Overgivelse til inkasso trods klagerens akkordforslag. Renteberegning, inkasso.
| Sagsnummer: | 193 /1993 |
| Dato: | 22-10-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Ravn, Søren Geckler, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - øvrige spørgsmål
Inkasso - inkassoomkostninger m.v. Inkasso - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Overgivelse til inkasso trods klagerens akkordforslag. Renteberegning, inkasso. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 28. september 1992 opsagde indklagede klagerens engagement hos indklagede til fuld indfrielse pr. 5. oktober 1992. Engagementet bestod af et lån opgjort til 116.634,43 kr. og en kassekredit opgjort til 84.761,50 kr., ialt 201.395,93 kr. Indklagedes fordring var pr. 30. marts 1992 opgjort til 162.000 kr. under forudsætning af, at en kautionist ville indbetale 110.000 kr. Kautionisten indbetalte imidlertid alene 92.600 kr. den 1. maj 1992 og herefter ikke yderligere. Indklagede meddelte samtidig, at sagen var overgivet til retslig inkasso.
Ved skrivelse af 1. oktober 1992 til klageren meddelte indklagedes advokat, at han havde fået overgivet sagen til inkasso, og anmodede klageren om at indbetale kravet, der inklusive inkassoomkostninger på 4.961,05 kr. var opgjort til ialt 206.356,98 kr.
Den 16. november 1992 foretoges efter begæring af indklagedes advokat udlæg i klagerens faste ejendom og bil. Klageren tilbød da at indbetale 30% af kravet mod saldokvittering. Dette tilbud afslog indklagedes advokat ved skrivelse af 23. november 1992. Den 3. december 1992 tilbød klageren overfor indklagedes advokat betaling af 70.000 kr. mod saldokvittering, hvilket indklagede ved skrivelse af 7. december 1992 til advokaten meddelte, at man ikke ønskede at acceptere. Der blev herefter berammet fogedforretning til den 18. januar 1993 til afhentning af klagerens bil.
Den 8. januar 1993 meddelte indklagedes advokat indklagede, at der var berammet fogedforretning og udfærdiget auktionsbegæring til fogedretten vedrørende debitors faste ejendom, og at klageren havde henvendt sig til advokaten, idet han ønskede at indgå aftale om udstedelse af saldokvittering, nu mod betaling af 80.000 kr.
Den 13. januar 1993 underskrev klageren et gældsbrev, hvorefter han erkendte at skylde indklagede 190.750,11 kr. Det fremgik af gældsbrevet, at dette erstattede indklagedes hidtidige engagement hos indklagede. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.100 kr., første gang den 1. februar 1993. Samme dag indbetaltes 20.000 kr. på omlægningslånet.
Ved skrivelse af 26. januar 1993 til klageren fremsendte indklagede regning fra indklagedes advokat vedrørende inkassosagen på ialt 5.972,50 kr. og anmodede klageren om betaling inden otte dage.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at indgå en akkordordning, subsidiært yde klageren en ikke nærmere anført rentegodtgørelse.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han på tidspunktet for indkaldelsen til fogedretten havde fremsat et forligstilbud, som indklagede havde undladt at besvare. På baggrund heraf finder klageren, at han ikke kan være forpligtet til at betale de med inkassosagen forbundne omkostninger. Den 30. marts 1992 udgjorde restgælden 162.000 kr., men efter tilskrivning af renter den 28. september 1992 201.395 kr. Differencen, ca. 40.000 kr., udgør renter for seks måneder, hvilket svarer til en forrentning på 4% pr. måned, som klageren finder er for høj en rente; indklagede bør derfor nedsætte renten.
Indklagede har anført, at man umiddelbart inden sagens foretagelse i fogedretten indgik en aftale med klageren om, at indklagede tilbagekaldte sagen mod betaling af 20.000 kr. og indgåelse af en afviklingsaftale vedrørende restbeløbet 190.750,11 kr., ligesom det var en betingelse, at klageren afholdt de med sagen forbundne inkassoomkostninger, hvilket klageren accepterede mod at få henstand til 31. marts 1993, som efterfølgende blev yderligere forlænget til 30. maj 1993.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at det ligger uden for Ankenævnets kompetence at pålægge indklagede at indgå i en akkordforhandling.
Da opgørelsen pr. 30. marts 1992 på 162.000 kr. forudsatte en indbetaling på 110.000 kr. og ikke de faktisk indbetalte 92.600 kr., er klagerens antagelse af en rentetilskrivning på 40.000 kr. ikke korrekt, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte opgørelsen af indklagedes krav.
For så vidt angår inkassoomkostningerne, har indklagede løbende afslået klagerens akkordforslag, hvorfor klageren og indklagede ikke har været i forhandlinger om indgåelse af en akkord i forbindelse med, at kravet blev overgivet til inkasso. Ankenævnet finder derfor ikke, at der foreligger forhold, der kan begrunde, at indklagede ikke er berettiget til at kræve klageren for betaling af inkassoomkostninger.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.