Afhændelse af landbrugsejendom.
| Sagsnummer: | 365/1992 |
| Dato: | 05-03-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
|
| Ledetekst: | Afhændelse af landbrugsejendom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre et tab opgjort til ca. 1.3 mio. kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i 1982 modtog arv fra sin far. Klageren rettede henvendelse til indklagede og anmodede om rådgivning med henblik på placering af arven på ca. 500.000 kr. Indklagede rådede klageren til at købe obligationer for ca. 400.000 kr. og indsætte restbeløbet på 125.000 kr. på klagerens kassekredit på 300.000 kr. hos indklagede. Indklagede frarådede klageren at indfri kreditten. Obligationsrenten var imidlertid lavere end kassekreditrenten, hvorved klageren led tab. I forbindelse med salg af obligationer i 1986 og 1987 led klageren endvidere et kurstab på 246.021.00 kr. På grund af klagerens deraf følgende dårlige økonomi blev klageren i 1988 nødsaget til at sælge besætningen på sin landbrugsejendom og bortforpagte jorden. For at undgå en truende tvangsauktion anmodede klageren indklagede og kreditforeningen om at finde en løsning. Indklagede afviste imidlertid at medvirke til en af kreditforeningen foreslået løsning, om at kreditforeningen overtog ejendommen. Ejendommen blev solgt den 1. april 1990 for 2.650.000 kr., hvilket var ca. 300.000 kr. mindre end forudsat ved kreditforeningens forslag. Klageren finder, at indklagede har ydet klageren en dårlig rådgivning, hvorfor indklagede bør godtgøre klageren hans samlede tab på 1.3 mio. kr. Klageren bestrider, at han ikke tidligere har klaget over indklagedes behandling af sagen.
Indklagede har anført, at man ikke er i besiddelse af afregninger vedrørende køb og salg af klagerens obligationer. Klageren har ikke tidligere klaget over den pågældende rådgivning, uanset der har været en del korrespondance. Klageren har udvist en sådan grad af passivitet, at det må afskære ham fra nu at få tilkendt erstatning. Indklagede bestrider, at renten på obligationerne skulle have været lavere end renten på kassekreditten, idet gennemsnitsrenten for obligationer i 1982 var 19,38%, mens indklagedes gennemsnitlige udlånsrente i samme periode var 19,98%. Da der var tale om en erhvervskassekredit, har indklagedes rente ikke oversteget den gennemsnitlige udlånsrente. Det kurstab klageren har anført at have lidt i 1986-88, vedrører en omprioritering og er ganske sædvanlig ved hjemtagelse af lån. Klageren har for så vidt angår dette forhold heller ikke tidligere fremsat klager overfor indklagede. Beslutningen om salg af klagerens landbrugsejendom blev truffet i samråd med klagerens revisor. Salgsvilkårene var uacceptable for indklagede, hvorfor indklagede ikke ønskede at medvirke til denne løsning. Det er ikke dokumenteret, at ejendommen kunne være solgt for en højere pris end 2.650.000 kr., henset til at ejendommen havde været til salg i over 2 år.
Ankenævnets bemærkninger:
Der er intet grundlag for at fastslå, at indklagede har rådgivet klageren på en måde, der har påført denne ansvarspådragende tab, eller at indklagede har handlet ansvarspådragende i forbindelse med afhændelsen af klagerens landbrugsejendom.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.