Spekulationsforretninger, afvisning af yderligere kreditgivning.
| Sagsnummer: | 55/1993 |
| Dato: | 29-09-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Kassekredit - afslag
|
| Ledetekst: | Spekulationsforretninger, afvisning af yderligere kreditgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 20. december 1991 til indklagedes Vamdrup afdeling anmodede klageren om et lån på 500.000 kr. til køb af Skako-aktier. Den 27. december 1991 og 2. januar 1992 indkøbtes herefter ialt 300 stk. Skako-aktier. Den 20. januar 1992 etableredes en kassekredit med et maksimum på 500.000 kr., og købesummen for de indkøbte aktier debiteredes kreditten. Af kreditkontrakten fremgår:
"Afvikling.
Kreditten henstår uden nedskrivning til den 01.01.93, hvorefter ny aftale træffes.
Opsigelse.
Uanset foranstående, er debitor berettiget til at indfri kreditten uden varsel. [Indklagede] er berettiget til at opsige kreditten uden varsel. Såfremt [indklagede] opsiger kreditten, er gælden forfalden til indbetaling straks.
...
Debitor erklærer, at nærværende kredit skal anvendes til spekulationsformål."
Til sikkerhed for kreditten håndpantsatte klageren bl.a. den til enhver tid værende aktiebeholdning.
Den 24. januar 1992 købte klageren yderligere 1.000 stk. Skako-aktier, og den 31. januar 1992 solgte han den samlede post af disse aktier.
Den 20. januar og 25. februar 1992 købte klageren ialt 2.000 stk. Unidanmark-aktier. Aktierne solgtes den 4. november 1992. Saldoen på klagerens kassekredit var herefter 175.719,99 kr. (negativ).
I telefax til indklagede af 4. november 1992 kl. 22.27 anførte klageren:
"Optioner Eriksson kr. 120.000.
Vedr køb af optioner bedes De overføre kr. 120.000 til Options Invest Danmark v/Sydbank City nr. [...].
Beløbet sikres i forhold til [indklagede]."
I skrivelse af 5. november 1992 meddelte indklagede, at køb af optioner faldt uden for rammerne af en aktiekredit, som kun kunne anvendes til køb af børsnoterede aktier. Med henvisning til klagerens realiserede tab på Unidanmark-aktierne anmodede indklagede om oplysning om klagerens aktuelle økonomiske forhold, ligesom det meddeltes, at indtil indklagede havde revurderet engagementet, kunne klageren ikke disponere over kreditten.
I skrivelse af 9. november 1992 meddelte klageren oplysninger om sine økonomiske forhold. Han oplyste, at han ikke havde mulighed for at stille yderligere sikkerhed og foreslog, at kredittens maksimum blev nedsat til 400.000 kr. Endvidere foreslog han, at der som anlægsinvestering indkøbtes 1.800 stk. Sydbank Sønderjylland-aktier til kurs 117.
Ved skrivelse af 16. november 1992 meddelte indklagede, at man under hensyn til klagerens økonomiske forhold ikke fandt, at yderligere spekulation i værdipapirer kunne forsvares; som følge deraf kunne indklagede ikke længere stille kassekreditten til klagerens disposition, og man anmodede klageren om at fremkomme med forslag til afvikling af kredittens saldo på 175.719,99 kr.
Ved skrivelse af 22. november 1992 fremsatte klageren erstatningskrav overfor indklagede som følge af indklagedes undladelse af at efterkomme klagerens anmodning af 4. november 1992 om kredit til køb af Eriksson optioner. Indklagede afviste klagerens krav.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.580.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede uberettiget afslog at udføre klagerens ordre af 4. november 1992. Det fremgår af kassekreditkontrakten, at kreditten skulle anvendes til spekulationsformål, og køb af optioner falder inden for dette formål. Endvidere fremgår det af kontrakten, at kreditten skulle henstå uden nedskrivning til den 1. januar 1993. Trækket på kassekreditten den 4. november 1992 var ca. 170.000 kr., hvorfor den ønskede investering på 120.000 kr. ikke ville overskride kredittens maksimum på 500.000 kr. Indklagede har således forhindret klageren i at gennemføre den ønskede investering. Indklagede holdt klageren i uvidenhed om, hvorvidt man ønskede at medvirke, hvorfor han også var afskåret fra at lade ordren gennemføre gennem et andet pengeinstitut. Klagerens påstand svarer til hans mistede fortjeneste som følge af indklagedes undladelse af at udføre ordren om køb af de pågældende optioner.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens spekulationsforretninger efter deres karakter og omfang må betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor Ankenævnet i henhold til vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, ikke har kompetence til at behandle klagen.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man på det tidspunkt, hvor det kunne konstateres, at klageren havde realiseret et tab, udbad sig oplysninger om klagerens økonomiske forhold med henblik på en revurdering af engagementet. Ifølge kassekreditkontrakten kan indklagede opsige kreditten uden varsel. Indklagede måtte derfor også kunne foretage det mindre indgribende skridt at stille klagerens adgang til at disponere over kreditten i bero, indtil der forelå den nødvendige afklaring. Efter modtagelsen af oplysninger om klagerens økonomi vurderedes det, at klageren ikke kunne bære både det realiserede tab samt risikoen forbundet med en yderligere kreditgivning, hvorfor kreditten opsagdes den 16. november 1992. Indklagedes undladelse af at efterkomme klagerens ønske af 4. november 1992 er herefter ikke ansvarspådragende. Hertil kommer at klageren kunne have ladet et andet pengeinstitut foretage den ønskede investering for eventuelle egne midler.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.
Efter indholdet af kassekreditkontraktens opsigelsesbestemmelse var indklagede - uanset den aftalte løbetid - til enhver tid berettiget til uden varsel at opsige kreditten og dermed som det mindre også til at afvise yderligere kreditgivning. Kreditten var alene ydet med henblik på finansiering af spekulationsprægede værdipapirhandler, og klageren havde den 4. november 1992 realiseret et tab på ca. 175.000 kr. Indklagedes udnyttelse af kontraktens opsigelsesbestemmelse ved først at forlange adgang til at foretage en revurdering af engagementet og derefter at opsige kreditten kan på denne baggrund ikke anses for usaglig eller urimelig. Indklagede kan herefter ikke anses for erstatningsansvarlig som følge af, at klagerens ordre af 4. november 1992 vedrørende køb af optioner ikke blev effektueret.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.