Rådgivning i forbindelse med oprettelse af forsikringsordning.
| Sagsnummer: | 401/2000 |
| Dato: | 19-04-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Inge Frølich, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Forsikring - indsættelse af begunstiget
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med oprettelse af forsikringsordning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med oprettelse af en forsikringsordning.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag er de privatskiftende arvinger efter A, der var kunde hos indklagede. A var født i 1912 og døde den 12. marts 2000. A sad i uskiftet bo efter sin ægtefælle, som døde i 1971.
Den 14. november 1996 underskrev A en anmodning om oprettelse af en HøjrenteOpsparing/KapitalOpsparing i et af indklagede ejet forsikringsselskab. Ved etableringen blev der foretaget et engangsindskud på 100.000 kr. ved overførsel fra A's indlånskonto hos indklagede. Udbetalingen ekskl. bonustilskrivning skulle pr. 1. januar 2007 ske med 119. 622,31 kr. Ved dødsfald inden dette tidspunkt skulle den opsparede værdi udbetales. Opsparingen var bundet i to år fra oprettelsestidspunktet. Af anmodningen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Begunstigelse
Begunstiget ved aftalehavers død er aftalehavers nærmeste pårørende, hvilket vil sige aftalehavers ægtefælle, eller hvis sådan ikke efterlades, aftalehavers livsarvinger eller hvis ej heller sådanne efterlades, aftalehavers arvinger ifølge lov eller testamente.
………
Udbetalingsoplysninger
KapitalOpsparingen udbetales, uden at der skal betales skat eller statsafgift."
Den 14. juli 1997 fremsendte forsikringsselskabet en orienteringsskrivelse til de kunder, der havde tegnet en højrenteopsparing med standardbegunstigelsen "nærmeste pårørende". Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Da HøjrenteOpsparing er en forsikring, er der nogle muligheder med hensyn til begunstigelse, som et traditionelt bankprodukt ikke har.
………
Begunstigelsesbestemmelsen på Deres HøjrenteOpsparing er nærmeste pårørende. Vi har vedlagt en oversigt, hvor De blandt andet kan se, hvem nærmeste pårørende omfatter, ligesom der er nævnt, hvilke andre muligheder De har for at indsætte begunstigede på Deres HøjrenteOpsparing. Har De spørgsmål til oversigten, er De - som altid - meget velkommen til at kontakte Deres afdeling af [indklagede].
Hvis De på baggrund af de anførte oplysninger i oversigten ønsker at ændre begunstigelsesbestemmelsen på Deres HøjrenteOpsparing, beder vi Dem venligst udfylde, underskrive og returnere vedlagte svarkort til [forsikringsselskabet] i medfølgende kuvert."
Af den medfølgende oversigt fremgik, at det var muligt helt at undlade at indsætte en begunstiget. Herved ville udbetaling ske til boet og var således ikke beskyttet mod eventuelle kreditorer i boet. I så fald skulle der ikke af selskabet afregnes boafgift, idet afgiften i stedet skulle betales af det samlede bo, hvor der for 1997 var et bundfradrag på 186.000 kr., eller i tilfælde af uskiftet bo 372.000 kr.
Klageren har bestridt, at A modtog orienteringskrivelsen.
På baggrund af A's død den 12. marts 2000 udbetalte forsikringsselskabet den 25. april 2000 HøjrenteOpsparingen til A's livsarvinger. Ved udbetalingen tilbageholdt forsikringsselskabet 15% i boafgift i henhold til boafgiftsloven svarende til 17.451,28 kr.
Parternes påstande.
Den 26. oktober 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 17.451,28 kr. med tillæg af renter fra den 25. april 2000.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at aftalen om HøjrenteOpsparingen blev indgået på grundlag af salgsmateriale fremsendt af indklagede. Salgsmaterialet var vildledende, idet det ikke tydeligt fremgik, at der var tale om tegning af en forsikring i indklagedes forsikringsselskab.
På grund af A's alder på tegningstidspunktet og konsekvenserne med betaling af boafgift burde indklagede ikke have opfordret A til at tegne den pågældende ordning. Indklagede burde i hvert fald have advaret om boafgiften og have rådgivet om andre placeringsmuligheder uden boafgift ved dødsfald f.eks. investering i korte statspapirer eller statsgaranterede obligationer. Henset til A's alder kunne indklagede ikke have en berettiget forventning om udbetaling til A i levende live.
A's barnebarn, F, som ikke er arving, forestod A's økonomi. F har oplyst, at indklagede på hans forespørgsel om, hvorledes der blev forholdt med indskuddet ved A's død, oplyste, at den eneste forskel var den højere rente, længere binding og opsigelse, og at betingelserne ellers var de samme som hidtil. Indklagede rådgav ikke om indsættelse af begunstigede og konsekvenserne herved.
Det bestrides, at A modtog orienteringsskrivelsen af 14. juli 1997. F, der nøje gennemgik A's post, har ikke set skrivelsen, og denne var ved A's død ikke at finde under gennemgangen af A's papirer.
Indklagede burde under hensyn til den manglende besvarelse af orienteringsskrivelsen have kontaktet A eller F med opfordring til at ændre begunstigelsesklausulen.
Boets midler oversteg ikke bundfradraget, hvorfor der er lidt et tab svarende til boafgiften på 17.451,28 kr. Indklagede bør som følge af mangelfuld rådgivning erstatte dette tab.
Indklagede har anført, at det ikke var forkert at tilbyde A en HøjrenteOpsparing. A fik herved et højt forrentet opsparingsprodukt, hvor indeståendet alene var bundet i to år. HøjrenteOpsparingen blev tegnet med en forventning om, at indeståendet ville blive udbetalt til A. Den gennemsnitlige restlevetid for en kvinde på 84 år er statistisk set 7,03 år. Forventningen om, at indeståendet ville blive udbetalt til forsikringshaver er baggrunden for, at det i aftalen er anført, at "kapitalopsparing kan udbetales, uden at der skal betales skat eller statsafgift af det udbetalte beløb".
Den medarbejder, der gennemgik tilbudet om HøjrenteOpsparing med A og F, er ikke længere ansat hos indklagede, og man er derfor ikke i stand til nærmere at redegøre for rådgivningen i den konkrete sag. Det er dog almindelig praksis, at man i forbindelse med tilbud af den pågældende art gennemgår forholdene omkring begunstigelse og konsekvenserne heraf i afgiftsmæssig henseende.
A og F var bekendt med, at aftalen blev indgået med forsikringsselskabet, hvilket også fremgår af aftalen.
Ved orienteringskrivelsen af 14. juli 1997 blev A orienteret om de forskellige begunstigelsesmuligheder og retsvirkningerne heraf. A fik i forbindelse med hermed mulighed for ved indsendelse af en blanket at ændre begunstigelsesbestemmelsen, herunder at undlade at indsætte en begunstiget, hvorved bundfradraget kunne udnyttes. Det må lægges til grund, at A modtog orienteringsskrivelsen, som blev fremsendt til alle kunder med højrenteopsparing, der var registreret med standardbegunstigelsen "nærmeste pårørende". Da orienteringsskrivelsen anviste en let og hensigtsmæssig fremgangsmåde, såfremt A ønskede at ændre begunstigelsesbestemmelsen, var der ikke grundlag for at kontakte A, som ved at undlade at henvende sig bibeholdt standardbegunstigelsen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede ved at anbefale den da 84-årige A at etablere en HøjrenteOpsparing med de hertil knyttede rente- og opsigelsesvilkår har pådraget sig erstatningsansvar.
I orienteringsskrivelsen af 14. juli 1997 fra forsikringsselskabet blev der på fyldestgørende måde redegjort for konsekvenserne af begunstigelsesklausulen i relation til boafgift, herunder at der, hvis ingen begunstigede var indsat, ville ske udbetaling uden fradrag til boet med adgang for dette til ved beregning af boafgift at udnytte bundfradraget i relation til det samlede bo. Da der ikke er oplyst særlige omstændigheder ved postbesørgelsen til A, finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at skrivelsen, der som en masseudsendelse blev fremsendt af forsikringsselskabet til alle kunder, der havde oprettet en HøjrenteOpsparing med begunstigelsen "nærmeste pårørende", også blev modtaget af A.
Selv om det måtte kunne lægges til grund, at indklagede ved oprettelsen af HøjrenteOpsparingen ikke gjorde opmærksom på konsekvenserne af begunstigelsesklausulen i relation til boafgift, finder Ankenævnet derfor ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge