Afgørelse

Spørgsmål om bankens rådgivning af klageren i forbindelse med boligfinansiering var ansvarspådragende, samt spørgsmål om andelen af bankens egne aktier i klagerens værdipapirbeholdning var for stor.

Indledning.

Denne sag vedrører, om der kan pålægges Jyske Bank et erstatningsansvar som følge af bankens rådgivning af klageren i forbindelse med finansiering af klagerens bolig samt spørgsmål om, hvorvidt andelen af bankens egne aktier i klagerens værdipapirbeholdning var for stor.

Sagens omstændigheder.

Klageren havde i år 2005 været kunde i Jyske Bank i nogle år.

Banken har oplyst, at klageren havde arvet mellem 3,5 og 4 mio. kr., som var investeret i værdipapirer. Det fremgår således af klagerens årsopgørelse for 2005, at hendes værdipapirbeholdning bestod af obligationer med en kursværdi på 1.130.642 kr., 130 stk. Jyske Bank aktier med en kursværdi på 40.077 kr. samt investeringer i investeringsforeninger med en kursværdi på i alt 2.466.274 kr.

Klageren rettede primo 2005 henvendelse til banken, da hun ønskede at optage lån til en lejlighed. Ved brev af 7. februar 2005 skrev banken bl.a. til klageren:

"…

Med en forventet månedlig indtægt på 7.200 kr. og faste udgifter på 1.500 kr. samt udgifter til ejendomsskat, vand, varme, renovation og andet vedr. lejligheden, så vil jeg foreslå at finansieringen sker ved salg af værdipapirer fra dit depot.

Et alternativ kunne være, at optage et lån på noget af finansieringen fx 500.000 kr. i Jyske Bank – uden afvikling – med sikkerhed i værdipapirerne. Det vil give en forventet rentegevinst på 12.500 kr. – 17.500 kr. om året.

Hvis du vil være sikker på at have et rådighedsbeløb på ca. 5.000 kr. pr. måned, vil det være bedst at finansieringen primært sker ved salg af værdipapirer fra dit depot.

…"

Af klagerens årsopgørelse for 2006 fremgår, at klagerens aktiebeholdning var blevet udvidet, så aktiebeholdningen udover aktierne i Jyske Bank indeholdte 12 stk. aktier i Novozymes B, 650 stk. aktier i GN Store Nord samt 60 stk. aktier i Novo Nordisk B. Aktiebeholdningens kursværdi udgjorde ved årsskiftet 140.828 kr., hvoraf kursværdien af aktierne i Jyske Bank udgjorde 52.231 kr.

Klageren indgik den 14. maj 2007 en låneaftale med banken benævnt investeringslån om et afdragsfrit lån på 2.800.000 kr. med variabel rente, der på tidspunktet for lånoptagelsen udgjorde 5,4 % p.a. Forfaldne renter blev hvert kvartal hævet på klagerens sikringskonto (-914-6). Til sikkerhed for lånet fik banken pant i klagerens værdipapirbeholdning.

Klagerens årsopgørelse for 2007 og 2008 viste et underskud på sikringskontoen (-914-6) på henholdsvis 39.696 kr. og 52.183 kr.

Den 11. marts 2009 solgte klageren sin aktiebeholdning.

Klagerens årsopgørelse for 2009 viste et overskud på sikringskontoen (-914-6) på 102.705 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 30. juli 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale erstatning som følge af dårlig rådgivning.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med hendes lejlighedskøb blev vejledt til at optage et investeringslån i stedet for et almindeligt boliglån.

For at lånet kunne svare sig, skulle hun betale over 20.000 kr. i kvartalet til forfaldne renter, hvilket er umuligt med en SU-indtægt på ca. 5.000 kr. om måneden.

Ordningen har igennem en længere periode påført hende et økonomisk underskud.

I øvrigt burde banken ikke alene rådgive deres kunder til at tegne aktier i bankens egne aktier, men ligeledes hos andre. Såfremt man rådgiver kunder til at tegne aktier i banken, burde denne aktieandel alene udgøre en mindre andel af den samlede aktiebeholdning.

Jyske Bank har anført, at banken i forbindelse med klagerens boligkøb i 2005-2007 udtrykkeligt anbefalede klageren at sælge ud af sine værdipapirer både ved brev af 7. februar 2005 samt ved efterfølgende møder og samtaler.

Klageren valgte at fastholde sine værdipapirer og optage lån til finansieringen af sit boligkøb. Banken præsenterede i den forbindelse klageren for forskellige lånemuligheder. Klageren valgte at optage et såkaldt investeringslån i banken, bl.a. begrundet i en forholdsvis lav rente og lave omkostninger.

Klageren fik bevilling til optagelse af lån på 2.300.000 kr. til brug for ejendomshandelen. Inden slutfinansieringen af ejendomshandlen havde klageren optaget en række forskellige lån i banken på samlet lidt over 500.000 kr., herunder 165.000 kr. til en ny bil, ca. 100.000 kr. til nye møbler og ca. 80.000 kr. til afholdelse af dåbsfest og fødselsdagsfest. I forbindelse med slutfinansieringen af ejendomshandlen blev samtlige disse lån og lånet til finansieringen af lejligheden samlet i et stort lån på 2.800.000 kr.

Lånet blev ydet på baggrund af klagerens formue i form af klagerens værdipapirbeholdning. Det er gennem hele forløbet gjort klart for klageren, at hendes mulighed for at betale renterne på lånet var afhængig af afkastet i hendes værdipapirdepot.

Klageren har først nu klaget over finansieringsformen og har dermed udvist retsfortabende passivitet.

Klageren har ikke lidt noget tab ved den valgte finansieringsform.

Endelig har klagerens løbende investeringer i Jyske Bank Aktier alene udgjort en meget beskeden andel af klagerens samlede investeringer, og banken har ikke begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med investeringsrådgivningen af klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at der er sket fejl eller forsømmelser fra bankens side, der kan medføre et erstatningsansvar.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.