Erstatning.
| Sagsnummer: | 365 /1989 |
| Dato: | 20-12-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Mogens Hvelplund, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Check - indløsning
|
| Ledetekst: | Erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 3. februar 1989 opsagde indklagedes Vester Skerning afdeling over for klageren og hendes ægtefælle parternes engagement i afdelingen til fuld indfrielse pr. 15. februar 1989.
Ved skrivelse af 6. februar 1989 til klageren oplyste afdelingen, at man på grund af manglende dækning havde returneret en check på 10.000 kr., trukket på klagerens konto.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale hende en erstatning på 20.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun i perioden fra begyndelsen af 1989 har truffet en række aftaler med afdelingen såvel vedrørende ekspeditionsmæssige forhold som vedrørende honorering af checks fra hendes konto, som ikke er blevet overholdt af afdelingen. Som følge af det skete måtte hun den 28. april 1989 oprette et nyt lån på 82.500 kr. i en anden af indklagedes afdelinger. Afdelingens manglende overholdelse af de indgåede aftaler har muligvis sammenhæng med, at hendes ægtefælle i begyndelsen af 1989 skiftede pengeinstitut, men dette kan imidlertid ikke begrunde, at afdelingen har behandlet hendes engagement som sket.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at klageren og hendes ægtefælle i 1984 erhvervede en fast ejendom, som siden da er ombygget en del. Til sikkerhed for engagementet havde parterne deponeret et ejerpantebrev på 225.000 kr. med pant i ejendommen. Den 23. februar 1988 anmeldte klagerens bopælskommune over for afdelingen, at der var tinglyst udlæg i ejendommen på 58.591 kr., hvilket man bad afdelingen notere. Klagerens og hendes ægtefælles engagement med afdelingen bestod bl.a. af en kassekredit, som gentagne gange var i overtræk. Dette bevirkede, at automatiske overførseler på 4.400 kr. månedlig til en budgetkonto måtte tilbageføres på grund af manglende dækning. Som følge heraf var saldoen på kontoen utilstrækkelig til betaling af kreditforeningslån pr. 31. december 1988, og afdelingen meddelte derfor klagerens ægtefælle, at betalingen ikke ville ske. Der afholdtes herefter den 11. januar 1989 et møde i afdelingen, hvor klageren gav oplysning om sin og ægtefællens økonomiske problemer og herunder oplyste, at hun overvejede at lade sig skille fra sin ægtefælle. Det overslag over klagerens økonomi, som herefter blev udarbejdet, viste, at hun ikke havde mulighed for at bebo ejendommen alene, hvorfor man aftalte, at alle betalinger fra budgetkontoen indtil videre skulle slettes, og at hun inden 14 dage skulle indlevere en salgsopstilling vedrørende ejendommen. Det aftaltes endvidere, at klageren skulle sørge for, at hendes ægtefælles løn, som igennem en periode ikke var blevet indsat på kassekreditten, påny skulle indsættes på denne. Såfremt dette ikke var muligt, skulle klageren søge at udvirke, at hendes ægtefælle overtog en del af engagementet med afdelingen. Afdelingen modtog imidlertid ingen af de ønskede oplysninger, og under en af de samtaler, der blev ført i den anledning, meddelte man klageren, at hendes anmodning om udlevering af et yderligere checkhæfte til kontoen ikke kunne imødekommes. Efter at afdelingen havde opsagt engagementet, var det åbenbart, at dette foreløbig ikke ville kunne indfries, og efter aftale omlagde man derfor kassekreditten til et fast lån med en månedlig ydelse på 1.275 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren, som ikke har fremsat bemærkninger til indklagedes redegørelse for det passerede, har intet anført, som kan begrunde et erstatningsansvar for indklagede i sagens anledning.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.