Investeringslån.
| Sagsnummer: | 3/1998 |
| Dato: | 20-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Investeringslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig ansvar for klagerens tab på en gearet investering i valuta i 1991.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er græker og bosat i Grækenland, underskrev den 25. maj 1990 en låneaftale med indklagede om et 5-årigt investeringslån, "invest-loan", på 130.000 DEM. Investlånet er karakteriseret ved, at kunden indskyder et beløb samt optager et lån. Indskuddet samt lånet placeres herefter i den/de valutaer, som kunden vælger. Ved "Guarantee Agreement" af samme dato blev investeringerne lagt til sikkerhed for lånet. Af dokumentet fremgår bl.a.:
"D. Satisfaction etc.
1. Where the security given to the Bank is depreciated or threatened due to a fall in the value of any pledge or mortgage property of or other reasons, and where, at the Bank's request, the Borrower fails to find additional security acceptable to the Bank without delay, the latter shall be entitled to sell the said pledge or mortgage property. .....
a. On creation of the Loan, the market value of the security lodged with the Bank as fixed at the discretion of the Bank shall be no less than 125% of the market price of the Loan.
The market price of the security provided for this Loan from time to time as fixed at the discretion of the Bank shall be no less than 115% of the market price of the Loan.
Where the said percentage falls below 115%, the Debtor shall be obliged at the request of the Bank and at eight days' notice to pay balance or to lodge collateral security acceptable to the Bank.
b. Where the market price of the security falls below 110% of the market price of the Loan, the Bank shall be entitled to dispose of the security lodged with the Bank immediately and without notice and without the consent of the Debtor in a manner considered appropriate by the Bank, including by private sale."
I oktober 1990 blev investlånet omlagt til USD.
Ved skrivelse af 17. juni 1991 meddelte indklagede klageren, at værdien af sikkerheden inklusive rente til dato var 110,21% af lånets markedsværdi. Under henvisning til bestemmelse 1 a i sikkerhedsdokumentet blev klageren anmodet om at indskyde yderligere 60.000 DKK, således at sikkerhedsmarginen kom op på 125%.
Ved skrivelse af 5. juli 1991 til klageren bekræftede indklagede under henvisning til en telefonsamtale med klageren, at sikkerhederne var realiseret og investlånet indfriet.
Ifølge klageren var hans tab på investeringen 125.000 DKK.
I efteråret 1991 rettede klageren henvendelse til indklagede om tabet, som indklagede afviste at være ansvarlig for.
Det fremgår, at klageren også i perioden 1988 til januar 1990 havde haft et investlån hos indklagede. Dette lån var etableret bl.a. på baggrund af en omtale af produktet i et af indklagede udgivet blad, Gazette, af maj 1987. Af omtalen af produktet fremgår bl.a.:
"You Must Be Ready to Run a Certain Risk.
Usually you may borrow up to four times your deposit, but of course, you may borrow less reducing the yield and the risk.
This type of engagement does involve a certain amount of risk. However, the greater the risk the greater the possibility of obtaining a high return.
.......
Consequently, an INVEST-LOAN can be recommended only to investors who are not financially dependent on the yield and who can afford a direct loss in the event of unfavourable circumstances."
Forud for lukningen af denne investering havde indklagede i en skrivelse af 20. oktober 1989 til klageren tilkendegivet, at "we do not feel that the Invest-Loan is suitable to your needs, since it is not possible to depend on the returns as a regular source of income".
Ved skrivelse af 18. april 1990 havde klageren forespurgt indklagede om en række forhold vedrørende investeringslån, bl.a. følgende:
"2) If an investor participating in the invest-loan scheme obtained a loan to the amount of S.F. 200.000 and invested in four currencies for reason of risk diversification.
After six months the value of the invested funds assets declined in value to S.F. 150.000 what the reaction of the lending Bank [indklagede] will be? Because the invest-loan is long term investment will wait until maturity to claim its money back or will rush to confiscate the assets of the investor which stand as a guarantee?"
Indklagede besvarede forespørgslen ved skrivelse af 4. maj 1990 ved bl.a. at anføre følgende:
"As for the invest-loan, it is in [indklagedes] interest to ensure that investor's returns are as high as possible. We therefore keep Invest-Loan funds under close observation. However, we are not talking about Portfolio Management which is a completely different matter."
Parternes påstande.
Den 2. januar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 125.000 DKK med tillæg af rente fra den 4. juli 1991.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han på indklagedes anbefaling lukkede investeringen og indfriede det først etablerede investlån i januar 1990, idet han var afhængig af renteafkastet, og fordi hans økonomi ikke kunne bære et direkte tab. Han blev imidlertid efterfølgende i Grækenland opsøgt af en navngiven medarbejder hos indklagede, som oplyste, at investlån var en pålidelig og sikker investering. Medarbejderen anbefalede ham at optage et nyt investlån, uanset at medarbejderen var bekendt med, at han var afhængig af afkastet og ikke økonomisk kunne tåle et tab. Medarbejderen accepterede endvidere, at han kunne trække 750-1.000 GBP i kvartalet på afkastkontoen til leveomkostninger. Låneaftalen af 25. maj 1990 blev indgået i tillid til medarbejderen, og uden at han helt forstod betingelserne for engagementet. Indklagede har handlet ansvarspådragende ved at opsøge ham med henblik på geninvestering, idet indklagede var bekendt med, at investeringsformen ikke var egnet for ham. Indklagedes besvarelse af hans forespørgsel af 18. april 1990 er vildledende og viser, at indklagede bevidst har forsøgt at holde ham uvidende om risikoen ved engagementet.
Indklagede har anført, at klageren i hvert fald via Gazette og korrespondancen i forbindelse med investeringen i 1988 til 1990 var bekendt med, at investlån kun anbefales til kunder, som ikke er afhængig af afkastet. Klageren blev under henvisning hertil under korrespondancen direkte opfordret til at overveje, om investeringsformen var den rette for netop ham. Låneaftalen af 25. maj 1990 kom i stand i forbindelse med, at to af indklagedes medarbejdere i maj 1990 besøgte Grækenland, hvor en række kunder og potentielle kunder blev tilbudt et møde. Klageren viste interesse herfor og talte med en af medarbejderne den 22. maj 1990. Da klageren tidligere havde haft et investlån, var det medarbejderens opfattelse, at klageren var bekendt med betingelserne, og at klageren rådede over kapital til denne form for investering. Det blev oplyst, at der løbende kunne udbetales fra afkastkontoen, men det blev samtidig fremhævet, at sådanne udbetalinger ville øge risikoen for, at yderligere indskud blev nødvendige for at opretholde en tilfredsstillende sikkerhedsmargin. Omlægningen til USD i oktober 1990 skete på foranledning af klageren og på trods af, at indklagede frarådede omlægningen, som efter indklagedes opfattelse forøgede risikoen. På grund af gentagne udbetalinger til klageren og en stigning i kursen på USD blev det den 17. juni 1991 nødvendigt at anmode klageren om at forøge sikkerheden. Da klageren ikke var i stand hertil, blev investeringen lukket. Indklagede er uden ansvar for, at investeringen udviklede sig i en for klageren ugunstig retning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ifølge pantsætningsaftalen var indklagede berettiget til uden klagerens samtykke at afhænde den stillede sikkerhed, når sikkerhedsmarginen kom under 110%. Det lægges til grund, at sikkerhedsmarginen for investeringerne var under denne grænse, da indklagede lukkede investeringerne. Det må endvidere anses for klart forudsat i engagementet, at dette måtte ophøre, når sikkerheden ikke længere var til stede. Ankenævnet finder derfor ikke at kunne kritisere, at indklagede lukkede investeringen som sket. Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan begrunde, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren, som måtte indse, at der var tale om et risikobetonet engagement.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.