Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om tilbageførsel af købesum for børnetøj købt via internettet. Indsigelse om at de leverede varer ikke svarede til de bestilte.

Sagsnummer: 119/2017
Dato: 01-02-2018
Ankenævn: Vibeke Rønne, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen
Klageemne: Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst: Krav om tilbageførsel af købesum for børnetøj købt via internettet. Indsigelse om at de leverede varer ikke svarede til de bestilte.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om tilbageførsel af betaling for børnetøj, som hun købte via internettet.

Sagens omstændigheder

Klageren har i Danske Bank en konto med et tilknyttet Dankort.

I september 2016 anvendte klageren kortet til køb af børnetøj for i alt 10.147,63 kr. hos en internetbutik. Betalingen skulle ske i januar 2017.

Ved en e-mail af 21. september 2016 til klageren meddelte butikken, at ordren var afsendt.

Ved en e-mail af 27. september 2016 til butikken oplyste klageren, at hun samme morgen havde forsøgt at hente pakken, men at det ikke havde været muligt at åbne pakkeboksen med den kode, som hun havde fået tilsendt. Ved e-mail senere samme dag oplyste butikken, at pakken ifølge postvæsenet var blevet udleveret kl. 18.06 dagen før.

Klageren oplyste, at hun havde modtaget to sms’er om pakken. Til butikken sendte klageren kopi af en sms vedrørende en pakke nr. -541, som skulle være leveret i en pakkeboks nr. -922, og som inden den 6. oktober 2016 kunne hentes ved brug af to koder henholdsvis kode 3115 og kode 8764.

Butikken henvendte sig til postvæsenet, som i en e-mail af 8. december 2016 blandt andet svarede:

”…

De to pinkoder 3115 & 8764 som modtager siger hun har modtaget, har intet med den pakke I har sendt hende at gøre. De to pinkoder som er tilknyttet pakken, og som er sendt til hende, har jeg vedhæftet mailen.

…”

Vedhæftet til e-mailen var der en udskrift vedrørende forløbet af postvæsenets ekspedition af en pakke nr. -541 fra butikken til klageren, herunder at pakken var udleveret fra pakkeboks -922 den 26. september 2016 kl. 18.06, og oplysninger om blandt andet klagerens e-mailadresse og telefonnummer samt to afhentningskoder henholdsvis kode 2003 og kode 9955.

Ved en e-mail af 28. december 2016 til butikken oplyste klageren, at hun havde henvendt sig til politiet, som havde opfordret hende til at undersøge, om hun kunne have modtaget andre pakker på det registrerede afhentningstidspunkt. Klageren oplyste, at hun herefter havde konstateret, at hun havde modtaget en ordre fra butikken, men dog ikke med de rigtige varer. Klageren accepterede at betale for de pågældende modtagne varer, for de var ”stort set også taget i brug”.

Klageren sendte ved mail nærmere oplysninger til butikken om de varer, som hun havde modtaget. I mailen hedder det bl.a.: ”Som aftalt telefonisk d.d. sender jeg herved en oversigt over de v… (tekst mangler) fejlleverance fra [butikken]. Jeg kan desværre ikke med 100 % gara… (tekst mangler), men efter at have gennemset alt i skabet, går jeg ikke … (tekst mangler)”.

Den 23. januar 2017 blev der hævet en dankortbetaling på 10.147,63 kr. til butikken på klagerens konto.

Den 7. februar 2017 underskrev klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring til banken vedrørende en betalingen.

Banken afviste indsigelsen.

Af den dagældende lovbekendtgørelse af 24. april 2015 om betalingstjenester fremgik blandt andet:

”…

§ 74. Ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument, skal betalers udbyder uanset § 73, stk. 1, undlade at gennemføre en betalingstransaktion eller, hvis debitering er sket, straks kreditere betalers konto, hvis betaler gør en af følgende indsigelser gældende:

1) At det debiterede beløb er højere end det beløb, der er aftalt med betalingsmodtageren,

2) at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, eller

3) at betaler eller den angivne modtager, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen, udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.

…”

Parternes påstande

Den 13. april 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre betalingen på 10.147,63 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke har modtaget ordren til en værdi på 10.147,63 kr. Hun har i stedet modtaget en fejlleverance fra F til en væsentlig lavere værdi. Hun ønsker at beholde og betale for fejlleverancen og har gentagne gange henvendt sig til F, der imidlertid har undladt at reagere.

Banken tillod uberettiget at de 10.147,63 kr. blev hævet på hendes konto selvom ordren ikke var leveret og handlen var annulleret.

Værdien af fejlleverancen udgør efter hendes vurdering cirka 1.000 kr.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den ikke er forpligtet til at tilbageføre betalingen.

Klageren modtog en leverance fra butikken. Særligt henset til, at klageren tog de leverede varer i brug, er det ikke godtgjort, at de var behæftet med mangler i en grad, der må sidestilles med ikke-levering af de bestilte varer, jf. betalingstjenestelovens § 74, stk. 1 nr. 2.

Klageren har ikke udnyttet sin fortrydelsesret i tide, og banken er derfor heller ikke forpligtet til at tilbageføre betalingen med henvisning til, at kunden havde fortrudt købet, jf. betalingstjenestelovens § 74, stk. 1, nr. 3.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klageren ikke har dokumenteret, at de modtagne varer afveg væsentligt fra de bestilte varer, og at en vurdering af dette spørgsmål forudsætter en bevisførelse, herunder i form af parts og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Sagen bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

I september 2016 købte klageren børnetøj for 10.147,63 kr. hos en internetbutik.

Ifølge en udskrift fra postvæsenet sendte butikken en pakke nummer -541 til klageren. Pakken blev den 26. september kl. 18.06 udleveret fra en pakkeboks. Afhentningskoderne var henholdsvis kode 2003 og kode 9955.

Klageren har den 27. september 2016 anført, at pakken med de bestilte varer ikke blev leveret. Den 28. december 2016 oplyste hun butikken, at hun på det af postvæsenet registrerede udleveringstidspunkt for pakke -541 fik udleveret en pakke fra butikken, som indeholdt for cirka 1.000 kr. andre varer, end dem hun havde bestilt. Klageren har fremlagt en sms, hvor der vedrørende en pakke med samme pakkenummer, -541, er anført to afhentningskoder henholdsvis kode 3115 og kode 8764, der således adskiller sig fra de koder, der er anført i udskriften fra postvæsenet.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren modtog en pakke fra butikken den pågældende dag, og at hun har taget de varer, som lå i pakken, i brug.

I hvert fald under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at det ikke kan pålægges banken at tilbageføre betalingen.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om klageren måtte have et krav mod butikken og/eller postvæsenet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.