Spørgsmål om Ankenævnets kompetence.
| Sagsnummer: | 288/2004 |
| Dato: | 22-03-2005 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Ole Jørgensen, Lotte Aakjær Jensen |
| Klageemne: |
Formalitetsafgørelse - ankenævnets kompetence
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om Ankenævnets kompetence. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører Ankenævnets kompetence vedrørende et valutalån ydet af indklagede, der gør gældende, at en klage som følge af lånets karakter som erhvervsmæssigt ligger uden for Ankenævnets kompetence.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren af den 19. december 2001 ydede indklagede et lån på 400.000 EUR. Af gældsbrevet fremgår, at lånet er et "valutalån erhvervsmæssigt formål". Lånet, der var afdragsfrit indtil 27. december 2004, havde fast rente. Om rentesatsen er anført: "Anslået rentesats p.a.: 5,00". Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klageren et ejerpantebrev med pant i en ejerlejlighed i København. Af "[Indklagedes] almindelige bestemmelser for valutalån til erhvervsformål" fremgår:
"Rente
…
Er renten fast, fastsættes den for hele lånets løbetid 2 bankdage før udbetaling af lånebeløbet.
Renter af udestående beløb beregnes efter samme beregningsprincip, som banken tilbydes på rentefastsættelsesdagen for den aktuelle valuta, på baggrund af enten 360 eller 365 dages år, for det antal dage, der faktisk er forløbet."
Af sagen fremgår, at klageren er bosiddende i Tyskland og ejer fire ejendomme. Den ene udgør klagerens bopæl, hvortil kommer et sommerhus til privat benyttelse. Klageren ejer desuden den pantsatte ejerlejlighed samt et sommerhus i Jylland.
Klageren har anført, at ejerlejligheden i København er anskaffet med henblik på at tjene som privat bopæl for ham og hans ægtefælle, når opholdet i Tyskland er afsluttet; indtil da er ejerlejligheden udlejet tidsbegrænset. Sommerhuset i Jylland, der er opført i 2004, vil i 2005 blive overdraget til hans søn og dennes familie; indtil det sker, er sommerhuset udlejet i det omfang, dette er muligt.
Ved skrivelse af 11. januar 2003 til indklagede anførte klageren bl.a., at indklagede for perioden 27. december 2001 til 27. december 2002 havde beregnet renter af valutalånet med i alt 20.277,78 EUR, uanset at lånets rente på 5 % p.a. svarede til en årlig rente på 20.000 EUR. Klageren anmodede om tilbageførsel af 277,78 EUR.
Ved skrivelse af 20. januar 2003 oplyste indklagede, at forklaringen var, at man ved renteberegningen havde sat året til 360 dage.
Ved skrivelse af 28. april 2003 anførte klageren, at uanset hvorledes renteberegningen var foretaget, ændrede det ikke ved, at indklagede beregnede en højere rente, end indklagede var berettiget til ifølge gældsbrevet.
Parternes påstande.
Klageren har den 26. oktober 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre for meget beregnede renter med i alt 888,91 EUR for årene 2002-2004.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke driver erhvervsmæssig virksomhed. Ejerlejligheden i København er anskaffet med henblik på at tjene som privat bopæl, mens sommerhuset i Jylland skal overdrages til hans søn.
Han anser indklagedes renteberegningsmetode for at være i strid med det aftalte.
Indklagede har anført, at det omhandlede valutalån er et produkt rettet specifikt mod indklagedes erhvervskunder, hvilket fremgår af både gældsbrevet og de almindelige betingelser for valutalånet. Denne type lån ydes kun til erhvervskunder til erhvervsmæssige formål. Klageren driver erhvervsmæssig virksomhed i form af udlejning af fast ejendom.
Da klagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold falder den uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 3.
Klageren overførte provenuet af lånet til to forskellige udenlandske banker til afdrag på et lån i en tysk bank, henholdsvis til investering i henhold til en aftale med en bank i Luxembourg.
Klagen adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privatkundeforhold, idet lånets vilkår og proceduren omkring oprettelse og administration specifikt er tilrettelagt med erhvervskunder for øje.
Indklagede forbeholder sig at fremkomme med yderligere bemærkninger, såfremt Ankenævnet ikke afviser klagen som værende uden for Ankenævnets kompetence.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det forhold, at klageren ejer en ejerlejlighed og et sommerhus, som for tiden udlejes, indebærer ikke, at klageren kan anses for erhvervsdrivende i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i § 2, stk. 2 og 3, i Ankenævnets vedtægter.
I gældsbrevet anføres, at der er tale om et valutalån til erhvervsmæssigt formål. I relation til Ankenævnets vedtægter er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt til at lægge til grund, at klagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, og dette er heller ikke sandsynliggjort ved de i øvrigt foreliggende oplysninger.
Indklagedes påstand om afvisning tages derfor ikke til følge, og sagen udsættes herefter til behandling i realiteten.
Som følge heraf
Indklagedes afvisningspåstand tages ikke til følge, og sagen udsættes til behandling i realiteten, i første omgang indklagedes bemærkninger herom.