Afgørelse

Rådgivning vedrørende investering af frie midler og pensionsmidler.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod Nykredit Banks rådgivning af klageren i forbindelse med klagerens investering af frie midler og pensionsmidler.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1950, og klagerens ægtefælle H, der er født i 1954, er kunder i Nykredit Bank.

Klageren har anført, at i juni 2007 blev en familievirksomhed, som han var deltager i, solgt. Hans andel ved salget var ca. 6 mio. kr. før betaling af skat på ca. 2 mio. Efter, at han havde overført midler til H samt indfriet et lån vedrørende en ejerlejlighed i udlandet, havde han i august måned 2007 ca. 1,5 mio. kr. i frie midler samt 1 mio. kr., som skulle anvendes til indskud på en ophørspension. H havde da ca. 900.000 kr. De ønskede at indfri et realkreditlån i deres private bolig med en restgæld på omkring 950.000 kr. I august 2007 kontaktede de en rådgiver i Nykredit med henblik på at aftale en indfrielse af realkreditlånet. Medarbejderen foreslog, at en medarbejder rettede henvendelse til dem med henblik på investeringsrådgivning.

På et møde den 15. august 2007 i klagerens og H’s hjem blev parrets formueforhold drøftet med Nykredit Banks medarbejder A. Klageren har anført, at A rådede dem til at stoppe afviklingen af realkreditlånet og i stedet investere i aktier og obligationer. Banken ville forestå investeringerne, så de ikke skulle brug tid på at sætte sig ind i aktier og obligationer. A foreslog en fordeling af midlerne svarende til en middel risiko med 50 % i aktier og 50 % i obligationer. De gav udtryk for, at de ikke havde kendskab til aktier og obligationer; de fik ingen nærmere informationer om, i hvilke papirer investeringerne skulle ske.

Den 13. september 2007 underskrev klageren og H aftale med Nykredit Bank om "Privat Portefølje" vedrørende deres frie midler. Det fremgår, at gebyr for aftalen, der blev beregnet som et gennemsnit af værdien af midlerne ultimo hver måned, udgjorde årligt 1,25 % af de første 500.000 kr., 1 % af de følgende 500.000 kr. og 0,75 % af beløb mellem 1-2,5 mio. kr. Af aftalen fremgår i øvrigt:

"…

Kundens risikoprofil er bestemt på baggrund af et af kunden udfyldt risikospørgeskema og Privat Porteføljes rådgivning. På baggrund af kundens risikoprofil fastsættes kundens risikoscore.

Kundens risikoscore bestemmer, hvor stor en del af kundens portefølje, der kan placeres i henholdsvis aktier, obligationer eller kontant.

Kundens risikoscore er fremkommet på en skala fra 1 til 100, hvor 1 er den laveste og 100 den højeste og fremgår af bilag til denne aftale, jfr. punktet "Investeringsunivers". For hvert depot/hver konto omfattet af porteføljeaftalen fastsættes et investeringsunivers.

…

Kunden modtager kvartalsvis en rapportering indeholdende en oversigt over beholdningen, en opgørelse af afkastet for seneste kvartal og år til dato samt en oversigt over bevægelserne på den til depotet hørende konto.

…

Kunden tilbydes endvidere et årligt møde til evaluering og gennemgang af kundens risiko- og investeringsprofil og kundens generelle økonomiske situation.

…

Kunden erklærer ved sin underskrift på nærværende aftale at være oplyst om og indforstået med, at

…"

Nykredit Bank har anført, at i forbindelse med indgåelsen af porteføljeplejeaftalen blev der gennemgået et spørgeskema med klageren og H til fastlæggelse af parrets risikoprofil. Skemaet kan ikke længere dokumenteres, men havde ni spørgsmål med hver 1-5 svarmuligheder med tilknyttede pointværdier. Der blev systemmæssigt generet en samlet pointværdi benævnt risikoscore, på hvilket grundlag andelen af aktier, obligationer og kontantbeholdning blev fastlagt.

Af bilag til aftalen om "Privat Portefølje" fremgår, at risikoscore for både klageren og H var 50, hvorfor det ville blive tilstræbt, at andelen af aktier lå mellem 48 og 58 %, andelen af obligationer mellem 42 og 52 % og kontantandelen mellem 0 og 10 %.

Nykredit Bank har anført, at aftalerne for klagerens og H’s frie midler indebærer løbende rådgivning om investeringerne. Dette betyder, at investeringer til og omlægninger af porteføljen aftales med klageren og H. For pensionsmidlerne er der tale om en porteføljeplejeaftale, hvor banken er bemyndiget til at foretage investeringerne.

Den 20. september 2007 underskrev klageren aftale om oprettelse af en ratepension hos Nykredit Bank. Ifølge et tillæg til ordningen underskrevet af klageren den 17. januar 2008 indbetalte klageren 1.073.000 kr. på ratepensionen, der er en såkaldt ophørspension.

Omkring samme tidspunkt indgik klageren og H aftale om omlægning af realkreditlånet i parrets private bolig til et 30-årigt afdragsfrit lån.

Klageren har anført, at han flere gange blev kontaktet telefonisk af bankens medarbejder B med henblik på køb af aktier og obligationer for midlerne indskudt på ophørspensionen. Kursudviklingen havde da været negativ et stykke tid, og han gav over for B udtryk for, at han ikke ville risikere at miste mellem 200.000 og 300.000 kr. B anførte, at dette var helt urealistisk og ville forudsætte et kurstab på 30 %. Den følgende dag ringede B på ny og gav udtryk for, at bankens aktieanalytikere havde oplyst, at de aktier, hvori der skulle investeres, havde masser af potentiale. På denne baggrund accepterede han aftalen.

Klageren har anført, at han i foråret 2008 på baggrund af det fortsatte kursfald tog kontakt til B. Kursfaldet havde da betydet en nedgang i investeringernes værdi på over ½ mio. kr., men B oplyste, at han skulle tage det roligt, idet det var et unormalt marked.

Af et brev dateret september 2008 fremgår, at Nykredit Bank anmodede klageren om at udfylde et skema med henblik på udarbejdelse af klagerens kundeprofil. Banken henviste til reglerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Efter at klageren havde udfyldt skemaet, modtog klageren Nykredit Banks brev af 14. oktober 2008 med oplysninger om bankens registreringer om klageren. Resultatet af egnethedsvurderingen var, at det var vurderet, at klageren kunne påtage sig en middel investeringsrisiko for såvel frie midler som pensionsmidler. Det fremgår, at klageren forventede at skulle bruge de investerede midler om 3-5 år.

Klageren har anført, at banken i november 2008 oplyste, at den ville rebalancere porteføljerne og købe endnu flere erhvervsobligationer, hvilket han var uenig i. Han aftalte et møde med B og meddelte, at de hverken ville eje eller have bankens erhvervsobligationer, da de var stærkt utilfredse hermed. B meddelte, at erhvervsobligationerne ikke kunne sælges, og at han ikke kunne bestemme over ratepensionsporteføljerne, da der ikke var tale om rådgivningsaftale, som for de frie midler, men en formueplejeaftale. Senere deltog han i et møde med B’s chef, som gav udtryk for, at der var givet super god rådgivning af banken.

Parternes påstande.

Klageren har den 6. januar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale "erstatning for de penge vi har mistet, som minimum skal de tilbagekøbe deres erhvervsobligationer for den kurs, som vi har givet".

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at A ved mødet den 15. august 2007 fik forelagt deres ønsker. De oplyste bl.a., at der skulle bruges 500.000 kr. inden for et år til et sommerhus, som han ejer sammen med sine søskende.

De gav udtryk for, at de ikke ville risikere at miste noget af formuen, da de ikke ville have mulighed for at spare flere midler op. A rådede til at stoppe afviklingen af realkreditlånet og i stedet investere i aktier og obligationer. A kunne skaffe et afkast på ca. 7 %.

De var skeptiske, for krisen var allerede da i fuld gang, og de var ikke tvivl om, at den ville fortsætte.

De gjorde A opmærksom på, at de intet kendte til aktier og obligationer. De føler, at de blev lokket til at sætte deres penge i systemet. De spurgte, om der kunne ske et aktiefald som i 30’erne. A oplyste, at det ikke kunne ske, for der var reelle værdier bag aktierne.

Efterfølgende skulle han tage stilling til investering af midlerne indskudt på ophørspensionen, som foreløbigt stod på en aftalekonto. Han blev flere gange kontaktet af medarbejderen B med forslag om placering af midlerne i aktier og obligationer. Han gav udtryk for skepsis, men på grundlag af B’s referat af oplysninger fra Nykredits aktieanalytikere accepterede han aftalen.

Han mener ikke, at Nykredit har givet den information, som de i henhold til lovgivningen skulle have haft.

I forhold til investeringsstrategien indeholder værdipapirporteføljen for mange erhvervsobligationer. B oplyste, at erhvervsobligationerne ikke kunne sælges, ligesom han ikke kunne bestemme over ratepensionsmidlerne, da disse ikke var omfattet af en rådgivningsaftale som for de frie midlers vedkommende.

På et senere tidspunkt i forløbet gav han udtryk for, at han manglede de 500.000 kr., som han over for sine søskende havde forpligtet sig til at indskyde i sommerhuset. B’s svar var, at han blot kunne låne beløbet. Han ved dog ikke, hvorfra midlerne til afvikling af dette lån skulle komme.

De kunne have siddet gældfrit i deres ejendom og set bort fra finanskrisen og boligmarkedskrisen. I stedet sidder de nu i en gældsfælde i forhold til Nykredit. Banken burde have ladet dem indfri deres realkreditlån og blot rådet til at investere ophørspensionen i aktier og obligationer og ikke på tomme løfter og manglende information lokket dem til at blive investorer.

De anser bankens råd om størrelsen af aktieandelen for forkert, når henses til deres investeringshorisont. Efter Nykredits egne anbefalinger burde de kun have haft 12-24 % i aktier på baggrund af investeringshorisonten, for hans vedkommende 2012 og for H’s 2014. Da de 500.000 kr. skulle bruges inden for 1-2 år, burde aktieandelen højst have været 6-12 %.

A lovede dem, at de maksimalt ville komme til at betale 0,75 % i gebyrer af hele beløbet. A lovede det under den første samtale efter, at han var blevet klar over, at gebyrberegningen var af hele formuen og ikke blot afkastet.

På baggrund af MIFID-reglernes ikrafttrædelsestidspunkt burde i hvert fald porteføljerne oprettet i december 2007 og marts 2008 have været omfattet af dette regelsæt. Der burde derfor have været udfærdiget en egnethedsattest for ham. Egnethedsattesten blev imidlertid først udfyldt i september 2008.

Nykredit Bank har anført, at klageren og H har underskrevet porteføljeaftaler med angivelse af investeringsrammer og risikoprofil. Af aftalerne fremgår, at de er blevet oplyst om og har erklæret sig indforstået med, at investeringer i værdipapirer indebærer risiko for tab.

Investeringsstrategien er fastlagt ud fra de oplysninger, som klageren og H har stillet til rådighed. Porteføljerne har haft og har en sammensætning og en risikospredning svarende til klagerens og H’s risikoprofil som middel risiko.

Udviklingen i værdien af klagerens og H’s værdipapirporteføljer er et resultat af den finansielle krises indvirkning på værdipapirmarkederne.

Nedgangen i depoternes værdi kan formindskes, fordi klageren ikke har haft et aktuelt behov for at realisere hele porteføljen.

For så vidt angår gebyrberegningen fremgår denne af porteføljeaftalens bestemmelser og beregnes af porteføljens værdi.

Klagerens udlægning om en lav risikovillighed stemmer ikke med de oplysninger, der blev afgivet i forbindelse med fastlæggelsen af risikoprofilen og efterfølgende foretaget egnethedstest. Andelen af erhvervsobligationer i klagerens og H’s portefølje er ikke usædvanligt højt i forhold til risikoprofilen.

Målet med bankens investeringsforslag var at sprede og optimere klagerens formue. På tidspunktet for indgåelsen af aftalen kunne ingen forudse den efterfølgende negative udvikling. Banken rådgav efter bedste overbevisning, og der er ikke sket fejl i forbindelse med rådgivningen, der kan begrunde et erstatningskrav.

Den foretagne risikovurdering er sket på et rigtigt og forsvarligt grundlag. Det bestrides, at investeringsstrategien er forkert eller i strid med Nykredits egne anbefalinger. Størrelsen af klagerens formue begrundede en investeringshorisont på 10 år. Det antages, at formuen ikke skal bruges på en gang den dag, hvor klageren går på pension, men skal dække klagerens leveomkostninger i en årrække herefter.

Med hensyn til klagerens likviditet til brug for betaling af hans andel af et sommerhuskøb, kan dette ikke ske uden væsentligt at forrykke fordelingen af henholdsvis aktier og obligationer i porteføljen. For øjeblikket anbefaler banken ikke salg af erhvervsobligationer eller aktier, da det forventes, at markedet retter sig. Klageren er derfor meddelt, at porteføljeaftalen ikke kan fortsættes, hvis klageren ønsker at realisere obligationer. Klageren har samtidig tilkendegivet, at han ikke ønsker at realisere større dele af porteføljens aktiebeholdning, så længe dette vil ske med tab. Det er derfor forslået klageren at afvente, at beløbet til sommerhuset rent faktisk skal betales. Hvis dette bliver aktuelt, er man behjælpelig med at finde en måde at løse likviditetsbehovet på.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren og H i august og september 2007 på grundlag af rådgivning fra Nykredit Bank besluttede sig for at undlade at indfri deres eksisterende realkreditlån og i stedet omlægge det til et afdragsfrit lån samtidig med, at parret indgik aftaler med banken om investeringsrådgivning om placering af parrets frie midler samt et beløb, som skulle indskydes på en ophørspension for klagerens vedkommende. Som grundlag for fastlæggelsen af klagerens og H’s investeringsprofil besvarede parret en række spørgsmål. Af bilag til aftalen fra september 2007 om Privat Portefølje fremgår den omtrentlige procentvise fordeling af midlerne på henholdsvis aktier og obligationer.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nykredit Bank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med indgåelsen af aftalerne om klageren og H’s investeringer. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at bankens rådgivning om investeringerne beroede på forventninger til en fremtidig kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren måtte træffe den endelige beslutning for investeringernes gennemførelse og bære risikoen herfor.

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder i øvrigt, der kan føre til, at klagerens krav om erstatning kan tages til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.