Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

En rådgivers indsigelser vedrørende optagelse af realkreditlån delvist til brug for køb af investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande

Sagsnummer: 379 /2011
Dato: 12-09-2012
Ankenævn: Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Karin Duerlund og Maria Hyldahl
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: En rådgivers indsigelser vedrørende optagelse af realkreditlån delvist til brug for køb af investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande
Indklagede: Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet)
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser over for Roskilde Bank (nu: Finansiel Stabilitet) - som han var ansat i som rådgiver - i forbindelse med hans optagelse af et realkreditlån delvist til brug for investering i investeringsforeningsbeviserne BankInvest Højrentelande.

Sagens omstændigheder

Roskilde Bank har oplyst, at klageren blev ansat som kunderådgiver i banken den 1. juni 2007.

Banken har anført, at klageren var den "investeringsansvarlige" i sin filial. Han rådgav bl.a. sine kunder om Roskilde Banks investeringskoncept: Aktiv BoligInvest. Af forretningsgangen vedrørende konceptet fremgår:

"…

Aktiv BoligInvest er både investering af friværdi fra vores kunders faste ejendomme og investering af "sparede afdrag" i forbindelse med optagelse af afdragsfrie lån i fast ejendom.

Friværdien frigøres med afdragsfrie lån i … [realkreditinstitutterne: "R1"/"R2"], og friværdien og/eller de "sparede afdrag" investeres i BankInvest Højrentelande, BankInvest Højrentelande Akk. (hvis virksomhedsskatteordningen), Aktiv Pensionspleje eller Aktiv Formuepleje.

…"

Klageren har anført, at han i forbindelse med oplæring i salg af Aktiv BoligInvest blev gjort bekendt med et faktaark vedrørende BankInvest Højrentelande. Af faktaarket fremgår, at investering i papirerne var forbundet med lav risiko. Han stillede overfor bankens medarbejder M – der havde udviklet konceptet Aktiv BoligInvest og bl.a. stod for intern instruktion af bankens kunderådgivere – spørgsmålstegn ved risikospredningen, når der kun var tale om investering i ét investeringsforeningsbevis. M forsikrede ham om, at der var en tilstrækkelig risikospredning.

I juni 2007 optog klageren et realkreditlån på 1.156.000 kr. i realkreditinstituttet R. Banken har anført, at R ikke var det realkreditinstitut, der blev anvendt i forbindelse med konceptet Aktiv BoligInvest. Klageren har anført, at belåningen i R alene skyldtes det forhold, at han i forvejen havde belåning i R.

Den 29. juni 2007 investerede klageren 247.500 kr. i 2.500 stk. BankInvest Højrentelande til kurs 99. Banken har anført, at værdipapirerne blev registreret i et depot, der indeholdt klagerens andre investeringsforeningsbeviser og aktier. Af forretningsgangen vedrørende Aktiv BoligInvest fremgår:

"…

Oprettelse af VP depot til Aktiv BoligInvest skal ske i nedenstående reg. typer. Reg. typerne er specielt oprettet til Aktiv Boliginvest, og må kun indeholde Bankinvest Højrentelande og BankInvest Højrentelande Akk. Depoterne indgår ikke i grundlaget for kampagner, og vil derfor ikke være en del af målgruppen når der udsendes salgsbreve. Derudover er Aktiv BoligInvest en langsigtet investering hvor det er vigtigt at kunden fastholder strategien. Ved at holde Aktiv BoligInvest adskilt fra andre investeringer opstår der ikke tvivl om hvad der er hvad.

…"

Klageren har anført, at han spurgte M og en filialdirektør F "om depotet skulle laves anderledes" - hvilket ikke var tilfældet. Banken accepterede således, at der ikke var tale om "et lukket kredsløb".

Banken har fremlagt en investeringsprofil af 8. november 2007 for klageren og anført, at han selv har lavet profilen, der viser, at han med risikotallet 7 havde en mellem risikovillighed (i den høje ende). Klageren har anført, at det - uanset at han ikke erindrer at have udfyldt profilen - kan konstateres, at den er lavet efter etableringen af engagementet.

Den 31. marts 2008 solgte klageren sine 2.500 stk. BankInvest Højrentelande beviser til kurs 94,75 for 236.875 kr. og købte 2.871 stk. tilsvarende beviser - men uden udbytte for 2007 - til kurs 82,5 for 236.857,50 kr. Klageren har oplyst, at handlerne blev foretaget af skattemæssige årsager.

Den 24. oktober 2008 solgte klageren sin beholdning af BankInvest Højrentelande beviser til kurs 53,45 for 153.454,95 kr.

Roskilde Bank har oplyst, at klageren ved udgangen af 2008 - i forbindelse med bankens salg af en række filialer til et andet pengeinstitut P - blev "virksomhedsoverdraget" til P.

Klageren indgav i december 2009 en klage til Roskilde Bank med krav om erstatning vedrørende hans investering i BankInvest Højrentelande. Banken imødekom ikke hans klage.

I maj 2011 afslog banken på ny en klage vedrørende investeringen i BankInvest Højrentelande fra klageren.

Banken har under sagens forberedelse bl.a. fremlagt et "Notat [af 4. maj 2010] til brug for Pengeinstitutankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning vedrørende Aktiv BoligInvest".

Parternes påstande

Den 3. august 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (FS Finans) skal tilbagebetale "den oprindelige købspris for BankInvest Højrentelande inkl. kurtage, modregnet salgsprovenu modtaget i forbindelse med eventuel geninvestering og endeligt salg, samt eventuelt modtaget udbytte i perioden". Endvidere skal banken tilpligtes "at betale rente- og bidragsudgifter forholdsmæssigt i forhold til den foretagne investering, for hele perioden, frem til betaling sker."

Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han som ansat i Roskilde Bank ikke har haft andet kendskab til Aktiv BoligInvest end det, som han var oplært til at anføre overfor sine kunder, og dermed ikke har haft en anden særlig viden omkring Aktiv BoligInvest.

Det fremgår af faktaarket for BankInvest Højrentelande, at der var tale om en investering med lav risiko. Han fik dette bekræftet af investeringskonsulenten M. Det er ansvarspådragende, når førsterådgiveren M, som den der vidste mest om Aktiv
BoligInvest, tilsikrede ham, at der ikke var nogen risiko forbundet med Aktiv BoligInvest.

Han stillede spørgsmålstegn ved risikospredningen for BankInvest Højrentelande, men blev af M forsikret om, at investeringen havde den tilstrækkelige risikospredning.

Selvom han var ansat i Roskilde Bank, var han i relation til Aktiv BoligInvest kunde, og skal dermed behandles som alle andre kunder i banken.

Uanset hans titel i banken kan det ikke forventes, at han skulle kunne gennemskue, at de informationer, der blev givet fra hans arbejdsgivers investeringsafdeling var forkerte.

Han har ikke modtaget direkte rådgivning fra M vedrørende Aktiv BoligInvest - det har mere haft karakter af generelle samtaler.

Der er tale om vildledning af en medarbejder.

Det var afdelingens generelle holdning, at de ansatte var godt tossede, såfremt de ikke deltog i Aktiv BoligInvest.

Der påhviler banken en selvstændig vurdering af produkter, som den sælger, jf. f.eks. Ankenævnets afgørelse nr. 1297/2009 og 1203/2009.

Ved Aktiv BoligInvest er der tale om en gearet investering (og dermed øget risiko), og Roskilde Bank har ikke foretaget en selvstændig vurdering af BankInvest Højrentelande, hvilket påhviler ethvert pengeinstitut, der sælger sådanne produkter.
BankInvest Højrentelande har ikke med rette kunnet anses som et lavrisikoprodukt.

Uanset hvorledes Finansiel Stabilitet opfatter definitionen af ansvarspådragende rådgivning, må det helt afgørende moment i sagen være, at han har modtaget helt samme oplysninger som bankens kunder, og dermed ikke har haft andre forudsætninger for vurderingen af Aktiv BoligInvest, BankInvest Højrentelande som produkt, eller andre former for gearede engagementer, hvorved BankInvest Højrentelande indgår, end de kunder, der allerede har opnået erstatning i sådanne sager.

Uanset hvorledes en investeringsprofil måtte være udarbejdet, og om han kan huske dette konkret, er dette forhold uden betydning for sagen, idet produkterne og engagementet ikke af den grund har ændret karakter. Han har ikke modtaget oplysning om de reelle risikoforhold, herunder bankens selvstændige stillingtagen dertil.

Ligeledes anses det som uden betydning for sagen, om BankInvest Højrentelande har været placeret i det ene eller det andet depot, da dette forhold heller ikke ændrer på risikoforholdene.

Der henvises i øvrigt til Ankenævnets kendelser nr. 343/2010, 832/2009, 163/2010, 451/2010 og 1297/2009.

Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har bl.a. anført, at Roskilde Banks interne forretningsgange har været i overensstemmelse med de gældende regler om god skik.

Medmindre der i konkrete sager fremkommer oplysninger, der kan understøtte, at Roskilde Banks interne forretningsgange ikke har været fulgt, må Pengeinstitutankenævnet i overensstemmelse med sædvanlige bevisregler lægge til grund, at de interne regler har været overholdt.

Beskrivelsen af henholdsvis fordele ved investeringen og de med investering forbundne risici i støttearket som sammen med faktaarket om BankInvest Højrentelande har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, der er ydet af bankens rådgivere, indeholder udelukkende korrekte og relevante oplysninger, der fremtræder i et lettilgængeligt sprog underbygget med illustrationer.

De risici, der er forbundet med optagelse af variable realkreditlån, kortvarige kursudsving i BankInvest Højrentelande og misligholdelse af obligationsudstederens forpligtelser er beskrevet loyalt og fyldestgørende i støttearket.

Investorerne i den indgåede aftale om Aktiv BoligInvest blev positivt gjort bekendt med, at investeringen – som det er tilfældet med enhver anden investering – indebar en risiko for tab, og at den foretagne investering var baseret på en lang investeringshorisont.

De investorer, der har klaget over rådgivningen i forbindelse med investeringen i BankInvest Højrentelande, må selv bære risikoen for eventuelle tab, der lides ved realisation af investeringsbeviserne, idet Roskilde Bank ikke i forbindelse med rådgivningen har ydet nogen garantier vedrørende indfrielseskurser.

Uanset om den rådgivning investorerne har modtaget måtte være ansvarspådragende, kan et eventuelt tab ikke opgøres, før den angivne tidshorisont for investeringen er udløbet, idet det vil være særdeles urimeligt, såfremt et hvilket som helt negativt kursudsving, der ligger forud for udløbet af den tidshorisont, investoren selv har angivet, risikerer at medføre, at investor kan hæve købet og kræve sit tab erstattet.

De investorer, der har realiseret investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande med tab til følge, inden udløbet af den tidshorisont, de selv måtte have oplyst, må ud fra almindelige tabsbegrænsningsprincipper selv bære eventuelle tab, der følger af, at investeringsbeviserne er realiseret forud for udløbet af den angivne tidshorisont, hvis kursen på beviset efterfølgende er steget i perioden frem til udløbet af den afgivne tidshorisont for investeringen.

Faktaarket om BankInvest Højrentelande, som sammen med støttearket vedrørende Aktiv BoligInvest har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, der er ydet af bankens rådgivere, indeholder en afbalanceret beskrivelse af henholdsvis fordele ved investeringen og de med investering forbundne risici.

BankInvest Højrentelande og Aktiv BoligInvest var frem til finanskrisen attraktive investeringer med et godt afkast. De store kursfald, der har været i BankInvests Højrentelande, har således alene manifesteret sig under finanskrisen, som hverken Roskilde Bank eller BankInvest burde have været i stand til at forudse.

Som følge heraf har der heller ikke været anledning til at beskrive den risiko ved investeringen, der var forbundet med en global kreditkrise, nærmere end sket i faktaarket, støttearket og i forbindelse med den individuelle rådgivning.

På baggrund af de historiske standardafvigelser i BankInvest Højrentelande, var BankInvests klassificering af den med investering i afdelingen forbundne risiko som lav isoleret set korrekt ved emission af andele i afdelingen i perioden fra år 2004 til efter finanskrisens indtræden i år 2008-2009.

På trods af at risikoen ved Aktiv BoligInvest var højere end ved "den rene" investering i BankInvest Højrentelande på grund af, at investeringen skete for lånte midler, medførte de yderligere tiltag, der blev gjort i Aktiv BoligInvest for at eliminere risikoen ved investeringen, at Aktiv BoligInvest ikke efter dagældende forhold kan siges at have været forbundet med en risiko, der var højere end lav, når der herved henses til de lave standardafvigelser i BankInvest Højrentelande sammenholdt med den lange investeringshorisont i Aktiv BoligInvest og de kurstab, der herefter kunne tåles, uden at investeringen samlet set ville være tabsgivende.

BankInvest Højrentelande har ikke - som det er anført i Pengeinstitutankenævnets kendelse 491/2008 - været mere kursfølsom end lignende højrenteafdelinger hos andre udbydere på grund af den garanterede årlige minimumsudlodning.

Der skal i de tab, som investorerne påstår at have lidt, under alle omstændigheder fratrækkes de udbytter, som investorerne løbende har fået udbetalt.

Klageren har ikke godtgjort, at han modtog rådgivning fra Roskilde Bank eller dens medarbejdere forud for sin beslutning om at foretage sin investering i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser.

Klageren handlede på eget initiativ vedrørende investeringen, og Roskilde Bank var ikke involveret i optagelse af realkreditlånet.

Der foreligger derfor ikke et ansvarsgrundlag for banken, hvorfor den ikke har pådraget sig et erstatningsansvar.

Investeringen ses i øvrigt ikke at kunne karakteriseres som Aktiv BoligInvest, men må derimod ses som en almindelig investering i BankInvest Højrentelande. For det første kan der henses til, at lånet er optaget uden om banken. Hertil kommer, at formålet med lånet synes at være omprioritering, idet alene ca. 23 % af provenuet blev anvendt til køb af BankInvest Højrentelande. Derudover kan der lægges vægt på, at de erhvervede investeringsbeviser blev indlagt i klagerens almindelige opbevaringsdepot på linje med hans øvrige værdipapirer, hvorfor der ikke er etableret et såkaldt "lukket kredsløb" som ellers var et fast punkt i konceptet om Aktiv BoligInvest.

Nærværende klage adskiller sig klart fra de afgørelser, som Ankenævnet hidtil har truffet om Roskilde Banks koncept Aktiv BoligInvest, idet klageren var kunderådgiver i banken og selv rådgav private kunder om deltagelse i Aktiv BoligInvest konceptet.

Klageren havde derfor i kraft af sin stilling i banken en særlig indsigt i produktet Aktiv BoligInvest og de hermed forbundne risici.

Klageren havde i kraft af sit arbejde kendskab til investering og låneoptagelse samt de hermed forbundne risici.

Såfremt klageren støtter sin beslutning om investering på rådgivning modtaget af M, har han modtaget en særlig kvalificeret rådgivning, idet M var en ledende medarbejder i Roskilde Banks instruktion af medarbejderne om Aktiv BoligInvest, hvortil kommer klagerens egne særlige forudsætninger og indsigt.

Klageren må selv bære risikoen for det tab, der er lidt ved realisationen af investeringsbeviserne.

Investeringen i BankInvest Højrentelande investeringsbeviserne var ikke i strid med investeringsprofilen fra november 2007, der angav klagerens risikovillighed som mellem og med en investeringshorisont på 10 år.

Investeringen i et enkelt papir indebar en tilstrækkelig spredning af risikoen, da der er tale om investeringsbeviser, der i henhold til lovgivningen herom i sig selv indeholder en spredning på forskellige underliggende værdipapirer.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunderådgiver i den daværende Roskilde Bank. Han har bl.a. modtaget undervisning i produktet "Aktiv Boliginvest", som banken har rådgivet bankens kunder om.

Ankenævnet finder, at klageren - henset til sit arbejdsområde - ikke kan have været uvidende om risikoen ved sin investering i BankInvest Højrentelande.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.