Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opgørelse af tab som følge af for lang ekspeditionstid.

Sagsnummer: 152/2007
Dato: 13-11-2007
Ankenævn: Peter Blok, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Opgørelse af tab som følge af for lang ekspeditionstid.
Indklagede: Vestfyns Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører opgørelsen af klagerens krav som følge af for lang ekspeditionstid i forbindelse med en omprioritering, som indklagede gennemførte for klageren i 2004.

Sagens omstændigheder.

I 2004 skulle indklagede forestå indfrielsen af to eksisterende realkreditlån og hjemtagelsen af et nyt realkreditlån i en ejendom, som klageren havde købt. Endvidere skulle et indekslån i klagerens hidtidige ejendom, der var nedbrændt, overføres til den købte ejendom. Til sikkerhed for indekslånet var der indsat 211.000 kr. af en udbetalt forsikringssum på en deponeringskonto hos indklagede.

Til brug for omprioriteringen bevilgede indklagede klageren et overtræk på 600.000 kr. på en lånesagskonto.

Den 29. juni 2004 blev de to eksisterende realkreditlån indfriet. Lånesagskontoen udviste herefter en negativ saldo på ca. 545.000 kr.

Pantebrevet vedrørende omprioriteringslånet, som havde en hovedstol på 561.000 kr., blev underskrevet af klageren den 9. juli 2004 og tinglyst den 15. juli 2004.

Den 23. juli 2004 modtog indklagede en allonge vedrørende flytningen af indekslånet til den købte ejendom.

Den 3. september 2004 (fredag) blev omprioriteringslånet hjemtaget, og den 6. september 2004 (mandag) blev provenuet indsat på lånesagskontoen.

Den 20. september 2004 blev der hævet renter på 15.398,85 kr. på lånesagskontoen.

Den 29. oktober 2004 blev deponeringen vedrørende indekslånet frigivet.

På baggrund af den lange ekspeditionstid ydede indklagede klageren en rentekompensation på 3.500 kr., ligesom indklagede undlod at opkræve omkostninger på i alt 5.800 kr. for sit arbejde med sagen.

I marts 2007 gav klageren udtryk for utilfredshed med hensyn til størrelsen kompensationen. Klageren gjorde bl.a. gældende, at der var indregnet skattemæssige fordele, som han ikke havde opnået, da han ikke havde haft skattepligtig indkomst i 2004.

Indklagede fastholdt, at den ydede kompensation var passende og acceptabel, uanset hvilke skatteforhold der måtte have været gældende.

Ved skrivelse af 6. maj 2007 rejste klageren krav om betaling af yderligere 7.440 kr. Klageren anførte, at renteudgiften på lånesagskontoen ville have været på 3.300 kr., hvis omprioriteringslånet var blevet hjemtaget i umiddelbar forlængelse af tinglysningen af pantebrevet. Det var derfor hans opfattelse, at han havde betalt 12.098 kr. for meget i rente på lånesagskontoen (15.398 kr. ÷ 3.300 kr.). Rentetabet som følge af den sene frigivelse af deponeringen vedrørende indekslånet var af indklagede opgjort til 4.642 kr. Merrenteudgiften var således på i alt 16.740 kr. Da indklagede havde frafaldet omkostningerne på 5.800 kr., som han skulle have betalt, hvis sagen var blevet ekspederet korrekt, og ydet en rentekompensation på 3.500 kr., udgjorde restkravet 7.440 kr. (16.740 kr. ÷ 5.800 kr. ÷ 3.500 kr.).

Ved skrivelse af 9. maj 2007 fastholdt indklagede, at den ydede kompensation var tilstrækkelig.

Parternes påstande.

Den 18. maj 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 7.440 kr.

Indklagede har under sagen betalt klageren 5.055,75 kr. svarende til det af klageren opgjorte beløb på 7.440 kr. med fradrag af 2.384,25 kr. Beløbet på 2.384,25 kr. udgør renter 4,5 % p.a. af omprioriteringslånet med hovedstol på 561.000 kr. i perioden 30. juli - 3. september 2004 (34 dage).

Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i 2004 så sig nødsaget til at acceptere indklagedes tilbud om frafald af omkostninger på 5.800 kr. og en godtgørelse på 3.500 kr.

Det er hans opfattelse, at indklagede ikke har villet erkende den langsomme sagsbehandling, og at indklagede uberettiget modregnede en skattemæssig fordel, som han faktisk ikke opnåede.

Jf. hans opgørelse af 6. maj 2007 bør indklagede betale en yderligere kompensation på 7.440 kr. Indklagede er ikke berettiget til som sket nu at modregne renter på omprioriteringslånet.

Ved opgørelsen af rentebeløbet har indklagede anvendt en rentesats 4,5 %, selvom lånet er et 4 % fastforrentet lån.

Indklagede har anført, at man med udgangspunkt i klagerens egen opgørelse har godtgjort kravet fuldt ud. Der er alene blevet foretaget modregning af det rentebeløb, som klageren skulle have betalt vedrørende omprioriteringslånet, hvis dette var blevet hjemtaget tidligere end sket.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at indklagede med frafaldet af omkostningerne på i alt 5.800 kr. og med rentekompensationen på nu i alt 8.555,75 kr. fuldt ud har kompenseret klageren for tabet som følge af den lange ekspeditionstid i forbindelse med lånesagen i 2004.

Det må som anført af indklagede lægges til grund, at klageren som følge af den sene hjemtagelse af omprioriteringslånet blev sparet for en renteudgift på dette, hvilket klageren ikke har taget højde for ved sin opgørelse af restkravet på 7.440 kr.

Der knytter sig en vis usikkerhed med hensyn til at fastslå, hvilken dag deponeringen burde være blevet frigivet, og hvilken dag omprioriteringslånet burde være blevet hjemtaget, herunder til opgørelsen af den rente på lånesagskontoen, som klageren skulle have betalt, hvis sagen havde været ekspederet uden forsinkelse. På baggrund af de nævnte usikkerheder finder Ankenævnet ikke, at det bør pålægges indklagede at omberegne den sparede rente på omprioriteringslånet på grundlag af det af klageren oplyste om, at renten på dette var 0,5 % point lavere end forudsat af indklagede.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.