Afgørelse

Lånefinansieret investering i SPEAS aktier.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Amagerbanken har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning om lånefinansierede investeringer i SPEAS aktier.

Sagens omstændigheder.

Klagerne K og M var kunder i Amagerbanken i 2005.

Klagerne har oplyst, at de i slutningen af 2005 købte for ca. 200.000 kr. aktier. Købet blev finansieret ved en kredit hos Amagerbanken. Kreditten blev indfriet i forbindelse med, at M i januar 2007 modtog en arbejdsskadeerstatning.

Klagerne har endvidere oplyst, at de på møde med Amagerbanken den 2. februar 2007 blev rådgivet om anvendelsen af den resterende erstatningssum. De besluttede på mødet at anvende erstatningssummen til at indfri deres andelsboliglån og at investere det resterende beløb. Banken foreslog en lånefinansieret investering i SPEAS (Scandinavian Private Equity) aktier.

Den 2. februar 2007 underskrev klagerne hver en kreditaftale om en kredit på 160.000 kr. Renten på kreditten var variabel, for tiden 5,46 % p.a. Kreditten skulle afvikles den 1. februar 2012.

Klagerne underskrev samme dag hver en håndpansætningserklæring og et tillæg til kreditaftalerne. Af tillæggene fremgik bl.a.:

"…

…

Kunden har oplyst:

Banken har oplyst, at klagerne hver fik lavet en investeringsprofil i forbindelse med indgåelse af kreditaftalerne. K’s risikovillighed blev fastlagt som høj. Af K’s investeringsprofil fremgik, at K havde kendskab, men ikke erfaring med aktier. Endvidere fremgik følgende om K’s tidshorisont:

" …

tidshorisonten ligger 5-7 år afhængig af investeringsforløbet. …"

M’s risikovillighed blev fastlagt som mellem. Af M’s investeringsprofil fremgik, at M havde kendskab og erfaring med aktier. Endvidere fremgik følgende om M’s tidshorisont:

" …

Investeringen skal ikke bruges løbende, dog skal der bruges kr. 12.000 til renter hvert år vedr. 2 x investeringskredit. …"

Et ikke underskrevet eksemplar af investeringsprofilerne er fremlagt i sagen.

Ved brev af 17. november 2009 rettede klagerne henvendelse til banken med indsigelse mod bankens rådgivning. Klagerne stillede krav om, at banken tilbagekøbte aktierne, ophævede kreditaftalerne og godtgjorde klagerne de betalte renter siden kredittens oprettelse.

Ved brev af 16. december 2009 afviste banken klagernes krav.

Parternes påstande.

Klagerne har den 20. juli 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken skal tilbagekøbe klagernes aktier samt tilbageføre renter, som klagerne har betalt for lånefinansieringen af investeringen.

Amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at de fik utilstrækkelig rådgivning af banken. De fik mangelfulde og vildledende informationer om investeringen og deres risiko.

De stiftede første gang bekendtskab med SPEAS aktierne, da banken foreslog køb af aktien på mødet den 2. februar 2007. De blev alene rådgivet på mødet og fik ikke udleveret materiale om aktien. Banken udarbejdede papirerne på mødet og anmodede dem om at underskrive papirerne på mødet.

Banken oplyste, at de kun skulle indskyde 20.000 kr., men at de fik aktier svarende til en værdi af 180.000 kr. Banken oplyste endvidere, at de kunne trække sig ud af investeringen, og at de kun kunne risikere at tabe de 20.000 kr. samt et mindre beløb, hvis markedet ændrede sig negativt.

De fik ikke på mødet rådgivning om, at de havde etableret to nye kassekreditter.

De fik heller ikke oplysning herom ultimo 2007, hvor de ønskede at købe hus, og hvor banken foretog diverse beregninger. Udgifterne til kassekreditterne fremgik ikke af budgetberegningerne.

Beløbene på 160.000 kr. var betegnet som "SPEAS, PRIVATE" i deres netbank. De undrede sig over, at der blev trukket renter på forskellige konti ca. en gang i kvartalet. De kontaktede banken herom, men fik at vide, at der blot var tale om en udligning, der kunne forekomme ved SPEAS investeringen.

De fik først at vide, at de havde hver en kassekredit på 160.000 kr., da de skiftede bank. De anmodede herefter om kopi af de bagvedliggende dokumenter fra Amagerbanken.

Af tillæg til kreditaftalen fremgik, at kunden økonomisk havde råd til at bære et tab, og at kunden sammen med banken havde drøftet muligheden for at bære et tab. De erindrer ikke at have fået rådgivning svarende til indholdet af dokumenterne på mødet i februar 2007. Deres økonomi kunne på ingen måde bære et potentielt tab på 320.000 kr. ud over de 40.000 kr., som de troede, var deres risiko.

De ville aldrig have valgt at optage et investeringslån. Til det tidligere aktiekøb i 2005 optog de ikke et lån, men fik blot en midlertidig kredit. De ønskede ikke at stifte gæld for at satse pengene på et produkt, som er delvist ejet af Amagerbanken. Det fremgår af bankens hjemmeside, at rådgiverne i banken modtager provision for salg af SPEAS.

SPEAS aktier var et uegnet og fuldstændig uacceptabelt produkt for dem. De har efterfølgende fået oplysning om, at SPEAS primært blev solgt til formuende private kunder samt erhvervskunder. M blev ansat i fleksjob i forbindelse med arbejdsskaden og hans arbejdssituation er usikker. K var på daværende tidspunkt studerende. Banken var bekendt med deres situation ved investeringen.

Amagerbanken har bl.a. anført, at klagerne underskrev kreditaftaler og håndpantsætningserklæringer. Ved underskrift af tillæg til kreditaftalerne accepterede klagerne en række detaljerede vilkår for investeringsarrangementet.

Klagerne ønskede selv at foretage investering for delvist lånte midler, "således at det optagne lån sammen med kundens kontante midler kr. 20.000,00 samlet finansierer en investering på kr. 180.000", jf. tillæg til kreditaftalerne. Klagerne var således informerede om forholdene ved etablering af investeringen.

Klagerne modtog behørig rådgivning fra banken i forbindelse med investeringen, herunder vedrørende risiko for tab. Der blev ved rådgivningen foretaget en gennemgang af klagernes ønsker, finansielle situation, risikovillighed og risikospredning, af investeringsprodukter, klagernes formål med investeringen og klagernes tidsmæssige investeringshorisont.

Der blev udarbejdet investeringsprofiler for klagerne i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalerne. Ifølge profilerne var K’s risikovillighed på niveau 9, svarende til høj, mens M’s risikovillighed var på niveau 7, svarende til mellem. Et risikotal mellem 8-10 svarer til høj på bankens skala, mens et risikotal mellem 4-7 svarer til mellem på bankens skala.

K’s tidshorisont var mindst 5-7 år, jf. kreditaftalen og investeringsprofilen. M oplyste i tillæg til kreditaftalen sin tidshorisont til mindst 5-7 år.

De foretagne investeringer i SPEAS aktier var i overensstemmelse med klagernes risikoprofiler og tidshorisont.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klagerne hverken kunne være uvidende om den risiko, der var forbundet med investering i aktier eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebar.

I tillæg til kreditaftalen var således anført, at klagerne var indforståede med risikoen for tab i forbindelse med lånefinansieret investering, og at de havde råd til at bære et tab, hvis gælden ikke kunne indfries ved salg af aktierne ved aftalens ophør.

M’s risikoprofil blev fastlagt til mellem i forbindelse med investeringen. Ankenævnet finder ikke, at den lånefinansierede investering i SPEAS aktier var i overensstemmelse med M’s profil. Ankenævnet finder, at M selv måtte indse, at hans investering ikke var i overensstemmelse med hans risikoprofil, ligesom han måtte være klar over, at de lånefinansierede investeringer var forbundet med risiko for tab.

Ankenævnet finder herefter ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne for de tab, som opstod i forbindelse med investeringen i SPEAS aktier.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.