Indsigelse vedrørende netbankoverførsel foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 490 /2023 |
| Dato: | 06-02-2024 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse vedrørende netbankoverførsel foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse vedrørende netbankoverførsel foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun havde en konto -861 og netbankadgang.
Om aftenen den 20. maj 2023 blev klageren ringet op af nogle personer, der udgav sig for at være fra politiet og Nets. Personerne oplyste, at der var optaget lån i klagerens navn, hvorfor hun skulle overføre 70.183 kr. til en sikker konto i pengeinstituttet P.
Den 20. maj 2023 kl. 21.17 blev der foretaget en netbankoverførsel på 70.183 kr. fra klagerens konto til tredjemands konto i P.
Banken har oplyst, at overførslen blev godkendt med MitID fra klagerens IP-adresse og med SMS-bekræftelse.
Den 20. maj 2023 anmeldte klageren sagen til politiet.
Banken har oplyst, at klageren gjorde mundtlig indsigelse overfor banken den 21. maj 2023, og at hun erkendte overfor banken, at hun selv havde oprettet, udført og godkendt overførslen via netbanken. Banken afviste indsigelsen.
Transaktionen blev bogført på klagerens konto den 22. maj 2023.
Det lykkedes banken at få tilbageført 439,90 kr. Klagerens tab udgør herefter 69.743,10 kr.
Parternes påstande
Den 11. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal tilbageføre tabet på 69.743,10 kr. helt eller delvist.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun blev lokket til at overføre beløbet til en sikker konto i P af nogle personer, der udgav sig for at være fra politiet og Nets.
Da hun selv havde overført pengene via MitID, afviste banken at tilbageføre beløbet til hende.
Hun kontaktede Ældresagen, der oplyste, at hun kunne klage til Ankenævnet.
Nykredit Bank har anført, at klageren selv har oprettet, udført og godkendt den pågældende overførsel.
Overførslen blev godkendt med stærk kundeautentifikation ved brug af MitID samt bekræftelse med SMS. Der var ikke tale om phishing, da klageren hverken har udleveret NemID, nøglekode eller SMS-kode til de personer, der udgav sig for at være fra politiet og Nets.
Klageren benyttede i forbindelse med transaktionen sin personlige sikkerhedsforanstaltning til at autorisere transaktionen. Derfor er transaktionen sket med klagerens medvirken og samtykke efter betalingslovens § 82 om autoriserede betalingstransaktioner. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder dermed ikke anvendelse
Banken har ikke kunnet forhindre klageren i at foretage transaktionen, hvorfor banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Den 20. maj 2023 kl. 21.17 blev der foretaget en netbankoverførsel på 70.183 kr. fra klagerens konto til tredjemands konto i pengeinstituttet P.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at hun den 20. maj 2023 blev ringet op af nogle personer, der udgav sig for at være fra politiet og Nets. Personerne oplyste, at der var optaget lån i klagerens navn og overtalte hende til at foretage en overførsel på 70.183 kr. via hendes netbank til en ”sikker” konto hos P.
Det lykkedes banken at få tilbageført 439,90 kr. Klagerens tab udgør herefter 69.743,10 kr.
Banken har oplyst, at overførslen blev godkendt med klagerens MitID. Endvidere blev transaktionen forudgående bekræftet ved SMS.
Tre medlemmer - Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen og Mette Lindekvist Højsgaard - udtaler:
Ud fra klageren egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer - Tina Thygesen og Elizabeth Bonde - udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 61.743,10 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.