Afgørelse

Gebyr på i alt 1.250 kr. for overførsel af fem udlån i forbindelse med pengeinstitutskift.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om refusion af overførselsgebyrer.

Sagens omstændigheder.

Den 29. april 2003 blev klagerens engagement med indklagede overført til et andet pengeinstitut. Engagementet bestod bl.a. af tre udlån og to kassekreditter.

Indklagede beregnede sig et gebyr på 250 kr. for overførsel af hvert udlån og hver kredit, i alt 1.250 kr.

Ved skrivelser af henholdsvis 28. maj og 15. august 2003 gjorde klageren indsigelse imod gebyrerne og anmodede om at få tilsendt indklagedes prisliste, hvilket indklagede undlod.

Klageren har fremlagt to udskrifter fra en hjemmeside, der er oprettet af den sammenslutning af andelskasser, som indklagede er en del af. Af den ene udskrift fremgår bl.a.:

"Priser på serviceydelser

I Andelskassen er en lang række af vores serviceydelser gratis - andre skal du betale for. Se en komplet oversigt her!

Bemærk. Der kan forekomme lokale afvigelser. Gå ind i den nærmeste andelskasse og få din aktuelle oversigt.

Priser på serviceydelser"

Af den anden udskrift, der har overskriften "Pris på serviceydelser" fremgår bl.a.:

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser og almindelige bestemmelser for lån/kreditter fremgår bl.a.:

"Andelskassen kan beregne sig gebyrer for serviceydelser, der udføres for kunden …

Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen eller som en procentsats eller en timesats i forhold til ydelsens omfang. …

De almindelige gebyrer fremgår af en prisliste som Andelskassen udleverer efter anmodning. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel fra kunden."

Af indklagedes gebyroversigt pr. 1. januar 2003 fremgår bl.a.:

"Ved overførsel af udlånskonti til andet pengeinstitut kr. 250,00 pr. lån."

Parternes påstande.

Den 23. september 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale gebyrerne på i alt 1.250 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke på noget tidspunkt er blevet gjort bekendt med, at der skulle betales gebyr i forbindelse med overførsel af konti til et andet pengeinstitut.

Ifølge indklagedes hjemmeside er overførsel af udlån til andet pengeinstitut gratis.

Han stiller sig tvivlende over for indklagedes nu fremlagte gebyroversigt pr. 1. januar 2003, idet han tidligere forgæves har forsøgt at få denne tilsendt.

Det samlede gebyr på 1.250 kr. er urimeligt højt og står ikke i forhold til det udførte arbejde.

Gebyrerne er ikke blevet godtgjort af hans nye pengeinstitut.

Indklagede har anført, at gebyrerne har hjemmel i de almindelige betingelser. Gebyret er anført på prislisten, der hænger fremme hos indklagede.

Klageren har ikke med føje kunnet regne med, at der ikke ville blive krævet betaling for det arbejde, der var forbundet med overførslen.

Det fremgår klart af hjemmesiden, at der kan være lokale afvigelser i gebyropkrævningen, og der opfordres til, at kunden afhenter den aktuelle prisoversigt i sit pengeinstitut.

Det er beklageligt, at prislisten ikke blev tilsendt klageren på dennes anmodning. Anmodningen fremkom dog først efter, at klageren havde flyttet sine konti, og har således ikke været bestemmende for klagerens handling.

Overførselsgebyret er rimeligt og dækker det arbejde og de generelle omkostninger, der er forbundet med overførsel. Arbejdet omfatter fiktiv opgørelse af lånene, opgørelse af det enkelte lån, sletning af sikkerhed i sikkerhedssystemet, sletning af sikkerhedsdepot, fremfinding af sikkerheder og lånedokumenter i kundemappe, arkivering af dokumenter, korrespondance med modtagende pengeinstitut og udfærdigelse af mellemregningsbilag. Endvidere er der omkostninger til porto, udskrivning af bilag, kontoudskrifter mv. Der er ikke nogen tidsbesparelse ved at behandle flere konti på en gang.

Såfremt klageren, således som det er kutyme i branchen, har fået godtgjort gebyrerne af sit nye pengeinstitut, vil klageren oppebære en uberettiget gevinst, såfremt gebyrerne ligeledes skal tilbagebetales af indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

To medlemmer - Karin Duerlund og Erik Sevaldsen - udtaler:

Vi finder, at klageren måtte påregne, at indklagede ville kræve betaling for det arbejde, der var forbundet med overførsel af udlånene/kreditterne til et andet pengeinstitut. Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det af indklagede fastsatte gebyr på 250 kr. pr. udlån/kredit, der fremgår af indklagedes gebyroversigt, overstiger det rimelige, og stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.

Vi bemærker i den forbindelse, at oplysningen om prisen på den hjemmeside, indklagede har fælles med andre pengeinstitutter, ikke kan tillægges samme betydning som de hos indklagede ophængte prislister i overensstemmelse med loven og bekendtgørelsen om prismærkning, hvilket understøttes af det forbehold, der er taget på hjemmesiden.

Et medlem - John Mosegaard - udtaler:

Allerede under henvisning til, at der på den fælles hjemmeside er taget et tydeligt forbehold for de oplyste priser på serviceydelser og med opfordring til, at kunden i den nærmeste andelskasse får den aktuelle prisoversigt, finder jeg ikke, at der med hjemmesidens oplysninger hos klageren er skabt en berettiget forventning om, at overførslen kunne ske gebyrfrit.

Jeg er i øvrigt enig i, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det af indklagede fastsatte gebyr på 250 kr. pr. udlån/kredit, der fremgår af indklagedes gebyroversigt, overstiger det rimelige, og stemmer derfor ligeledes for ikke at tage klagen til følge.

To medlemmer - Kåre Klein Emtoft og Rut Jørgensen- udtaler:

Vi finder, at klageren på grundlag af oplysningerne på den omhandlede hjemmeside berettiget kunne lægge til grund, at det ikke var forbundet med gebyr at overføre udlån/kreditter fra indklagede til et andet pengeinstitut. Det bemærkes herved, at det positivt fremgår af den detaljerede liste over Pris på Serviceydelser, der fremgår af hjemmesiden, og som beskrives som komplet, at flytning af udlånskonti til andet pengeinstitut er gratis, og at den prisliste, som indklagede har fremlagt under sagen, og som indeholder lokale afvigelser, ikke findes på hjemmesiden, men hænger fremme i indklagedes ekspeditionslokaler.

Vi finder endvidere, at de omkostninger, som overførsel af et udlån fra et pengeinstitut til et andet påfører det afgivende pengeinstitut, ikke i almindelighed synes at adskille sig klart fra de omkostninger, som pengeinstituttet påføres ved "normal" - ikke gebyrbelagt - indfrielse af sådanne konti. Vi finder derfor også af den grund ikke, at indklagede var berettiget til at beregne sig gebyret på 250 kr. pr. udlån/kredit.

Vi stemmer derfor for at tagen klagen til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.