Tab, valutaterminsforretninger.
| Sagsnummer: | 252/1990 |
| Dato: | 13-12-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - rådgivning
|
| Ledetekst: | Tab, valutaterminsforretninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren indgik den 14. september 1989 med indklagede en rammeaftale for indgåelse af valutaterminsforretninger. Den aftalte ramme var på 5 mill. kr. Af aftalen fremgik bl.a.:
"§ 4
Investors hæftelse
Investor hæfter ubegrænset over for [indklagede] for ethvert tab, som investor måtte få på de - i henhold til nærværende aftale - indgåede valutaterminsforretninger. Investor er blevet gjort bekendt med, at indgåelse af valutaterminforretninger er behæftet med risiko.
§ 5 Stop - Loss klausul
For nærværende aftale gælder der en Stop-Loss klausul på 5%, hvorved forstås, at i det omfang investors netto tab på:
- åbne valutaterminsforretninger, samt
- valutaterminsforretninger, for hvilke der er indgået en modforretning, samt
- et eventuelt forfaldent tilgodehavende, som [indklagede] måtte have hos investor i henhold til nærværende aftale,
overstiger 5% af rammebeløbet, bortfalder rammen uden opsigelse.
...
§ 7 Fuldmagt
Investor giver ved sin underskrift på nærmere aftale:
- [indklagede] bemyndigelse til inden for aftalens rammebeløb - efter eget skøn - at indgå valutaterminsforretninger på vegne af investor og for investors regning.
[indklagede] bemyndiges til at disponere - herunder hæve og indsætte beløb - over investors afregningskonto nr. [....]
....."
I januar måned 1990 placeredes et beløb i en valutapulje bestående af austral dollar og US dollar. Torsdag den 25. januar kl. ca. 15.00 kontaktede klageren afdelingen med forespørgsel om, hvorledes det gik med den pågældende forretning. Klageren fik da oplyst, at den sædvanlige medarbejder, som han havde kontakt med, havde været syg et par dage, samt at klageren havde lidt et tab på mellem 100 - 110.000 kr. Efter at have talt med en anden medarbejder realiserede klageren tabet.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende sin erstatningspligt over for klageren i anledning af tabet ved den omhandlede terminsforretning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han, der er tandtekniker, ikke har nogen speciel indsigt i valutakursforhold i almindelighed og slet ikke om australske politiske-økonomiske forhold, hvilket den medarbejder hos indklagede, som varetog hans forhold, også var bekendt med. Klageren blev den 19. januar 1990 kontaktet af pågældende medarbejder, som anbefalede ham en forretning i en valutapulje med austral dollar og US dollar. I forbindelse med den pågældende medarbejders sygdom har indklagede forsømt at orientere klageren om valutakursudviklingen i disse dage. Klageren havde hidtil været løbende informeret om vurderinger og omstændigheder, som var af betydning. Indklagede har i denne forbindelse pådraget sig erstatningsansvar overfor klageren, idet indklagede på et tidligere tidspunkt burde have grebet ind over for klagerens terminsforretning eller som sædvanlig drøftet situationen med klageren. Indklagede har således forøget klagerens risiko ved ikke at have udøvet et forsvarligt skøn og ved ikke i den givne situation at have varetaget klagerens interesser tilbørligt.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med indgåelse af kontrakten er gjort opmærksom på den med indgåelse af valutaterminsforretninger forbundne risiko. For så vidt angår klagerens anbringende om, at indklagede har udvist ansvarspådragende forsømmelighed, har indklagede anført, at udviklingen i austral dollar i den omhandlede periode blev fulgt meget nøje af indklagede, og alle kunder med austral dollarforretninger blev drøftet individuelt i afdelingen. Det var indklagedes vurdering, at faldet var af forbigående karakter, hvorfor alle forretninger, også klagerens, fastholdtes. Klagerens valutaforretninger har således ikke været afhængig af en enkelt medarbejders tilstedeværelse. For så vidt angår den hyppige kontakt med klageren var dette et resultat af klagerens egne henvendelser til afdelingen. Afdelingen havde ikke i tidligere perioder på eget initiativ informeret klageren anderledes end i dagene omkring de opståede tab på den pågældende valutaforretning.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved indgåelse af spekulativt prægede aftaler som den foreliggende må pengeinstituttets kunde være forberedt på, at der foreligger såvel mulighed for gevinst som risiko for tab. Det er i det foreliggende tilfælde klart tilkendegivet i teksten til parternes rammeaftale af 14. september 1989.
Da der ikke ses at være begået fejl af indklagede i forbindelse med de foretagne valutaterminsforretninger, findes klagen ikke at kunne tages til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.