.
Indklagede har anført, at ifølge klageren skulle K på et ikke nærmere angivet tidspunkt have taget fri fra arbejde i København og være kørt mod Lolland. Medarbejderne i indklagedes afdeling var bekendt med fuldmagten til K, men ingen i afdelingen kan erindre på noget tidspunkt at have talt med K, hverken pr. telefon eller i afdelingen.
Indklagede finder det besynderligt, at klageren, da han i april anmodede om overførslen, ikke kommenterede forsinkelsen, ligesom klageren ventede en måned, før han rettede henvendelse til indklagede.
Indklagede finder det derfor ikke sandsynligt, at K kort efter frigivelsen af deponeringskontoen skulle have forsøgt at rette henvendelse til indklagede. Da det imidlertid ikke kan afvises, at der er en hypotetisk mulighed for, at en sådan henvendelse har fundet sted, har man valgt at godtgøre klageren kurstabet på ca. 3.000 kr.
Selvom K skulle have ringet eller var kørt til Lolland, kan indklagede ikke gøres ansvarlig for, at klageren valgte denne fremgangsmåde for hævning af pengene. Hverken i forbindelse med deponeringen, frigivelsen heraf eller overførselsanmodningen var indklagede bekendt med klagerens investeringsplaner. Indklagede er derfor ikke erstatningspligtig for det påståede tab ved mistet investering.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke bevist, at indklagede i januar 2000 afviste at udbetale beløbet på 200.000 kr. til den person - K - til hvem klageren havde givet fuldmagt til at hæve indeståendet på deponeringskontoen. Hertil kommer, at der efter Ankenævnets opfattelse ikke ville være grundlag for at tage klagerens erstatningskrav til følge, selv om det af klageren anførte hændelsesforløb blev lagt til grund. Det er således hverken sandsynliggjort, at det var nødvendigt for K at tage fri fra arbejde, eller at en afvisning af K kunne medføre, at overførselen af pengene til Thailand blev forsinket i ca. 3 måneder.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.