Ændring af favørrente på boligopsparingskonto og etableringskonti.
| Sagsnummer: | 252/1996 |
| Dato: | 06-12-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Ændring af favørrente på boligopsparingskonto og etableringskonti. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren og to af ham ejede anpartsselskaber har igennem en årrække været kunder i et pengeinstitut, som indklagede senere har overtaget.
Primo 1995 havde et af klagerens selskaber en ramme for indgåelse af options- og futureforretninger på 15 mio. kr. hos indklagedes Købmagergade afdeling, København. Indklagede meddelte primo februar 1995 klageren, at der i forbindelse med sammenlægningen med indklagede skulle udarbejdes nye dokumenter vedrørende rammeaftalen, idet der i samme forbindelse ville ske forhøjelse af gebyrsatser.
Ved skrivelse af 24. april 1995 rettede klageren henvendelse til afdelingen og gjorde indsigelse mod de ændringer, indklagede krævede vedrørende rammeaftalen. Klageren anførte, at han foranlediget af ændringerne havde indhentet tilbud fra 6 andre pengeinstitutter. I et bilag til skrivelsen beskrev klageren de vilkår, han var blevet tilbudt. I bilaget var bl.a. nævnt, at klagerens indskud på en boligopsparingskonto (ca. 125.000 kr.), etableringskonti (ca. 311.000 kr.) samt kontant del af pensionskonti forrentedes med 6% p.a.
Afdelingen besvarede henvendelsen ved skrivelse af 8. maj 1995, hvoraf fremgår:
"Vedr. Deres engagement med [indklagede]
Tak for Deres brev dateret den 24. april 1995.
Med henblik på at kunne tilbyde en for Dem fordelagtig løsning på optionshandel, har vi på baggrund af Deres henvendelse prøvet at revurdere Deres engagement med banken.
Vort oplæg til det fremtidige samarbejde vil således være:
* Rammeaftale stor kr. 15.000.000,00 ....
* Handelsomkostninger:
- F.s.v. angår udenlandske optioner
........
- F.s.v. angår udenlandske aktier
........
- F.s.v. angår handler for samme juridiske person
........
* Depoter
Alle depoter regnes individuelt ved gebyrberegning. Ved udenlandske depoter er depotgebyret:
........
* Særlige indlånskonti
Rentesatsen på boligopsparing, etableringsfondkonti samt kontant indestående på pensionskonti forrentes efter [indklagedes] højeste indlånsrente for kapitalpension + 0,25%. Renten er således p.t. 6,00% p.a.
Vi håber at nærværende svarer til Deres forventninger, og ser frem til et fortsat godt samarbejde."
Klageren overførte i juni 1995 boligopsparingskontoen og etableringskontiene til indklagede.
Ved skrivelse af 3. april 1996 meddelte indklagedes Kgs. Nytorv afdeling, hvortil engagementet var overført omkring årsskiftet, som opfølgning på et møde afholdt den 23. februar 1996, at man havde gennemgået engagementet herunder vurderet indklagedes indtjening. Med baggrund heri fremsatte indklagede forslag til ændrede handelsomkostninger m.v. vedrørende rammeaftalen. Endvidere anførtes, at forrentningen af indskud på etableringskonti og boligopsparing ville blive nedsat fra 4,5% og 4,75% p.a. til 3,5% p.a. Indklagede har oplyst, at de ændrede rentesatser er favørsatser i forhold til de for de pågældende typer konti gældende standardsatser.
Ved skrivelse af 19. april 1996 protesterede klageren mod de ændrede vilkår og nedsættelsen af rentesatserne på boligopsparingskontoen og etableringskontiene. Ved skrivelse af 1. maj 1996 fastholdt indklagede ændringerne af rentesatserne, som ville ske med virkning fra den 3. s.m.
Ved klageskema af 25. juni 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente boligopsparingskontoen og etableringskontiene med den aftalte favørrente, indtil kontiene anvendes i overensstemmelse med deres formål senest med udgangen af år 2000; subsidiært bør ophøret af favørrenten først træde i kraft med et passende varsel, der ikke bør være under 12 måneder.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det ikke var en forudsætning for den tilsagte favørrente, at denne skulle ses som en helhedsbetragtning af hans personlige og selskabernes engagement og forretningsomfang med indklagede. De omhandlede konti blev overflyttet til indklagede umiddelbart efter, at indklagede i sin skrivelse af 8. maj 1995 havde tilkendegivet, at man ikke agtede at fravige den 50% forhøjelse af kurtagesatser, som blev pålagt handel med optioner. Han advarede i denne forbindelse om, at handlen med optioner ville blive indskrænket og sandsynligvis helt ophøre. Imod en helhedsbetragtning taler endvidere, at indklagedes renteniveau ikke afviger nævneværdigt fra den tidligere forrentning. Inden kontienes overflytning til indklagede var de placeret i et pengeinstitut til en rente på 5% p.a. Ønskede indklagede at anlægge en helhedsvurdering, måtte dette afspejles i en markant bedre rente. Indklagede var ikke berettiget til ensidigt at ændre aftalen om rentefavør. Der er tale om en tidsbegrænset aftale vedrørende forrentningen, idet boligopsparingskontoen forventes anvendt ved køb af fast ejendom i løbet af maksimalt tre år. Indskud på etableringskonti skal efter gældende regler anvendes inden udgangen af det år, hvor kontohaveren fylder 40 år, i hans tilfælde år 2000. Der er således indbygget et sluttidspunkt, og der er ikke behov for at indrømme indklagede en opsigelsesret.
Indklagede har anført, at favørrentesatserne blev givet ud fra en helhedsvurdering på koncernbasis med baggrund i den forventede indtjening på optionsrammen, hvilket fremgår af skrivelsen af 8. maj 1995. Klageren vidste eller burde vide, at de særdeles fordelagtige rentesatser blev tilbudt under forudsætning af, at hans rammedeltagelse via anpartsselskabet forblev på det for beregningen af engagementets rentabilitet forudsatte niveau. Selvom indklagedes tilbud om favørrente ikke udtrykkeligt blev fremhævet i skrivelsen af 8. maj 1995, kan det ikke betvivles, at indklagede afgav tilbudet i forventning om, at klageren ville beholde sit og sine selskabers engagement. Herfor taler, at klageren i sin skrivelse af 1. marts 1995 opregnede 4 punkter, som han ønskede forhandlet herunder overførsel af særlige indlån. Skrivelsen er således udtryk for klagerens accept af, at der var tale om forhandling af vilkår på koncernbasis, idet klageren selv skabte denne sammenhæng. Det følger af det almindelige princip i dansk ret om bristede forudsætninger, at en væsentlig reduktion af forretningsomfanget medfører, at indklagede ikke kan fastholdes på aftalen om favørrentesatserne, der blev indrømmet for at fastholde klagerens øvrige engagement. Det bestrides, at det forhold, at kontiene på et tidspunkt skal anvendes efter deres formål, indebærer, at indklagede ikke er berettiget til at frigøre sig for aftalen om favørrente. Således er der ikke indbygget nogen slutdato for boligopsparingen, som således må anses for en aftale om et løbende mellemværende. Det samme gør sig gældende for etableringskontiene, uanset at disse skal anvendes inden udgangen af år 2000. Klagerens frie overførselsret af kontiene modsvares af indklagedes mulighed for med passende varsel at korrigere aftalegrundlaget. Aftalen om favørrenter er en løbende aftale, som indklagede i henhold til almindelig kontraktsret er berettiget til at frigøre sig for med et passende varsel. Indklagede finder, at varslet på en måned må anses for passende i det foreliggende tilfælde, hvor klageren er en erfaren og dygtig investor, der på særdeles aktiv vis foretager formuepleje af egne midler.
Ankenævnets bemærkninger:
I indklagedes skrivelse af 8. maj 1995 tilbød indklagede en favørforrentning af klagerens indskud på boligopsparing og etableringskonti. Ankenævnet finder ikke, at det af skrivelsen fremgår, at det var en forudsætning for tilbudet om favørrente, at klagerens øvrige forretningsmellemværender med indklagede var af et bestemt omfang. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ikke var berettiget til i april 1996 at opsige aftalen om favørrente på baggrund af indklagedes vurdering af indtjeningen på engagementet med klageren og dennes selskaber.
Ankenævnet finder imidlertid, at indklagede, uanset det af klageren anførte, i medfør af almindelige regler om løbende kontraktforhold er berettiget til at frigøre sig fra de særlige renteaftaler med et rimeligt varsel.
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk og Mette Reissmann - udtaler:
Vi finder ikke, at indklagedes varsel på en måned kan anses for et rimeligt varsel. Vi finder, at indklagede burde have afgivet et varsel på mindst 6 måneder til ikrafttræden den 1. i en måned. Vi stemmer herefter for, at den varslede renteændring først kunne være trådt i kraft pr. 1. november 1996.
Medlemmet Niels Bolt Jørgensen udtaler:
I det foreliggende tilfælde, hvor rentesatsen på de omhandlede indlånskonti er baseret på en individuel forhandling, og som en mindre del af et meget omfattende engagement, er jeg enig med indklagede i, at 1 måned er et passende varsel ved opsigelsen af favørrentesatsen. Jeg lægger tillige vægt på, at varslets længde er udtryk for en ensidig aftalebinding af indklagede, idet klageren frit kunne overføre midlerne til et andet pengeinstitut, hvis han dér kunne forhandle sig til en bedre rente.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at ændringen af favørrenten for klagerens boligopsparing og etableringskonti tidligst har virkning fra 1. november 1996. Klagegebyret tilbagebetales klageren.