Tabskaution. Rente, forhøjelse efter tvangsauktion.
| Sagsnummer: | 228/1990 |
| Dato: | 08-10-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Kaution - tabskaution |
| Ledetekst: | Tabskaution. Rente, forhøjelse efter tvangsauktion. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 12. september 1986 ydede indklagedes Godthåb afdeling den ene af klagerne et boliglån på 50.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 650 kr. første gang den 30. september 1986. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte debitor et ejerpantebrev på 50.000 kr. med pant i sin ejerlejlighed. Ejerpantebrevet havde oprykkende panteret efter 1. Kreditforeningen Danmark 421.000 kr., 2. Privat pantebrev 70.000 kr. og 3. Privat pantebrev 59.000 kr. Samtidig påtog den anden af klagerne, der er den førstnævnte klagers moder, sig en forpligtelse som tabskautionist ".... for det beløb som [indklagede] i tilfælde af tvangsauktion ikke ville kunne få inddækket."
Den 27. november 1986 forhøjedes lånet med 17.000 kr., hvorefter lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 950 kr.
I november 1989 blev debitors ejendom bortsolgt på tvangsauktion for et budsum på 400.000 kr., uden dækning til det af debitor håndpantsatte ejerpantebrev.
Indklagede meddelte herefter klagerne, at afdelingen var berettiget til at opsige lånet til fuld indfrielse og gøre kautionsforpligtelsen gældende overfor kautionisten. Indklagede foreslog dog, at renten i stedet forhøredes fra 15% til 18% p.a. og den månedlige ydelse til 1.100 kr., hvorved lånet med nævnte rente kunne afvikles over ca. 7 år. For så vidt angik kautionisten forlangte indklagede, at hun til sikkerhed for lånet gav pant i en del af sit depot, dog således, at hun selv fik rådighed over renteafkastet, så længe afviklingen forløb som stipuleret.
Klagerne har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet om forhøjet rente på den ene klagers lån og at frafalde krav på pantsætning af den anden klagers værdipapirer, som ligger i åbent depot hos indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at ejerpantebrevet ingen værdi havde og ikke gav indklagede nogen som helst form for sikkerhed. Sletningen af ejerpantebrevet medfører således ikke nogen reel ændring i låneforholdet, da indklagede hverken bliver bedre eller ringere stillet på grund af tvangsauktionen, og debitor har til stadighed overholdt sin betalingsforpligtelse. på baggrund heraf finder klagerne, at indklagede- er uberettiget til at ændre vilkårene i forbindelse med såvel lånet som kautionen.
Indklagede har anført, at der efter tvangsauktionen ikke længere var tale om boligfinansiering, men om almindelig forbrugsfinansiering, hvorfor indklagede ønskede renten ændret og ydelsen sat op. Da afdelingen måtte anse risikoen for øget, ønskede den til afløsning af den forfaldne kautionsforpligtelse pant i kautionistens depot, hvis lånet skulle løbe videre. Da det ikke var muligt at opnå enighed om dette, opsagde afdelingen lånet til fuld indfrielse, idet indklagede efter dokumentets almindelige bestemmelser, var berettiget til at betragte lånet som forfaldent.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har ifølge lånebetingelserne efter sletning af ejerpantebrevet på tvangsauktion været berettiget til at opsige lånet og gøre tabskautionen gældende over for kautionisten. De betingelser, indklagede har stillet for at lade låneforholdet fortsætte, findes ikke at kunne anses for urimelige.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.