Salg af aktier i Phønix Contractors i januar 1997 efter fremkomsten af offentligt købstilbud.
| Sagsnummer: | 189 /1997 |
| Dato: | 26-01-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Inge Frølich, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Salg af aktier i Phønix Contractors i januar 1997 efter fremkomsten af offentligt købstilbud. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 15. januar 1997 fremsatte det norske selskab Rieber og Søn ASA (Rieber) et tilbud om køb af aktier i selskabet Phønix Contractors. Rieber tilbød at købe A-aktier til kurs 650 og C-aktier til kurs 585. Tilbudet var betinget af, at Rieber blev ejer af mere end 90% af aktiekapitalen inden tilbudsperiodens udløb den 12. februar 1997.
Samme dag blev klageren kontaktet telefonisk af indklagede, hos hvem klageren havde et depot indeholdende 479 A-aktier og 1798 C-aktier i selskabet. Ligeledes samme dag orienterede indklagede skriftligt klageren om Rieber's tilbud. Der aftaltes et møde til den følgende dag.
Ved fondsafregninger af 16. januar 1997 til klageren afregnede indklagede klagerens salg til indklagede af 479 A-aktier til kurs 650 og 1500 C-aktier til kurs 595, samlet salgspris excl. omkostninger 1.203.850 kr. Indklagede har oplyst, at man samme dag videresolgte aktierne på det åbne marked til de samme kurser. Børskurserne var denne dag 650 for A-aktier og 597 for C-aktier.
Den 30. januar 1997 afgav et dansk selskab et købstilbud til højere kurser end Rieber's tilbud. Tilbudet var gældende i 4 uger.
Af fremlagte oversigter over udviklingen i børskurserne fremgår, at kurserne umiddelbart forud for Riebers fremsættelse af købstilbudet var henholdsvis 500 for A-aktier og 490 for C-aktier. I perioden fra 16. til 29. januar 1997 svingede kurserne for A-aktier mellem 650 og 658 og kurserne for C-aktier mellem 585 og 597. Den 30. januar steg kurserne til henholdsvis 700 og 620, og i den efterfølgende periode steg kurserne yderligere.
Den 3. april 1997 afhændede klageren sine resterende 298 C-aktier til kurs 710. Rieber havde i perioden frem til dette tidspunkt forhøjet sit købstilbud. Klageren ville den 3. april 1997 have kunnet afhændet sine A-aktier til kurs 790.
Den 13. maj 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 239.560 kr. med tillæg af renter fra den 3. april 1997, subsidiært et mindre beløb fastsat efter nævnets skøn. Klagerens påstand svarer til differencen mellem provenuet ved salg af 479 A-aktier og 1500 C-aktier til kurserne den 3. april 1997 og provenuet ved salget den 16. januar 1997.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at ved mødet den 16. januar 1997 anbefalede indklagedes investeringsrådgiver salg af hendes aktiebeholdning. Hun gjorde opmærksom på, at hun havde modtaget indklagedes orienteringsskrivelse fra den foregående dag, men ikke havde haft tid til at sætte sig ind i sagen. Hun var tøvende over for et salg, hvorfor rådgiveren foreslog, at hun kunne beholde "en klat". Samme dag, som mødet afholdtes, var der i dagspressen omtale af købstilbudet, og det fremgik, at ingen af selskabets større aktionærer ønskede at sælge på dette tidspunkt; det blev nævnt, at der muligvis kunne fremkomme andre tilbud. Indklagede burde have orienteret herom samt om, at det ville være en fordel at afvente acceptfristens udløb, hvilket kunne være sket uden risiko. Indklagede undlod endvidere at informere om reglen i værdipapirhandelslovens § 31, hvorefter en investor, som opnår bestemmende indflydelse i et børsnoteret selskab, er forpligtet til at tilbyde mindretalsaktionærerne at erhverve disses aktier på samme økonomiske vilkår, som investor har erhvervet den bestemmende indflydelse på. Rådet om at sælge straks var således fejlagtigt, da hun uden risiko kunne have afventet tilbudets udløbsdato. Hun bestrider, at hun på noget tidspunkt skulle have givet udtryk for et ønske om at omlægge depotet som følge af, at de nu solgte aktier udgjorde omkring halvdelen af depotets værdi. Grundstammen af aktier var oprindelig arvet.
Indklagede har anført, at klageren ved flere lejligheder havde ytret ønske om at omlægge en del af depotet til andre papirer med henblik på at foretage en risikospredning. Ved mødet den 16. januar 1997 oplyste klageren, at hun ønskede at investere i obligationer med henblik på at få et løbende renteafkast. Rieber's tilbud var betinget og ville bortfalde, hvis der ikke kunne erhverves 90% af aktierne i Phønix. Da klageren ønskede en endelig afhændelse af aktierne og ikke ønskede at bære risikoen for, at tilbudet ville bortfalde, valgte klageren at sælge aktierne til indklagede frem for til Rieber. Som følge af at aktierne blev solgt til indklagede, var det ikke relevant at oplyse klageren om bestemmelsen i værdipapirhandelsloven. Ved mødet blev klageren orienteret om både chancen for gevinst samt risikoen for et tab ved at vente med at sælge. På tidspunktet for salget var man ikke bekendt med andre købstilbud. Sådanne fremkom først senere.
Ankenævnets bemærkninger:
På mødet den 16. januar 1997 besluttede klageren at sælge størstedelen af sine aktier i Phønix Contractors til indklagede til den aktuelle markedskurs frem for at acceptere købstilbudet fra Rieber. Indklagede har anført, at baggrunden herfor var, at klageren foretrak et endeligt salg frem for at løbe risikoen for, at Riebers købstilbud, der var betinget, ikke blev effektueret. Dette er ikke bestridt af klageren. Det kunne ikke anses for udelukket, at kurserne på aktierne kunne falde i acceptperioden, og klageren kunne således ikke risikofrit vente til periodens slutning med at træffe beslutning. Det kan under de nævnte omstændigheder, hvor klageren foretrak et endeligt salg, heller ikke anses for en fejl, at indklagedes medarbejder undlod at omtale bestemmelsen i værdipapirhandelslovens § 31. Ankenævnet finder endelig ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar som følge af, at medarbejderen ikke omtalte muligheden for, at der kunne fremkomme højere overtagelsestilbud fra anden side.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.