Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår. Omprioriterende pengeinstituts fejlagtige oplysning om indfrielseskursen baseret på telefonisk forespørgsel hos depotførende pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 206/1997 |
| Dato: | 05-11-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår. Omprioriterende pengeinstituts fejlagtige oplysning om indfrielseskursen baseret på telefonisk forespørgsel hos depotførende pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I februar 1997 henvendte klageren sig til indklagedes Herlev afdeling med henblik på en omprioritering af sin ejendom. Ejendommen var prioriteret med et kreditforeningslån og 4 private pantebreve. Klageren ønskede et provenu ved omprioriteringen på 50.000 kr. til brug for forbedring af ejendommen.
Indklagede har oplyst, at klageren ikke kunne forevise kopi af pantebrevene i ejendommen eller i øvrigt oplyse om hovedstol, rentesatser eller særlige vilkår. Med henblik på udarbejdelse af en konsekvensberegning rettede afdelingen henvendelse til depotførende pengeinstitut for de private pantebreve og fik oplyst, at pantebrevene kunne indfries til parikurs.
Af en konsekvensberegning udarbejdet af indklagede den 6. marts 1997 fremgår, at klageren ved at omlægge de private pantebreve med en samlet restgæld på 88.560 kr. til et 10-årigt obligationslån i Danske Kredit på 153.000 kr. kunne opnå et kontant provenu på 50.466 kr. og en årlig ydelsesbesparelse på 2.073 kr. efter skat.
Den 13. marts 1997 afgav Danske Kredit lånetilbud vedrørende omprioriteringslånet.
Den 18. marts 1997 underskrev klageren en omprioriteringsaftale, hvorefter indklagede skulle forestå hjemtagelse af omprioriteringslånet og indfrielse af de private pantebreve. Der blev samtidig indgået fastkursaftale vedrørende omprioriteringslånet med afvikling den 21. marts 1997.
I forbindelse med indfrielsen af pantebrevene konstaterede indklagede, at et af pantebrevene med en rente på 15% og en restgæld på ca. 47.000 kr. ikke kunne indfries til kurs 100, men på grund af særlige indfrielsesvilkår skulle indfries til kurs 138,83, svarende til en overkurs på 18.309,54 kr.
Indklagede tilbød herefter klageren et 10-årigt boliglån på 20.000 kr. til en rente på 7,25% p.a. uden beregning af stiftelsesomkostninger og gebyrer. Endvidere betalte indklagede pr. kulance et beløb på 900 kr. som kompensation for renteforskellen på realkreditlånet og boliglånet, ligesom indklagede frafaldt sit lånesagsgebyr på 2.200 kr.
Af en konsekvensberegning udarbejdet den 4. april 1997, der indeholder de korrekte indfrielsesbeløb på de private pantebreve, fremgår, at klageren ved hjemtagelse af et obligationslån på 175.000 kr. kunne have opnået et provenu på 50.420 kr. mod en forøgelse af den årlige ydelse på 12 kr.
Af en amortisationsoversigt vedrørende det tilbudte boliglån på 20.000 kr. fremgår, at dette ville kunne afvikles over 10 år med en månedlig ydelse på 235 kr.
Ved klageskema af 27. maj 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte overkursen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede er bundet af de aftaler, der blev indgået i forbindelse med omprioriteringen, og derfor ikke er berettiget til efterfølgende at stille krav om yderligere betaling. Enhver anden leverandør af en vare ville ikke efterfølgende kunne opkræve yderligere betaling. Indklagede bør bære ansvaret for, at pantebrevsvilkårene ikke blev undersøgt tilstrækkeligt, før omprioriteringslånet blev hjemtaget. Efter hans opfattelse vedrører klagen ikke skuffede forventninger, som anført af indklagede, men alene, om han som kunde økonomisk skal dække indklagedes fejl.
Indklagede har anført, at man var berettiget til at lægge oplysningerne fra depotførende pengeinstitut til grund ved sagens ekspedition uden at kræve dokumentation for oplysningernes rigtighed.
Det fremgår af konsekvensberegningen af 4. april 1997 og beregningen vedrørende boliglånet, at en omprioritering i overensstemmelse med de korrekte indfrielsesvilkår ikke ville have stillet klageren væsentligt anderledes end den finansiering, indklagede efterfølgende har tilbudt. Da der var tale om indfrielse af allerede bestående gæld, og da klageren har modtaget kompensation i form af kulancegodtgørelse, har klageren ikke lidt noget tab. Det forhold, at klageren blev skuffet i sine forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation, jf. Højesterets dom i UfR 1996 side 200. Indklagede har på intet tidspunkt tilsikret klageren et nettoprovenu på 50.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Før omprioriteringen blev iværksat, burde indklagede have sikret sig, at depotførende pengeinstituts oplysninger om indfrielsesvilkårene på de private pantebreve var korrekte eller i hvert fald have taget tydeligt forbehold herfor over for klageren.
Det må imidlertid lægges til grund, at fejlen efter den kulancemæssigt ydede kompensation ikke har indebåret, at den gennemførte låneomlægning var økonomisk ufordelagtig for klageren. Det forhold, at klageren som følge af fejlen blev skuffet i sine forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom gengivet i UfR 1996 side 200. Klagerens påstand kan herefter alene tages til følge, såfremt indklagede må anses at have tilsikret klageren et nettoprovenu på 50.000 kr., hvilket vi ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at fastslå. Vi stemmer derfor for, at klagerens påstand ikke tages til følge.
Et medlem - Leif Nielsen - udtaler:
Indklagede, der var bekendt med, at klageren ønskede et nettoprovenu på 50.000 kr. ved den påtænkte omprioritering, oplyste i sin skriftlige konsekvensberegning til klageren, at det kontante provenu ville udgøre 50.466 kr. Jeg finder, at indklagede under disse omstændigheder må anses for at have tilsikret klageren et provenu af den nævnte størrelse, og jeg stemmer derfor for at give klageren medhold, således at indklagede tilpligtes at betale klageren overkursbeløbet på 18.309,94 kr. med fradrag af de ydede kompensationer, forrentet med procesrente fra klagens indgivelse.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.