Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse køb af skibskreditobligationer.

Indledning.

Sagen vedrører klagernes krav om erstatning for tab på investering iskibskreditobligationer i 2008.

Sagens omstændigheder.

Efter det oplyste rettede klagerne primo januar 2008 telefonisk forespørgsel til indklagede vedrørende et muligt køb af skibskreditobligationer 4,93 % var. 2020 (herefter "skibskreditobligationer 2020").

Klageren har anført, at sparekassen efter at have undersøgt skibskreditobligationer 2020 et par dage efter oplyste, at obligationerne var en sikker investering, og at kursen ville holde sig på ca. 100. Sparekassen har anført, at man oplyste, at der ikke var forhold der talte imod investeringen, men at man ikke gav udtryk for, at kursen ville holde sig omkring 100.

Den 11. januar 2008 købte klageren M nom. 840.000 kr. skibskreditobligationer 2020 til sit kapitalpensionsdepot og nom. 785.000 kr. skibskreditobligationer 2020 til sit ratepensionsdepot.

Samme dag købte klageren H nom. 400.000 kr. skibskreditobligationer 2020 til sit kapitalpensionsdepot.

Handlerne blev efter det oplyste i første omgang gennemført til kurs 100,05. Efter henvendelse fra klagerne blev kurstillæg godskrevet, således at afregningskursen blev 99,85.

De afregnede renter for klagernes skibskreditobligationer 2020 udgjorde for perioden frem til den 4. januar 2010 i alt ca. 36.000 kr. for H’s kapitalpensionsdepot, ca. 71.000 kr. for M’s ratepensionsdepot og ca. 76.000 kr. for M’s kapitalpensionsdepot.

Pr. 31. december 2008 indeholdt H’s kapitalpensionsdepot på i alt 657.498,53 kr. ca. 58 % skibskreditobligationer 2020 og ca. 42 % investeringsforeningsbeviser.

Pr. 31. december 2008 indeholdt M’s kapitalpensionsdepot på i alt 2.117.615 kr. ca. 48 % obligationer, heraf ca. 38 % skibskreditobligationer 2020, ca. 2 % aktier og ca. 50 % investeringsforeningsbeviser, mens M’s ratepensionsdepot på i alt 1.659.718,19 kr. indeholdt ca. 54 % obligationer, heraf ca. 45 % skibskreditobligationer 2020 og ca. 46 % investeringsforeningsbeviser.

Pr. 30. december 2008 var kursen på skibskreditobligationerne 95 ifølge depotoversigterne.

Ved breve af 6. og 16. januar 2010 til sparekassen rejste klagerne indsigelse mod sparekassens rådgivning. Klagerne stillede krav om, at sparekassen skulle tilbagekøbe obligationerne til købskursen på 99,85 samt erstatte klagerne handelsomkostningerne i henhold til handelsnotaerne. Ved breve af 12. og 18. januar 2010 afviste sparekassen klagernes krav.

Af en af sparekassen fremlagt oversigt over kursudviklingen for skibskreditobligationer 2020 fremgår, at kursen i perioden fra klagernes køb fra den 11. januar 2008 til den 24. februar 2010 varierede mellem 90,75 og 100,13.

Parternes påstande.

Klagerne har den 22. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atSparekassen Hobro skal tilbagekøbe obligationerne til anskaffelsesprisen samt erstatte klagerne handelsomkostningerne i henhold til handelsnotaerne.

Sparekassen Hobro har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at de ønskede at investere i kurssikre papirer efter at have tabt store beløb på aktier. De havde ikke et specielt ønske om at investere i skibskreditobligationer.

De anmodede sparekassen om at vurdere en mulig investering i skibskreditobligationerne. Sparekassen oplyste, at køb af skibskreditobligationerne var en sikker investering, at kursen ville holde sig på ca. 100, og at obligationerne altid kunne sælges til købsprisen, hvis renten blev for lav.

Sparekassen foretog ikke de fornødne undersøgelser af skibskreditobligationerne.

De har lidt et tab. Der er et kurstab på obligationerne. Renteindtægten af obligationerne skal ikke indgå i opgørelsen. De ville også have haft en renteindtægt, hvis pengene havde været anbragt på en konto, og de ville i så fald have undgået et kurstab.

Det er korrekt, at der ikke var indgået aftale om porteføljepleje, men de var til hyppige investeringsmøder i sparekassen.

De henvendte sig til sparekassen, da de opdagede det store kurstab.

Deres penge kunne have været forrentet med 5,5 % p.a., såfremt de var blevet rådgivet korrekt. De er indstillet på at lade købet gå tilbage og lade forrentningen af obligationerne tilfalde sparekassen, mod at modtage forrentning på 5,5 % p.a. af anskaffelsesprisen fra købstidspunktet.

Sparekassens højeste indlånsrente har været væsentligt højere end den af sparekassen anførte sats på 1,75 % p.a.

Sparekassen Hobro har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at sparekassen ikke har handlet culpøst.

Klagerne henvendte sig på eget initiativ med ønske om at investere i skibskreditobligationerne.

Sparekassen vurderede, at skibskreditobligationerne var et hensigtsmæssigt produkt for klagerne, idet de opfyldte klagernes ønske om en mindre risiko end den hidtidige investering i aktier. Der var ikke tale om et komplekst produkt, hvorfor der ikke var grund til at tro, at klagerne ikke skulle forstå oplysningerne om risici ved produktet.

Sparekassen gav ikke udtryk for eller garanterede, at kursen hele tiden ville være stabil omkring 100.

Der var ikke indgået aftale om porteføljepleje.

Klagerne har ikke lidt noget tab. Såfremt klagerne beholder obligationerne til udløb, vil kursen være 100. Det positive afkast af investeringerne overstiger det endnu urealiserede kurstab. Såfremt klagerne får medhold, skal klagerne tilbagebetale forrentningen af obligationerne.

Klagerne iagttog ikke deres tabsbegrænsningsforpligtelse. Hvis klagerne havde forventet at kunne sælge til omkring kurs 100, burde de have reageret, da kursen var mindre end 99. Klagerne reagerede ikke straks, da kursen faldt til under klagernes påståede forudsætning. En evt. erstatning må derfor maksimeres til det kurstab, der var i juli 2008, dvs. til 1 kurspoint.

Klagerne har udvist passivitet.

Sparekassen har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke angår et forhold af økonomisk betydning. Et evt. tilbagekøb af obligationerne med tillæg af sparekassens højeste indlånsrente for pensionsdepoter på ca. 1,75 % p.a. fra købstidspunktet og med fradrag af klagernes afkast af skibskreditobligationerne, vil resultere i et tilgodehavende for sparekassen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ved rådgivning af klagerne i forbindelse med klagernes investering i skibskreditobligationerne begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet finder det herunder ikke godtgjort, at indklagede forsikrede klagerne om, at investeringen ville være uden risiko for tab.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse: