Afgørelse

Krav om erstatning for tab på værdipapirer finansieret med udlandslån.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning for tab på værdipapirer finansieret med et udlandslån.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.

I august 2007 henvendte klagerne sig til Nordjyske Bank med anmodning om finansiering af et byggeprojekt i Bulgarien, som klagerne ønskede at investere i, idet byggeriet straks efter færdiggørelsen skulle udbydes til salg.

Banken frarådede projektet og foreslog alternativt investering i værdipapirer finansieret med et udlandslån i schweizerfranc (CHF).

Den 5. september 2007 udarbejdede banken et investeringsforslag baseret på et CHF-lån svarende til 950.000 kr. placeret i følgende værdipapirer:

Et ejerpantebrev på 300.000 kr. med pant i klagernes faste ejendomme skulle stilles til sikkerhed for engagementet. Forventet afkast på investeringspakken før skat første år blev opgjort til 33.013 kr.

Den 12. oktober 2007 underskrev klagerne en aftale med banken om lånefinansieret investering i værdipapirer. Ved overskridelse af en stop-loss grænse, svarende til halvdelen af bankens krav til egenkapital i hver kategori af de værdipapirer, der kunne investeres i, var banken berettiget til at kræve ekstraordinær indbetaling på investeringskreditten, salg af værdipapirer eller lukning af investeringskreditten m.v. Af aftalen fremgår i øvrigt bl.a.:

Den 16. november 2007 gennemførte banken klagernes køb af følgende værdipapirer:

Samme dag afregnede banken klagernes salg af 104.800 CHF til kurs 452,52, svarende til 474.240,96 DKK.

Ifølge en investeringsrapport pr. den 31. december 2007 udgjorde værdien af værdipapirerne 464.507 kr., mens værdien af CHF-lånet udgjorde 473.127 kr. Afkastet var negativt 8.619 kr. (1,83 %).

Efter det oplyste blev engagementet den 15. februar 2008 fordoblet ved yderligere lån og investeringer.

Ifølge en investeringsrapport pr. den 31. marts 2008 udgjorde værdien af værdipapirerne 888.511 kr., mens værdien af CHF-lånet udgjorde 983.776 kr. Afkastet siden nytår var negativt 86.647 kr. (8,89 %).

Pr. den 30. juni 2008 udgjorde værdierne henholdsvis 842.857 kr. og 969.622 kr. Afkastet siden nytår var negativt 118.146 kr. (12,25 %).

Ved e-mail af 22. august 2008 til M oplyste banken:

"Jeg har lige været ved at kigge på det med stop-loss.
Jeg kan ikke sig nøjagtigt hvilket beløb stop-loss grænsen kommer på, da det afhænger lidt af papirerne. Men den kommer med at miste ½-delen af det egenkapitalkrav der var, da investeringerne blev lavet. Som om det er 150.000 eller 170.000 kan jeg ikke lige se.
Men jeg håber vi kan mødes engang i næste uge og så lige lave en strategi for hvordan i kommer ud af kreditten bedst muligt."

Den 9. september 2008 blev investeringsengagementet lukket, hvorved klagerne realiserede et tab på ca. 150.000 kr.

Ved brev af 5. februar 2009 afslog banken en anmodning fra klagerne om erstatning for tabet.

Parternes påstande.

Den 15. januar 2010 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordjyske Bank skal erstatte deres tab ved investeringsengagementet.

Nordjyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning og håndtering af investeringsengagementet bør erstatte deres tab.

De tilkendegav klart over for banken, at de ikke havde forstand på investering i værdipapirer.

De stolede på banken, der påtog sig at "styre" investeringerne, herunder at sprede investeringerne således, at der så godt som ingen risiko bestod. Ifølge banken var låneoptagelsen i CHF en meget sikker investering, som der aldrig ville være store udsving på. Den forventede årlige gevinst var i størrelsesordenen 35.000 kr.

Halvdelen af engagementet blev startet op i november 2007. I februar 2008 blev de kontaktet telefonisk af banken om den resterende halvdel. Banken undlod i den forbindelse at oplyse, at der på daværende tidspunkt var tab på samtlige værdipapirer i det eksisterende engagement. Banken burde have oplyst dette og samtidig have givet mulighed for at overveje om engagementet skulle fortsættes. De burde således have haft mulighed for at tage stilling til de tab, der allerede var indtruffet, samt risikoen for yderligere tab.

Banken investerede alene i aktier og investeringsforeninger. Herved tilvejebragte banken ikke den spredning af risikoen, som de var blevet stillet i udsigt.

Samtlige investeringer skete for lånte midler, idet de ikke havde fri egenkapital at investere for. Egenkapitalen bestod i en stipuleret friværdi i deres faste ejendom, som på grund af udviklingen i ejendomsmarkedet var behæftet med stor usikkerhed.

Stop-loss grænsen på 150.000 kr. fremgår ikke klart af aftalerne.

Det bestrides, at de som anført af banken skulle have haft svært ved at stoppe investeringerne. Tværtimod tog de selv kontakt til banken med ønske om at stoppe investeringerne frem for at afvente en eventuel genopretning af aktiemarkedet.

Nordjyske Bank har anført, at klagerne var indstillet på at løbe en risiko for et begrænset tab med henblik på at få mulighed for at tjene på investering. Dette var baggrunden for bankens forslag om en investeringskredit med en stop-loss på 150.000 kr. baseret på sikkerhed i de indkøbte værdipapirer og en egen kapital i form af pant i klagernes faste ejendom.

Risikoen blev drøftet, hvilket var årsagen til, at der blev aftalt en stop-loss-grænse på 150.000 kr., selv om parret gav sikkerhed i et ejerpantebrev på 300.000 kr. Det bestrides, at banken skulle have oplyst, at der så godt som ingen risiko var.

Aftalen om en stop-loss grænse på 150.000 kr. blev indgået mundtligt og efterfølgende bekræftet pr. e-mail.

Ved etableringen i februar 2008 af anden halvdel af investeringsengagementet var klagerne fuldt ud klar over de eksisterende investeringer. Klagerne havde således fået tilsendt såvel fondsregninger som årsudskrifter.

Investeringerne og herunder spredningen skete i overensstemmelse med investeringsforslaget af 5. september 2007.

Ifølge bankens oplysninger havde klagerne en friværdi på ca. 700.000 kr. i deres ejendom, som i forbindelse med færdiggørelsen af en ombygning var blevet vurderet til 2,8 mio. kr. af Totalkredit.

Bankens investeringsrådgiver var igennem hele forløbet i tæt kontakt med klagerne. På et møde afholdt den 26. august 2008 var klagerne ikke umiddelbart indstillede på at lukke ned. På opfordring fra banken trak klagerne efterfølgende beslutning om lukningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

To medlemmer – Carsten Holdum og Hans Daugaard – udtaler:

Vi finder, at klagernes opgivne investeringsprojekt i Bulgarien tyder på, at klagerne var risikovillige. Vi lægger endvidere til grund, at klagerne på Nordjydske Banks anbefaling besluttede sig for en meget risikofyldt gearet/lånefinansieret investering. Vi finder dermed, at klagerne ikke kunne være uvidende om den risiko, der var forbundet med investeringen.

Vi finder imidlertid, at det investeringsforslag af 5. september 2007 som klagerne blev præsenteret for var urealistisk og fejlbehæftet, og at banken som følge heraf har pådraget sig et erstatningsansvar. Vi finder således, at de forventede afkast på aktier fra 9,0-12,0 % ligger så langt fra branchenormen på ca. 7 % for en langvarig aktieinvestering, at følsomhedsberegningerne alle er optimistiske, at banken burde have oplyst konkret om størrelse og betydning af provision og omkostninger, hvorved investeringens samlede afkastmuligheder bliver vildledende.

Vi stemmer derfor for, at der gives klagerne delvist medhold, således at banken tilpligtes at tilbagebetale den modtagne provision ved engagementet.

To medlemmer – Per Stig Hansen og Ole Jørgensen – udtaler:

Vi finder, at klagerne ikke har godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at Nordjyske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar for klagernes tab på ca. 150.000 kr. i forbindelse med deres investeringer i 2007 og 2008 i aktier og investeringsbeviser finansieret ved optagelse af et udlandslån i CHF.

Vi finder endvidere, at klagerne ikke kunne være uvidende om, hverken den risiko der var forbundet med investering i aktier og investeringsbeviser eller om den yderligere risiko, som lånefinansieringen af investeringerne indebar.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

Et medlem – John Mosegaard – udtaler:

Der er ikke tilvejebragt oplysninger om branchenormer m.v., der for mig godtgør ansvarspådragende fejl i investeringsforslaget. Herefter og i øvrigt af de af Per Stig Hansen og Ole Jørgensen anførte grunde stemmer jeg for, at der ikke gives klagerne medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :