Rådgivning om ophævelse af boligsparekontrakt med henblik på investering i obligationer.
| Sagsnummer: | 383/1997 |
| Dato: | 27-02-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Boligsparekontrakt - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Rådgivning om ophævelse af boligsparekontrakt med henblik på investering i obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelse af 26. maj 1996 til indklagede anmodede klageren, der har bopæl i Frankrig, bl.a. om følgende:
"4) Foretagelse af investering, snarest muligt, i 7%'s statsobligation udløb 2004, forudsat at kursen ikke overstiger 99.
a) for kr. ca. 35.000 fra min boligsparekontrakt
b) for kr. ca. 15.000 fra min kapitalpensionsordning.
Jeg går ud fra, at obligationerne kan ligge i samme depot hos [indklagede] uden problemer, gebyrer bedes i videst muligt omfang trukket på kapitalpensionskontoen."
Boligsparekontrakten var oprettet i 1991 og overført til indklagede i 1993. Af boligsparekontrakten fremgår bl.a.:
"Udbetaling
Det indbetalte beløb eller mindst 1.000 kr. kan tidligst udbetales 3 år efter første indbetaling. Udbetaling sker uden opsigelse og mod afgivelse af dokumentation for, at det udbetalte beløb benyttes til et af følgende boligformål her i landet:
.....
Endvidere kan opsparingen hæves uden præmie - og uden opsigelse - 3 år efter første indbetaling, såfremt opsparingen ikke anvendes til de i punkt 4 a. nævnte formål eller såfremt kontrakten ikke opfyldes."
Ved skrivelse af 30. maj 1996 til klageren meddelte indklagede følgende vedrørende ordren om køb af obligationer:
"- der kan ikke handles værdipapirer af nogen art for midlerne på Deres boligopsparingskontrakt sålænge kontoen er bundet til boligformål.
.....
- køb af statsobligationer til maks. kurs 99 for, den p.t. handlet kurs ligger på ca. 99,50, hvis det lykkes at gennemføre handlen til kurs 99, vil De ligeledes modtage en fondsafregning."
Den 31. maj 1996 afregnede indklagede klagerens køb af nom. 14.000 kr. statsobligationer til kurs 99 for kapitalpensionsmidlerne.
På foranledning af en forespørgsel fra klageren oplyste indklagede ved skrivelse af 11. februar 1997, at boligopsparingen kunne anvendes frit, men at statspræmien bortfaldt, såfremt opsparingen blev brugt til andet end boligformål.
På baggrund af denne oplysning var det klagerens opfattelse, at indklagede uberettiget havde undladt at effektuere ordren om køb af statsobligationer for midlerne på boligopsparingskontoen i maj 1996. I to skrivelser af henholdsvis 13. februar og 14. marts 1997 fremsatte klageren krav om effektuering af ordren til kurs 99 og erstatning for rentetab fra 26. maj 1996. Indklagede bestred at være ansvarlig for den manglende effektuering af ordren.
Ved skrivelse af 26. marts 1997 meddelte indklagede klageren, at boligopsparingskontoen var blevet opgjort, og at provenuet på 36.434,36 kr. var overført til klagerens højrentekonto. Klageren protesterede over ophævelsen.
Den 24. oktober 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at stille ham, som om ordren om køb af statsobligationer den 26. maj 1996 var blevet gennemført, subsidiært at indklagede tilpligtes at retablere boligopsparingskontoen pr. 26. marts 1997.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han forstod indklagedes skrivelse af 30. maj 1996 således, at boligopsparingskontoen kun kunne frigøres til boligformål. Indklagede burde have orienteret ham, at ordren kunne gennemføres, såfremt han gav afkald på statspræmien, hvilket han straks ville have accepteret. Ved en omlægning til obligationer kunne han udover en sandsynlig kursgevinst opnå en rente, som på ca. 1 år ville overstige statspræmien. Endvidere var en opretholdelse af kontoen til boligformål uden væsentlig interesse, idet han har bopæl i Frankrig. På grund af kursstigning var obligationerne i foråret 1997 ikke en attraktiv investering, og hans ønske om at ophæve boligopsparingen på dette tidspunkt forudsatte naturligvis, at indklagede efterkom hans krav om at stille ham som om, obligationskøbet var sket til kursen pr. 26. maj 1996. Da indklagede ikke var indstillet herpå, burde boligopsparingen ikke have været ophævet. Ophævelsen har ud over lavere forrentning medført, at han har mistet muligheden for at opnå statspræmie. Ved opgørelsen af indklagedes erstatningsansvar må der tages højde for, at den oprindelige ordre af 26. maj 1996 var tilrettelagt således, at et beregnet gebyr af en investering på 50.000 kr. svarede til indklagedes minimumsgebyr på 150 kr. Ved opdeling af investeringen i to handler vil gebyret udgøre 2 x 150 kr.
Indklagede har anført, at klagerens ordre af 26. maj 1996 blev opfattet således, at denne indeholdt en forudsætning om, at midlerne skulle investeres under boligsparekontrakten. En boligsparekontrakt kan ikke ophæves uden kundens udtrykkelige ordre herom. Ved indklagedes skrivelse af 30. maj 1996 blev klageren gjort opmærksom på, at der ikke kan købes værdipapirer for indeståendet på en boligsparekonto "så længe kontoen er bundet til boligformål". Muligheden og vilkårene for ophævelse til andre formål end boligformål fremgår af de generelle vilkår for boligsparekontrakter, som klageren underskrev ved oprettelsen af boligsparekontrakten. Klagerens henvendelse i foråret 1997 måtte forstås således, at han ønskede boligopsparingen ophævet og midlerne frigivet til køb af obligationer.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede i sit svar til klageren den 30. maj 1996 burde have gjort klageren opmærksom på, at midlerne på boligopsparingskontoen kunne frigives til obligationskøbet, såfremt klageren var indstillet på at give afkald på statspræmien. Ankenævnet finder det nærliggende at antage, at klageren - såfremt indklagede havde oplyste dette - ville have ophævet boligsparekontrakten og fastholdt ønsket om, at der skulle købes statsobligationer for 35.000 kr. af boligsparekontraktens indestående, når kursen ikke oversteg 99, d.v.s. den 31. maj 1996. Som følge heraf, og idet det lægges til grund, at klageren først i foråret 1997 blev opmærksom på muligheden for at frigøre midlerne på boligopsparingskontoen til andre formål end boligformål, finder Ankenævnet, at indklagede bør stille klageren, som om ordren af 26. maj 1996 var blevet gennemført også for så vidt angår 35.000 kr. af indeståendet på boligsparekontrakten efter en ophævelse af denne.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger betale klageren et beløb, således at han stilles, som om hans boligsparekontrakt var blevet ophævet den 31. maj 1996, og 35.000 kr. af indeståendet var anvendt til investering i 7% statsobligationer udløb 2004 til kurs 99 i overensstemmelse med klagerens skrivelse af 26. maj 1996. Klagegebyret tilbagebetales klageren.