Afgørelse

Rådgivning om kurssikring. Tidspunkt for deponering af købesum og hjemtagelse af ejerskiftelån. Krav om dækning for kurstab og rentetab.

Sagsnummer:	241 /2006
Dato:	29-03-2007
Ankenævn:	John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:	Realkreditbelåning - ejerskifte Realkreditbelåning - ekspeditionstid Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst:	Rådgivning om kurssikring. Tidspunkt for deponering af købesum og hjemtagelse af ejerskiftelån. Krav om dækning for kurstab og rentetab.
Indklagede:	Lokalbanken i Nordsjælland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning for kurstab og rentetab i forbindelse med indklagedes ekspedition af deres køb af en fast ejendom.

Sagens omstændigheder.

Ved købsaftale af 15. august 2005 købte klagerne en fast ejendom med overtagelse den 15. oktober 2005. Købesummen var på 4,5 mio. kr. med en udbetaling på 110.000 kr. Senest den 25. august 2005 skulle klagerne stille pengeinstitutgaranti for restkøbesummen. Af købsaftalens bestemmelser om garanti for kontante betalinger fremgår bl.a.:

"…

Garantien erstattes på overtagelsesdagen ifølge denne købsaftale af en deponering i sælgers pengeinstitut jf. afsnit 13 og på de vilkår, der er bestemt i købsaftalens afsnit 15. Såfremt overtagelsesdagen ikke falder på en bankdag, skal deponeringen ske seneste bankdag forud for overtagelsesdagen.

…"

Den 25. august 2005 underskrev klagerne en lånesagsaftale med indklagede om ejendomskøbet, som skulle finansieres med et 4 % obligationslån i Totalkredit og et boliglån hos indklagede. Det fremgår ved afkrydsning, at "Ovennævnte lån hjemtages først når ordre gives af undertegnede". Af en af klagerne samtidig underskrevet "Erklæring til Lånesagsaftale" fremgår ved afkrydsning, at klagerne havde modtaget rådgivning om bl.a. kurssikring.

Ved allonge af 28. august 2005 til købsaftalen blev købesummen nedsat til 4.450.000 kr. og overtagelsesdagen fremrykket til den 1. oktober 2005. Skødedatoen var den 5. september 2005, og indlevering af skøde til tinglysning skulle ske senest den 19. september 2005.

Den 19. september 2005 underskrev klagerne en fuldmagt og garantierklæring, hvorefter indklagede fik fuldmagt til at hjemtage et lån på 3.707.000 kr. til klagerne i Totalkredit.

Af de almindelige betingelser i lånetilbuddet fremgår bl.a.:

"…

Kurssikring

Låntager afgør, hvorvidt der i den konkrete lånesag skal foretages kurssikring. Totalkredit eller pengeinstituttet kan ikke gøres ansvarlig for låntagers beslutning om at foretage kurssikring eller ej.

…"

Ved skrivelse (fejlagtigt) dateret den 29. juli 2005 overførte indklagede restkøbesummen på 4.340.000 kr. til deponering i sælgers pengeinstitut. Beløbet blev hævet på klagernes lånesagskonto hos indklagede den 30. september 2005 med valør samme dato.

Ved telefaxskrivelse af 14. oktober 2005 (fredag) fra klagernes advokat fik indklagede meddelelse om, at skødet vedrørende handelen samme dag var sendt til tinglysning.

Den 17. oktober 2005 (mandag) blev skødet tinglyst med anmærkning om to eksisterende lån, der ikke skulle overtages af klagerne.

Ved telefaxskrivelse af 19. oktober 2005 (onsdag) fra klagernes advokat blev indklagede informeret om tinglysningen og anmærkningerne. Skrivelsen blev modtaget hos indklagede kl. 15.27.

Totalkreditlånet blev hjemtaget til kursen den 26. oktober 2005 (kurs 94,685) og indsat på lånesagskontoen med valør den 30. oktober 2005.

Klagerne gjorde gældende, at Totalkreditlånet burde være hjemtaget den 14. oktober 2005, hvor kursen var 95,922 og gjorde på den baggrund et erstatningskrav gældende svarende til kursforskellen på 1,237 kurspoint eller 45.856 kr. Indklagede afviste kravet.

Lånesagskontoen blev opgjort den 15. december 2005, i hvilken forbindelse der blev opkrævet renter på 19.530 kr. for perioden fra den 30. september 2005.

Kursudviklingen på obligationerne vedrørende Totalkreditlånet i perioden 14.-26. oktober 2005 var følgende:

14.10.2005 fredag	95,922
17.10.2005 mandag	95,749
18.10.2005 tirsdag	95,648
19.10.2005 onsdag	95,803
20.10.2005 torsdag	95,409
21.10.2005 fredag	95,688
24.10.2005 mandag	95,911
25.10.2005 tirsdag	95,572
26.10.2005 onsdag	94,685

Parternes påstande.

Den 6. oktober 2006 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 65.386 kr. (45.856 kr. + 19.530 kr.)

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at afkrydsningerne i lånesagsaftalen ikke er udtryk for, hvad der faktisk blev aftalt og rådgivet om. De faktiske omstændigheder var, at de efter en kort mundtlig orientering fik overrakt en omfattende samling på forhånd udfyldte dokumenter, som de blev anmodet om at underskrive uden reel mulighed for gennemlæsning. Der fandt ingen rådgivning sted, herunder om kurssikring.

Det blev aftalt med indklagede, at hjemtagelsen af Totalkreditlånet skulle ske, når skødet blev sendt til tinglysning. De var derfor af den klare opfattelse, at lånet blev hjemtaget den 14. oktober 2005, hvor advokaten gav indklagede meddelelse herom.

Henholdsvis den 14. og 18. oktober 2005 rettede de henvendelse til indklagede med henblik på kurssikring, hvilket indklagede kraftigt frarådede og reelt nægtede.

Det strider mod al fornuft ikke at kurssikre, og de ville have taget initiativ hertil i ugen før den 14. oktober 2005, hvis de havde været bekendt med, at hjemtagelsen ikke ville ske som aftalt.

Under forløbet blev de betjent af fire forskellige medarbejdere, hvilket er i modstrid med indklagedes principper for kundebetjening.

I hvert fald den 19. oktober 2005, hvor indklagede blev underrettet om, at skødet var tinglyst, burde indklagede have hjemtaget lånet eller kontaktet dem herom. Ved først at rette henvendelse den 25. oktober 2005 har indklagede pådraget sig et erstatningsansvar for kurstabet i den mellemliggende periode.

Indklagede vidste, at den tinglysningsmæssige ekspedition trak ud som følge af forhandlinger med sælger omkring lovliggørelse af diverse dele af ejendommen.

Det bestrides, at indklagede forsøgte at kontakte dem om hjemtagelsen før den 25. oktober 2005. Der var ingen besked på deres telefonsvarer den 24. oktober 2005.

Indklagede overførte købesummen for tidligt til sælgers bank, hvorved de blev påført en ikke ubetydelig renteudgift. Ifølge skødet skulle deponering først ske den 19. oktober 2005, hvor skødet var tinglyst. Hvis overførslen var sket denne dato, kunne de stort set have undgået renteudgiften på 19.530 kr. Ifølge købsaftalens § 15 skulle kontant betaling ske den 15. oktober 2005. Det havde været fuldt tilstrækkeligt og i overensstemmelse med købsaftalen, hvis indklagede havde stillet fortsat garanti den 3. oktober 2005. Købesummen burde i hvert fald først være overført den 1. oktober 2005.

Indklagede har anført, at det blev aftalt, at Totalkreditlånet skulle hjemtages, når klagerne gav meddelelse herom, og at lånet ikke skulle kurssikres, hvilket fremgår klart af låneaftalen. Klagerne fik i overensstemmelse med indklagedes sædvanlige praksis en indgående rådgivning, herunder om de forskellige renteinstrumenter. De til sagen hørende erklæringer blev udfyldt i takt med rådgivningen.

Det bestrides, at man skulle have nægtet at indgå kurskontrakt.

I midten af oktober 2005 rettede klagerne henvendelse to gange og drøftede telefonisk kursudviklingen og fastkursaftale. Der blev hver gang indhentet tilbud på en kurs, som lånet kunne hjemtages til, hvilket blev afslået af klagerne. Klagerne var således klar over, at lånet ikke var hjemtaget.

Efter modtagelsen af meddelelsen om, at skødet var tinglyst, forsøgte man den 24. oktober 2005 at træffe klagerne. Det lykkedes først at træffe klagerne den 25. oktober 2005, hvor det blev aftalt straks at iværksætte hjemtagelsen. På baggrund af aftalen om, at lånet først skulle hjemtages, når klagerne gav ordre herom, skal henvendelserne ses som en service overfor klagerne, idet indklagede var bekymret for kursudviklingen.

Hvis skødet havde været indleveret til tinglysning inden for den i købsaftalen fastsatte frist, kunne pantebrevet have været tinglyst og hjemtagelse været sket omkring overtagelsesdagen, hvilket er i overensstemmelse med sædvanlig ekspedition af boligsager.

Deponeringen af købesummen skete i overensstemmelse med købsaftalen og sædvanlig praksis på overtagelsesdagen den 1. oktober 2005. Denne dag var en lørdag, hvorfor deponeringen skulle ske dagen før. Overførslen måtte ske om torsdagen med henblik på at være sælgers pengeinstitut i hænde om fredagen. Indklagede har hverken fra klagerne eller deres advokat fået besked om, at deponeringen skulle udskydes.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen - udtaler:

Ifølge købsaftalen var klagerne forpligtede til på overtagelsesdagen at deponere restkøbesummen i sælgers pengeinstitut. Ved allongen af 28. august 2005 blev overtagelsesdagen fastsat til den 1. oktober 2005, som var en lørdag, og dermed ikke en bankdag. Klagerne var derfor, jf. købsaftalen, forpligtet til at deponere restkøbesummen på 4.340.000 kr. fredag den 30. september 2005. Ifølge kontoudskriften for lånesagskontoen blev dette beløb hævet med valør den 30. september 2005. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at indklagede overførte restkøbesummen for tidligt og derved påførte klagerne en unødig renteudgift.

På grundlag af afkrydsningerne i lånesagsaftalen må det lægges til grund, at det som anført af indklagede blev aftalt, at Totalkreditklånet skulle hjemtages, når klagerne gav ordre herom, og at klagerne blev rådgivet om kurssikring og fravalgte muligheden herfor.

Vi finder det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at det som anført af klagerne blev aftalt at hjemtage lånet straks, når skødet blev sendt til tinglysning.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer - Lotte Aakjær Jensen og Jette Kammer Jensen - udtaler:

Vi finder, at indklagede på baggrund af meddelelsen den 19. oktober 2005, om at skødet nu var tinglyst, burde have rettet henvendelse til klagerne den 20. oktober 2005, hvorefter det må antages, at lånet ville være blevet hjemtaget til kursen den 21. oktober 2005, som var 95,688. Vi finder derfor, at indklagede skal betale klagerne kursforskellen på 1,003 kurspoint (95,688 ÷ 94,685), svarende til 37.071 kr.

Da rubrikken i lånesagsaftalen med teksten "Fastkursaftale ønskes ikke" ikke er afkrydset, må der være en formodning for, at klagerne ønskede en fastkursaftale, eller at rådgivningen om kurssikring har været ufyldestgørende. Det kan imidlertid ikke fastslås, hvilket ønske klagerne da har haft om kurssikring.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.