Spørgsmål om forsinket hjemtagelse, ansvar for kurstab.
| Sagsnummer: | 698/1994 |
| Dato: | 31-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - ekspeditionstid |
| Ledetekst: | Spørgsmål om forsinket hjemtagelse, ansvar for kurstab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 13. februar 1994 solgte klageren til overtagelse den 15. april 1994 sin faste ejendom for 2.350.000 kr., hvoraf 1.841.000 kr. skulle berigtiges ved optagelse af et ejerskiftelån (kontantlån baseret på 6%-obligationer) i Unikredit. Slutsedlen indeholdt en reguleringsbestemmelse, hvorefter der skulle ske regulering af købesummen, såfremt der skete ændringer i den obligationsmængde, der var forudsat vedrørende ejerskiftelånet. I slutsedlen var en obligationskurs på 90,80 lagt til grund. Af slutsedlen fremgik, at sælger var blevet gjort bekendt med "mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet". Indklagedes Holmens Kanal afdeling skulle som klagerens pengeinstitut forestå hjemtagelsen af ejerskiftelånet og indfrielse af eksisterende lån.
Ved lånetilbud af 17. februar 1994 tilbød Unikredit et ejerskiftelån på 1.841.000 kr.
Den 9. marts underskrev klageren hos indklagede kreditforeningspantebrevet vedrørende ejerskiftelånet. Endvidere underskrev klageren en omprioriteringsaftale. Heraf fremgår, at der ikke straks, men eventuelt senere, skulle ske kurssikring af lånet, ligesom det var anført, at klageren skulle kontaktes, når pantebrevet blev modtaget fra tinglysning, med henblik på fastsættelse af endeligt tidspunkt for indfrielse og hjemtagelse.
Ved skrivelse af 10. marts 1994 fremsendte indklagede til klagerens advokat gældsovertagelseserklæring vedrørende ejerskiftelånet, idet advokaten blev anmodet om at foranledige erklæringen underskrevet og returneret til indklagede. Det var endvidere anført:
"Indleveringen af gældsovertagelseserklæringen til Unikredit er en betingelse for at få ejerskiftelånet udbetalt."
Køberne af ejendommen deponerede den 15. marts 1994 den kontante del af købesummen, 165.000 kr., hos indklagede. Den 11. april 1994 deponerede køberne yderligere 207.200 kr. som følge af, at køberne indfriede det forudsatte sælgerpantebrev.
Den 20. maj 1994 udbetalte Unikredit ejerskiftelånet. Kursen på den bagvedliggende obligation var 82,2. Indklagede har om udbetalingen oplyst, at det den 2. maj 1994 telefonisk aftaltes med klageren, at lånet skulle udbetales, hvilket fremgår af indklagedes checkliste. Indklagede var ikke i besiddelse af gældsovertagelseserklæringen, men antog, at denne ifølge sædvane var sendt direkte til Unikredit. Dette var imidlertid ikke tilfældet, og den 5. maj 1994 meddelte Unikredit, at lånet først kunne udbetales, når underskrevet gældsovertagelseserklæring forelå. Indklagede rykkede klagerens advokat for erklæringen, og den 16. maj 1994 fremsendte advokaten erklæringen, der var underskrevet den 16. marts 1994, til indklagede, som herefter videreekspederede denne. Ifølge klageren er det ikke korrekt, at hjemtagelse blev aftalt den 2. maj 1994.
Den 6. september 1994 fremsendte købers advokat refusionsopgørelse til indklagede med anmodning om frigivelse til køberne af 168.973,35 kr. af det deponerede beløb. Af refusionsopgørelsen fremgår, at skødets reguleringsbestemmelse havde medført et tab for sælger på 191.761,90 kr.
Den 6. september 1994 opgjorde indklagede deponeringskontoen og overførte provenuet, 203.079,28 kr., til klagerens kassekredit.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for kurstabet på ejerskiftelånet samt rentetab ved for sen frigivelse af deponeringskontoen.
Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at pantebrevet til Unikredit kom retur fra tinglysningskontoret i anmærkningsfri stand omkring 1. juli 1994. Indklagede har herefter tilbagevalideret restdeponeringen på 203.079,28 kr. pr. 1. juli 1994, således at dette beløb er godskrevet klagerens kassekredit pr. denne dato. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes oplysning om, at pantebrevet til Unikredit fremsendtes til tinglysning den 10. marts 1994 ikke stemmer overens med indklagedes checkliste, hvorpå er anført, at pantebrevet er sendt til tinglysning den 27. januar 1994. Ejerskiftelånet burde være hjemtaget efter, der i marts 1994 forelå tinglyst pantebrev. Det er ikke korrekt, at hjemtagelsen blev aftalt den 2. maj 1994. Det bestrides, at indklagede i perioden april og maj rykkede ham eller hans advokat for gældsovertagelseserklæringen. Først den 16. maj 1994 modtog hans advokat en henvendelse herom, hvorefter erklæringen straks blev fremsendt til indklagede. Indklagede fremsendte udbetalingsanmodningen til Unikredit uden at være opmærksom på, at gældsovertagelseserklæring skulle medfølge. Indklagede har ikke udført ekspeditionerne i sagen med den fornødne hurtighed, hvilket har medført tab for ham som følge af det faldende kursniveau. Hertil kommer, at indklagede forsinkede opgørelsen af skødedeponeringskontoen.
Indklagede har anført, at klageren valgte ikke at foretage kurssikring af ejerskiftelånet, selv om han var bekendt med risikoen herved. Spørgsmålet om kurssikring/hjemtagelse af lånet blev løbende drøftet med klageren i marts og april 1994, men denne ønskede heller ikke efterfølgende at kurssikre/hjemtage i håb om et stigende kursniveau. Klageren må derfor selv bære risikoen for tabet. Det fastholdes, at det med klageren aftaltes, at lånet skulle hjemtages den 2. maj 1994, og var dette sket, var klagerens tab blevet større som følge af, at kursniveauet på udbetalingstidspunktet den 20. maj 1994 var højere end i månedens begyndelse. Når det på den fremlagte checkliste er anført, at der ekspederedes dokumenter i januar måned 1994, skyldes dette, at klageren da havde henvendt sig med anmodning om ejendommens omprioritering. Imidlertid solgte klageren først ejendommen ved slutseddel af 13. februar 1994. Indklagede finder ikke grundlag for yderligere rentekompensation i forbindelse med deponeringskontoen.
Ankenævnets bemærkninger:
Det i indklagedes checkliste anførte om, at pantebrevet blev sendt til tinglysning den 27. januar 1994, må bero på en fejl, idet pantebrevet ikke forelå på dette tidspunkt. Ankenævnet lægger derfor til grund, at pantebrevet som anført af indklagede blev fremsendt til tinglysning den 10. marts 1994, efter at klageren havde underskrevet det på mødet dagen før. På dette møde besluttede klageren foreløbig ikke at foretage kurssikring. Indklagede har anført, at man, efter at pantebrevet var kommet retur fra tinglysning, i marts og april 1994 drøftede spørgsmålet om hjemtagelse af lånet med klageren, men at denne ønskede at afvente kursudviklingen og først den 2. maj 1994 traf beslutning om hjemtagelse. Klageren har ikke bestridt, at spørgsmålet om hjemtagelse blev drøftet i marts og april 1994, idet han alene har gjort gældende, at han ikke gav ordre om hjemtagelse den 2. maj 1994. På dette sidste punkt støttes indklagedes fremstilling imidlertid af det i indklagedes checkliste anførte. Således som sagen herefter foreligger oplyst, finder Ankenævnet i det hele at måtte lægge indklagedes fremstilling af forløbet fra den 9. marts til den 2. maj 1994 til grund.
I skrivelsen af 10. marts 1994 til klagerens advokat havde indklagede anmodet denne om at foranledige gældsovertagelseserklæringen underskrevet og tilbagesendt til indklagede. Det findes ikke at kunne bebrejdes indklagede, at man, da dette ikke skete, gik ud fra, at erklæringen var blevet fremsendt direkte til Unikredit. Hertil kommer, at klageren ikke har lidt noget tab ved, at hjemtagelsen af lånet blev forsinket som følge af den manglende gældsovertagelseserklæring.
Efter det anførte kan klagerens påstand om erstatning for kurstab vedrørende ejerskiftelånet ikke tages til følge.
Efter det oplyste finder Ankenævnet, at indklagede på korrekt måde har ydet klageren kompensation som følge af forsinkelsen med frigivelsen af indeståendet på skødedeponeringskontoen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.