Afvikling af engagement.
| Sagsnummer: | 75 a/1996 |
| Dato: | 16-09-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
|
| Ledetekst: | Afvikling af engagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 15. februar 1996 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en kompensation for forkert sagsbehandling i forbindelse med klagerens betalingsstandsning i 1982, en efterfølgende budgetlægning samt ved en omprioritering af klagerens ægtefælles ejendom i 1988.
Klageren har opgjort sit krav således:
" border="0" cellpadding="0" cellspacing="0">Indklagede har påstået frifindelse.
Det fremgår af sagen, at indklagedes samlede tilgodehavende hos klageren pr. betalingsstandsningsdagen den 5. oktober 1982 udgjorde ca. 220.000 kr., hvoraf ca. 30.000 kr. var uden sikkerhed.
Ved skrivelse af 14. december 1982 tilbød indklagede at afskrive den usikrede del med fradrag af eventuel akkorddividende. Samtidig blev der stillet krav om afvikling af det sikrede engagement på nærmere aftalte vilkår. På grund af usikkerhed omkring klagerens arbejdssituation forlangte indklagede ved skrivelse af 27. december 1982 supplerende sikkerhed for 60.000 kr. som forudsætning for en aftale om afvikling af de 190.000 kr. over 15 år.
Klageren har oplyst, at han ikke var i stand til at stille yderligere sikkerhed, hvorfor indklagede opsagde engagementet og foretog udlæg i hans ejendom. For at undgå tvangsauktion blev der indgået en afdragsordning med indklagede, og hans forældre og svigerforældre kautionerede for ca. 200.000 kr.
Det fremgår af sagen, at klageren ved ægtepagt af 8. februar 1983 overdrog sin faste ejendom til ægtefællen. Af ægtepagten fremgår, at ejendommen, der pr. 1. april 1982 var vurderet til 420.000 kr., var prioriteret med fire kreditforeningslån med en restgæld på i alt ca. 291.000 kr. Herudover var der på ejendommen tinglyst fire ejerpantebreve på i alt 230.000 kr., som var håndpantsat til indklagede. Af ægtepagten fremgår i øvrigt bl.a.:
"3. Det bemærkes, at det mellem os og [indklagede] er aftalt:
at jeg, [klageren], uanset overdragelsen fortsat hæfter som solidarisk meddebitor for bankgælden,
at banken vil bistå i forbindelse med bedst mulig omprioritering i realkredit - og
at banken efter ejendommens omprioritering overfor mig, nemlig [ægtefællen] vil afskrive en del af sit tilgodehavende, således at den samlede årlige bruttoterminsydelse inclusive renter og afdrag på den i forhold til mig nedskrevne bankgæld i overensstemmelse med en af Danmarks Ejendomsformidling v/[ejendomsmægler] den 10.12.82 foretagen vurdering herefter vil andrage ca. kr. 86 til 87.000,00 med tillæg af ydelsen ca. kr. 12.000,- helårligt på den i vurderingen stipulerede kontantudbetaling kr. 50.000,-.
Ejerpantebrevene, der er håndpantsat til banken, nedskrives ikke men skal fortsat for det fulde tinglyste beløb tjene til sikkerhed for bankens tilgodehavende hos medunderskrevne [klageren]."
Klageren har oplyst, at indklagede udarbejdede et budget, som viste sig ikke at holde stik, hvorfor det efterfølgende blev nødvendigt at etablere et nyt lån på ca. 60.000 kr. mod kaution fra forældrene og svigerforældrene.
Klageren har endvidere oplyst, at han i 1987 henvendte sig til indklagede med anmodning om et lån på 55.000 kr. eller realisering af en livsforsikring med cirka samme værdi. Forsikringen var håndpantsat til indklagede. Baggrunden for anmodningen var et behov for finansiering af en akkord med en kreditor og reparation af bil. Indklagede afslog anmodningen og foreslog i stedet en omprioritering af ejendommen, hvilket han så sig nødsaget til at acceptere. Ved omprioriteringen, der fandt sted i 1988, blev der hjemtaget et obligationslån på 445.000 kr. og et indekslån på 175.000 kr., hvilket var en klar overbelåning af ejendommen. Omprioriteringen medførte et provenu til indklagede på ca. 150.000 kr.
Klageren har anført, at indklagedes forkerte sagsbehandling og mangelfulde rådgivning er en væsentlig årsag til, at han og ægtefællen i dag har en gæld på ca. 550.000 kr. Indklagede bør i hvert fald yde en kompensation for de omkostninger, der direkte er påført ham i form af salærer, gebyrer, stempler, m.v., ligesom indklagede bør betale de 30.000 kr., som blev tilbudt afskrevet i skrivelsen af 14. december 1982, idet betingelserne herfor blev overholdt.
Indklagede har anført, at et eventuelt erstatningskrav er forældet, idet sagen tager udgangspunkt i afviklingen af klagerens gæld efter en betalingsstandsning i 1982.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens erstatningskrav angår indklagedes sagsbehandling i forbindelse med afviklingen af klagerens gæld til indklagede. Kravet angår således ikke erstatning uden for kontraktsforhold og findes heller ikke at kunne henføres under nogen af de øvrige typer af fordringer, som er opregnet i § 1, stk. 1, i forældelseslovens af 1908. Da kravet herefter alene er omfattet af den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4, er det ikke forældet.
Ankenævnet finder, at der herefter bør gives indklagede lejlighed til at fremkomme med bemærkninger vedrørende sagens realitet.
Som følge heraf
Indklagedes anbringende om, at klagerens krav er forældet, tages ikke til følge. Sagen udsættes med henblik på yderligere indlæg vedrørende sagens realitet, i første omgang fra indklagedes side.