Udlån. Indfrielse, tilbagesøgning.
| Sagsnummer: | 459 /1992 |
| Dato: | 05-02-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Passivitet - hæftelse
Udlån - indfrielse |
| Ledetekst: | Udlån. Indfrielse, tilbagesøgning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved dom af 2. maj 1985 blev klageren separeret fra sin daværende ægtefælle. Indklagedes Vibenhus afdeling havde forinden separationen ydet et lån på oprindeligt 30.000 kr. senere forhøjet til 90.000 kr. til klagerens ægtefælle. Gældsbrevet vedrørende dette lån er ikke fremlagt under klagesagen. Lånet indfriedes den 22. august 1985 ved debitering af 94.948,42 kr. på en i klagerens navn oprettet lånesagskonto til brug for omprioritering af klagerens og ægtefællens tidligere fælles ejendom, som ved bodelingen blev udtaget af klageren. Ved afslutningen af lånesagskontoen modtog klageren i marts 1986 opgørelse vedrørende kontoen.
I december 1991 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet han anmodede om indklagedes bekræftelse på, at det omhandlede lån var indfriet af klageren som følge af en af indklagede hævdet kaution fra klagerens side.
Efter yderligere korrespondance mellem klageren og indklagede, herunder indklagedes direktion, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale klageren det indfriede lån med renter.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han i forbindelse med indfrielsen af lånet af bestyreren i indklagedes afdeling blev foreholdt, at han havde kautioneret for lånet, hvorfor klageren følte sig tvunget til at indfri dette. Da indklagede imidlertid ikke har kunnet dokumentere at være i besiddelse af klagerens kaution, er der således tale om, at han i urigtig formening om skyld har indfriet et beløb. Klageren bestrider, at hans tilbagebetalingskrav er omfattet af den femårige forældelsesfrist. Klageren bestrider endvidere, at det skulle være aftalt, at lånet skulle indfries i forbindelse med omprioriteringen af den fælles ejendom, da ægtefællen ikke ville acceptere, at klageren overtog ejendommen. Klageren fik først i december 1991 oplysning om, at han ikke i sin tid havde kautioneret for lånet. Klageren indfriede alene som følge af den foreholdte kaution lånet, der således blev betalt under protest fra klagerens side.
Indklagede har anført, at som følge af, at den oprindelige lånesag forlængst er afsluttet, er en del af sagsakterne makuleret. Det var oprindeligt klageren, der rettede henvendelse til afdelingen med anmodning om etablering af et lån for ægtefællen til brug for dennes udbetaling på et nyt hus. Klageren skulle kautionere for lånet, som skulle indfries i forbindelse med omprioritering af den tidligere ejede fælles bolig. Klageren underskrev en lånesagsbegæring i forbindelse med omprioriteringen. Uanset at klageren under sagen har fremlagt kopi af denne lånesagsbegæring, hvoraf det ikke fremgår, at lånet til ægtefællen skulle indfries, er det indklagedes opfattelse, at det ved lånesagens etablering blev aftalt, at lånet skulle indfries i forbindelse med omprioriteringen. I forbindelse med lånets indfrielse er det ikke indklagedes opfattelse, at klageren betalte under protest, ligesom indklagede ikke krævede betaling i henhold til en ikke-eksisterende kaution, men i henhold til aftalen om lånets indfrielse indgået ved lånesagens start. I forbindelse med lånesagskontoens afslutning modtog klageren i marts 1986 en opgørelse, hvoraf fremgik, at lånet var indfriet via denne konto. Klageren protesterede ikke mod opgørelsen. Indklagede har endvidere anført, at klagerens krav må anses for forældet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af sagen, at det omhandlede lån blev indfriet i august 1985 ved debitering af en lånesagskonto oprettet i forbindelse med omprioritering af klagerens og hans daværende ægtefælles ejendom, ligesom klageren i marts 1986 modtog opgørelse vedrørende lånesagskontoen. Klageren, som først i december 1991 rettede henvendelse til indklagede om indfrielsen af lånet, findes at have udvist en sådan passivitet, at han nu er afskåret fra at rejse krav mod indklagede i anledning af lånets indfrielse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.