Spørgsmål om kautionists stilling i forbindelse med efterfølgende forhøjelse af det kautionssikrede lån.
| Sagsnummer: | 339/1996 |
| Dato: | 24-04-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om kautionists stilling i forbindelse med efterfølgende forhøjelse af det kautionssikrede lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I august 1991 blev klageren separeret fra sin daværende ægtefælle.
På separationstidspunktet havde klageren og ægtefællen et fælleslån hos indklagedes Farum afdeling. Lånet blev efter aftale med indklagede delt således, at ægtefællen som debitor overtog 197.500 kr., medens klageren som debitor overtog 139.500 kr. Ægtefællen afgav kautionserklæring for klagerens lån, ligesom klageren kautionerede for ægtefællens lån, som blev afviklet med månedlig ydelse på 3.300 kr.
Klageren indfriede efterfølgende sit lån med indklagede i forbindelse med overførsel af engagementet til et andet pengeinstitut.
I november 1994 ønskede klagerens tidligere ægtefælle at låne yderligere 60.000 kr. i forbindelse med køb af fast ejendom. Han havde dog ikke mulighed for at betale en større ydelse end 3.300 kr. månedligt.
Den 24. november 1994 underskrev ægtefællen nyt lånedokument, idet det tidligere ydede lån blev forhøjet med 61.397,98 kr. til 231.860,23 kr. Klageren underskrev den 30. november 1994 gældsbrev som selvskyldnerkautionist. Klageren underskrev endvidere selvstændigt kautionsdokument, hvoraf fremgår:
"[Klageren]
indestår som selvskyldnerkautionist for opfyldelse af hvad
[den tidligere ægtefælle]
... måtte blive banken skyldig, i medfør af følgende forpligtelse over for banken, herunder renter og omkostninger i anledning af en eventuel misligholdelse:
[kontonummer], restgæld pr. 24.11.94 kr. 231.860,23
Kautionsforpligtelsen er dog begrænset til maksimalt at udgøre:
Kr. 167.000,00"
Klageren har anført, at hun i forbindelse med drøftelserne om ændringerne i det kautionssikrede lån protesterede mod, at hendes kautionsforpligtelse skulle forhøjes til 231.000 kr. Efter flere telefoniske drøftelser gav indklagede hende ret i, at dette ikke ville være rimeligt, og resultatet blev, at kautionsforpligtelsen fortsat kun skulle dække den gamle gæld. Det månedlige afdrag ville blive nedskrevet på den gamle gæld på de resterende 167.000 kr., og det nye lån ville først efterfølgende blive nedskrevet. I forbindelse med underskriften af dokumentet forespurgte hun, om hun kunne være sikker på, at det månedlige afdrag ville blive nedskrevet på den del af lånet, for hvilken hun kautionerede. Dette blev bekræftet af en navngiven medarbejder med ordene: "Selvfølgelig gør det det". Indklagede bestrider klagerens sagsfremstilling på dette punkt.
Ved skrivelse af 4. juli 1996 besvarede indklagede en forespørgsel fra klageren med oplysning om, at man fastholdt hendes kautionsforpligtelse på 167.000 kr. Samtidig oplystes, at restgælden på kautionslånet var ca. 217.000 kr.
Klageren har den 2. september 1996 indbragt sagen Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at frigive hendes kautionsforpligtelse, subsidiært nedskrive de månedlige afdrag på det oprindelige lån på 167.000 kr.
Indklagede har nedlagt endelig påstand om, at klageren alene hæfter for det forhøjede lån pr. 24. november 1994 i intervallet fra 64.860,23 kr. til 231.860,23 kr.
Klageren har anført, at den del af hendes eksmands gæld, som hun ved bodelingen afgav kautionserklæring for, på grund af indklagedes vildledende rådgivning af hende ikke er blevet nedskrevet ved lånets afvikling. Hun finder det usandsynligt, at et bare nogenlunde fornuftigt menneske ville kautionere for sin fraskilte ægtefælles gæld, fordi denne sammen med sin nye hustru skulle købe hus. Hun bor selv grundet sin økonomiske situation i en 40 kvadratmeters lejlighed uden bad. Ved forhøjelsen af lånet til 231.000 kr. blev det aftalt, at det oprindelige låns restgæld på 167.000 kr. skulle nedbringes med de afdrag, der betaltes efter lånets forhøjelse i november 1994.
Indklagede har anført, at der ikke er grundlag for at lade klagerens kautionsforpligtelse bortfalde. I det underskrevne kautionsdokument angives det tydeligt, at der er tale om kaution for en gæld på 231.860,23 kr., hvor kautionen er begrænset til 167.000 kr. Klageren har ikke modtaget oplysninger, der kan støtte, at kautionsforpligtelsen skulle reduceres ved, at ydelsen forlods afskrives på den oprindelige gæld, og noget sådant ville ikke kunne praktiseres. Indklagedes medarbejder har oplyst, at det ikke var meningen, at klageren skulle kautionere for de nye 60.000 kr., og på denne baggrund accepterede klageren den begrænsede kaution.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes endelige påstand indebærer, at klagerens kautionsforpligtelse bortfalder, når gælden er nedbragt til 64.860,23 kr., svarende til det forhøjede lån pr. 24. november 1994 fratrukket den begrænsede kaution på 167.000 kr., således at klagerens kautionsforpligtelse bliver reduceret i takt med de indbetalte ydelser på lånet.
På baggrund af den af en af indklagedes medarbejdere givne oplysning om, at det ikke var meningen, at klageren skulle kautionere for de "nye 60.000 kr.", og at klageren på denne baggrund accepterede kautionen, finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren uanset formuleringen af kautionsdokumentet ikke skulle kautionere for den forhøjelse af klagerens tidligere ægtefælles lån, som blev etableret i november 1994, eller i øvrigt belastet af denne. Dette indebærer, at klageren har krav på, at hendes kautionsforpligtelse bortfalder, når klagerens tidligere ægtefælle har afviklet et beløb på 167.000 kr. med tillæg af renter heraf, men uden at den i november 1994 etablerede forhøjelse indgår i renteberegningen.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klagerens kautionsforpligtelse for hendes tidligere ægtefælles lån ophører, når denne har afviklet et beløb på 167.000 kr. med tillæg af renter heraf. Klagegebyret tilbagebetales klageren.