Afgørelse

Indsigelser i forbindelse med en kredit og spørgsmål om en afdragsordning

Indledning

Denne sag vedrører, om Danske Bank helt eller delvist skal frafalde sit krav mod klageren eller acceptere en afdragsordning fastsat af Ankenævnet.

Sagens omstændigheder

Danske Bank har oplyst, at klageren i 2001 fik bevilget en kredit i banken. Maksimum på kreditten blev i de følgende år opskrevet og nedskrevet flere gange.

Af et tillæg til kreditkontrakten af 1. februar 2008 fremgår, at kreditmaksimum er 75.000 kr. og "bliver sat ned med DKK 2.000,00 den sidste bankdag hver måned".

Klageren har anført, at kreditten i oktober 2008 var nedbragt til 59.000 kr. og at han anmodede om, at kreditmaksimum på ny blev forhøjet til 75.000 kr.

Af et tillæg af 24. oktober 2008 fremgår, at kredittens maksimum er 75.000 kr. og at "kreditmaksimum er gældende indtil videre".

Banken har anført, at det blev aftalt med klageren, at kreditten indtil videre ikke skulle nedskrives.

Klageren bestrider, at dette blev aftalt. Han fortsatte sine indbetalinger og var overbevist om, at nedskrivningen ville fortsætte som hidtil med 2.000 kr. om måneden.

Banken har oplyst, at klageren og banken i de følgende år ved flere lejligheder drøftede omlægninger, forhøjelser og afvikling af kreditten uden at dette udmøntede sig i nye aftaler.

Banken har anført, at banken løbende har sendt kontoudtog til klageren herunder blandt andet den 31. december 2008 og 2009. Det fremgår heraf, at kreditmaksimum er 75.000 kr.

Banken har oplyst, at klageren i februar 2012 flyttede sin NemKonto til et andet pengeinstitut og at der siden da ikke er tilgået banken midler.

Banken har videre oplyst, at klagerens kredit - i forbindelse med en rentetilskrivning den 31. marts 2012 - kom i overtræk med 2.597,73 kr. Klagerens rådgiver i banken kontaktede klageren telefonisk for at orientere om overtrækket og for at høre, om han havde taget stilling til et tilbud fra primo 2012 om omlægning af kreditten til et lån med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Klageren oplyste, at han endnu ikke havde truffet nogen beslutning og ville vende tilbage.

Banken sendte den 12. april og den 3. maj 2012 rykkerbrev til klageren med anmodning om inddækning af overtrækket, der ved sidstnævnte brev var steget til 5.257,61 kr.

Klageren skrev i et brev af 6. maj 2012, at han gerne ville lave en betalingsaftale, hvorved han kan lukke sin kredit.

Banken svarede i et brev af 9. maj 2012, at han pr. telefon eller brev skulle bekræfte, at han ønskede en omlægning af kreditten til et lån på ca. 85.000 kr. med et månedligt afdrag på 2.100 kr. Lånedokumenter ville herefter blive fremsendt.

Af brev af 19. maj 2012 fremgår, at klageren ikke ser sig i stand til at betale den foreslåede ydelse. Han anmodede om et møde for at finde frem til en optimal månedlig ydelse.

Den 30. maj 2012 sendte banken klageren et rykkerbrev vedrørende et overtræk på 5.357,61 kr.

Banken har oplyst, at klageren den 19. juni 2012 var til møde i banken. Efterfølgende indleverede han yderligere økonomiske oplysninger. Banken udarbejdede en beregning af klagerens rådighedsbeløb og fastholdt tilbuddet om en omlægning til et lån med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Hans rådighedsbeløb ville da være ca. 4.500 kr. Klageren meddelte, at han ikke ønskede at indgå denne aftale.

Ved brev af 3. juli 2012 blev klagerens kredit opsagt til fuld indfrielse og hans gæld opgjort til 83.549,94 kr.

Banken har oplyst, at da gælden ikke blev betalt inden for den angivne frist, blev sagen overgivet til bankens inkassoafdeling.

Parternes påstande

Den 2. august 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank principalt skal acceptere, at hans indbetalinger af 2.000 kr. om måneden siden den seneste ændring af aftalen den 24. oktober 2008 anses for fuldt ud at have nedbragt kreditten og at en eventuel overskydende værdi skal udbetales.

Subsidiært skal banken acceptere en nedbringelse af gælden til et beløb fastsat af Ankenævnet.

Mere subsidiært skal banken acceptere en afdragsordning fastsat af nævnet, der er realistisk i forhold til hans økonomiske formåen.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han i oktober 2008 alene anmodede om en forhøjelse af kreditten til 75.000 kr.

Han fortsatte sine indbetalinger i forvisning om en nedbringelse af kreditten med 2.000 kr. om måneden.

Han blev overrasket over, at banken havde ændret aftalen med den virkning, at betalingerne ikke længere blev brugt til at nedbringe kredittens maksimum.

Han har ikke fået svar på, hvorfor banken ændrede denne passus i aftalen uden hans accept.

Pengene blev udelukkende anvendt til betaling af renter på kreditten.

Han har forsøgt at imødekomme bankens diktat om en betalingsordning, da han har følt sig presset til at indgå i sådanne diskussioner efter trussel om inkasso.

Selvom banken tidligere havde meddelt, at han skulle betale 500 kr. ændrede banken mening og opfordrede til en betaling på 1.200 kr. Senere blev dette ændret til 2.000 kr.

Han har meddelt banken, at hans økonomiske situation ikke tillader en månedlig betaling på 2.000 kr., da han ikke længere har arbejde.

Banken har på kunstig og uberettiget vis fastholdt ham i en gældsituation i stedet for at have anvendt hans indbetalinger til en fuldstændig nedbringelse af kreditten, således som han havde formodet, at de ville.

Det efterfølgende forløb med aftale af en afdragsordning er også kritisabelt, da banken har været meget ustadig med at søge en realistisk konklusion på mellemværendet. Dette må anses for bebyrdende for banken ved Ankenævnets bedømmelse af sagen.

Bankens opsigelse af aftalen og de efterfølgende "trusler" om inkasso synes at indikere en intension om pression.

Ovenstående bør tages i betragtning for at hindre pengeinstitutter i at ændre centrale aftalevilkår med den virkning, at kunden skubbes ud i en permanent gældssituation.

Banken skulle have udvist almindelig ansvarlighed og taget kontakt til ham.

Fremsendelsen af kontoudskrifter skal ikke tillægges megen vægt ved sagens bedømmelse i forhold til bankens ændring af centrale aftalevilkår.

Han har været stabil i forhold til at indfri sine forpligtelser over for banken.

Danske Bank har blandt andet anført, at klageren ikke som aftalt rettede henvendelse til afdelingen i januar 2009.

Klageren har løbende modtaget kontoudskrifter, hvoraf såvel saldo som kreditmaksimum fremgår.

Klageren henvendte sig først i april 2010 for at få ændret kreditten til et lån.

Klageren er selv ansvarlig for, at han ikke indleverede sine økonomiske oplysninger og dermed forsinkede en omlægning af kreditten til et lån.

Afdelingen har ikke tilbudt klageren, at kreditten ved en omlægning til et lån kunne afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr.

Klageren har selv løbende forbrugt kredittens disponible beløb.

Klageren har ikke krav på tilbagebetaling af noget beløb.

Banken har ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende.

Det er uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til akkordforslag og/eller til kundens økonomiske formåen i relation til en afviklingsaftale.

Hvis klageren var uenig i, at kreditten skulle være gældende indtil videre, kunne han have gjort indsigelse herom, inden han underskrev aftalen.

Det har hele tiden stået klageren frit at indbetale på kreditten til nedbringelse af saldoen, uanset om maksimum blev nedskrevet eller ej. Dette har han imidlertid undladt.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at klageren og Danske Bank i oktober 2008 aftalte en forhøjelse af kredittens maksimum til 75.000 kr. og at dette skulle være "gældende indtil videre", hvorfor maksimum således ikke månedligt blev nedskrevet.

Ankenævnet bemærker, at dette imidlertid ikke hindrede klageren i at nedbringe sin gæld til banken ved at foretage indbetalinger på kreditten.

Ankenævnet finder ikke, at klageren berettiget kan forvente, at hans gæld til banken i henhold til kreditten er mindre end resultatet af hans ind- og udbetalinger samt rentetilskrivninger og eventuelle gebyrer mv. (- uanset om han var af den overbevisning, at hans kredit månedligt blev nedskrevet).

Ankenævnet lægger til grund, at klagerens gæld til banken pr. den 3. juli 2012 kunne opgøres til 83.549,94 kr.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkord- eller en afdragsordning.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.