Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneoptagelse i schweizerfranc (CHF) i 2008

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser om mangelfuld rådgivning vedrørende et valutalån i schweizerfranc (CHF), som klageren optog i 2008 i forbindelse med hendes køb af en ejerlejlighed.

Sagens omstændigheder

Ved låneaftale af 24. september 2008 optog klageren via Jyske Bank, hvor hun var kunde, et valutalån på 540.000 schweizerfranc (CHF). Ved sikkerhedsstillelsesdokument underskrevet af klageren samme dato fik banken pant i klagerens indlånskonti og værdipapirdepot i banken, som på daværende tidspunkt havde en værdi på i alt cirka 6 mio. kr.

Låneoptagelsen skete i forbindelse med, at klageren købte en ejerlejlighed. Af låneaftalen fremgår blandt andet:

”...

Kursrisiko/-sikring

Ved at optage et lån i fremmed valuta påtager låntager sig en kursrisiko. En kursstigning betyder, at de aftalte ydelser og indfrielsesbeløbet – omregnet til danske kroner – vil være større end forventet.

Tilsvarende indtægter i samme valuta kan eliminere denne kursrisiko. Alternativt kan låntager til enhver tid afdække kursrisikoen ved fx at indgå en valutaterminskontrakt med banken. Låntager er i forbindelse med etablering af dette lån blevet informeret om relevante muligheder for kurssikring.

Det er til enhver tid låntagers ansvar selv at tage initiativ til kurssikring.

... ”

Lånet blev afregnet den 26. september 2008 til valutakurs 468,81, svarende til 2.529.570,02 danske kroner (DKK).

Ifølge årsoversigten pr. den 31. december 2008 var modværdien af CHF-lånet 2.688.822 DKK.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2009 solgte klageren lejligheden. Banken har anført, at det i den forbindelse blev drøftet, om CHF-lånet skulle indfries. CHF-kursen var steget, og klageren ønskede ikke at realisere valutakurstabet. Provenuet fra salget af lejligheden blev derfor ikke indsat på lånet men i stedet investeret i værdipapirer, som indgik i det pantsatte depot. Klageren har anført, at banken gjorde opmærksom på, at CHF-kursen var steget, og at dette havde betydning i forhold til indfrielse. Banken forventede, at CHF-kursen igen ville falde, og rådede hende til at vente med at indfri lånet.

Klageren har videre anført, at der blev indgået en aftale om fastlåsning af CHF-kursen til højst kurs 500, hvorved modværdien af lånet ikke kunne overstige 2,7 mio. DKK. Banken har bestridt, at der skulle være indgået en sådan aftale.

Den 12. juni 2009 underskrev klageren en ny aftale med Jyske Bank om CHF-lånet. Modværdien af lånets hovedstol på 540.000 CHF var da 2.658.312 DKK. Ifølge årsoversigterne for 2009 og 2010 steg værdien til henholdsvis 2.700.918 DKK og 3.226.770 DKK.

Den 30. august 2011, hvor modværdien af CHF-lånet efter det oplyste var steget til 3.456.000 DKK, sendte banken et referat til klageren vedrørende et møde, der var blevet afholdt den 14. juli 2011. Af referatet fremgår blandt andet:

”...

Først og fremmest tak for et godt møde den 14. juli 2011.

Jeg håber du fik et indblik i din finansiering i CHF og hvilke risici og muligheder der er ved en sådan finansiering. ...

Vi skal dog have lavet en risikoprofil på såvel værdipapirerne i depotet (investeringsvejviseren) samt gælden i CHF.

...”

Den 14. december 2011 overførte klageren CHF-lånet til et andet pengeinstitut. Værdien af lånet var da 3.283.080 DKK.

Den 12. april 2012 blev lånet delindfriet af klageren med 362.114 CHF til kurs 617,49, svarende til 2.236.017,74 DKK.

Modværdien af restgælden på herefter 177.886 CHF (540.000 CHF ÷ 362.114 CHF = 177.886 CHF) var efter det oplyste pr. den 31. december 2012 1.098.588 DKK.

Den 19. februar 2013 indgav klageren en klage over Jyske Bank til Ankenævnet.

Klageren har til brug for sagen fremlagt erklæringer fra henholdsvis en nuværende og tidligere revisor, hvor disse oplyser, at de ikke har ydet rådgivning til klageren vedrørende valutalånet.

Klageren har opgjort sit samlede tab til 779.765 kr. I forhold til en restgæld på 2,7 mio. har klageren opgjort tabet til 634.606 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal betale 779.765 kr., subsidiært 634.606 kr. med tillæg af rente efter rentelovens § 5, stk. 1, fra klagens indgivelse til betaling sker.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning bør erstatte hendes tab på CHF-lånet.

Lånet blev etableret på baggrund af en telefonisk drøftelse om finansiering af hendes køb af ejerlejlighed. Hun nævnte CHF-lån som en mulighed, da hendes mor havde et sådant lån, men hun fremhævede over for banken, at hun ikke vidste, hvad det indebar.

Banken var således fuldt bekendt med, at hun ikke havde økonomisk indsigt, og ligesom hun heller ikke havde forudsætninger for at vurdere risikoen ved lån i udenlandsk valuta. Banken rådgav på intet tidspunkt i forbindelse med låneoptagelsen om risikoen ved at optage lån i udenlandsk valuta, herunder navnlig risikoen for, at kursen på CHF kunne stige og betydningen heraf ved indfrielse af lånet. Banken gav først cirka tre år senere på mødet den 14. juli 2011 en korrekt og fyldestgørende rådgivning om karakteren af og risikoen ved at optage et lån i CHF. Dette er dokumenteret ved bankens referat fra mødet.

I forbindelse med salget af ejerlejligheden i 2009, hvor hun ønskede at indfri lånet, blev hun for første gang gjort opmærksom på, at CHF-kursen var steget og betydningen heraf i forhold til indfrielse. Banken anbefalede, at hun beholdt lånet, således at værdien af gælden ikke kunne overstige 2,7 mio. kr. Banken bør i hvert fald erstatte hendes tab i forhold hertil.

Banken overtrådte reglerne om god skik. Banken havde i medfør af god skik bekendtgørelsens § 6 pligt til at sikre dokumentation for, at hun forud for låneoptagelsen fik fyldestgørende rådgivning om, hvilke risici der var forbundet med et CHF-lån. Risiciene fremgår intet sted i låneaftalen. Hun var på rådgivningstidspunktet 24 år og uden relevant erfaring eller viden om låneoptagelse. Det var under disse omstændigheder hverken normalt eller sædvanligt at optage CHF-lån til køb af en ejerlejlighed.

Banken har ikke opfyldt oplysningspligten i medfør af god skik bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 1, hvorefter de væsentligste egenskaber ved lån med sikkerhed i fast ejendom, herunder fordele og ulemper vurderet i forhold til kunden, skal oplyses. Selvom sikkerheden for lånet blev etableret i værdipapirdepotet i stedet for i ejerlejligheden, må bestemmelsen finde anvendelse, i hvert fald i princippet. Værdipapirdepotet var etableret som led i et generationsskifte, og hun har ikke taget nogen aktiv del i forvaltningen af porteføljen.

Banken opfyldte ikke oplysningskravene i kreditaftaleloven. Ifølge den nugældende § 7 A, stk. 8, i kreditaftaleloven, tidligere mere summarisk § 9, var banken forpligtet til at give fyldestgørende forklaringer, således at hun var i stand til at vurdere, om kreditaftalen passede til hendes behov og finansielle situation, herunder ved at forklare CHF-lånets vigtigste karakteristika og de specifikke konsekvenser – navnlig en forøgelse af lånets hovedstol – hvis kursen på CHF ændrede sig.

Det var ikke muligt at optage et realkreditlån, der kunne dække hele restgælden på CHF-lånet, hvilket var årsagen til, at lånet ikke blev fuldt indfriet i april 2012.

Bankens erstatningsansvar skal ikke nedsættes med et eventuelt skattemæssigt fradrag for tabet, idet erstatningsbeløbet tilsvarende vil være skattepligtigt.

Jyske Bank har anført, at et eventuelt krav mod banken vedrørende lånet er forældet. Den 3-årige forældelsesfrist i medfør af forældelseslovens § 3 skal regnes fra lånets etablering i september 2008. Forældelsesfristen bør i hvert fald regnes fra juni 2009, hvor klageren efter eget udsagn blev klar over, at der var en risiko forbundet med låneoptagelsen, jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 2. Der vil i så fald fortsat være indtrådt forældelse.

Banken har ikke begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med lånet.

Klageren ønskede selv at optage et lån i CHF. Banken accepterede ønsket blandt andet på baggrund af klagerens gode formueforhold.

Det fremgik klart af låneaftalen, at klageren havde påtaget sig en kursrisiko ved at optage et lån i fremmed valuta. Klageren har selv via sine årsopgørelser og kontoudtog kunnet gøre sig bekendt med udsvingene i valutakursen.

Klageren kunne til enhver tid have omlagt lånet til danske kroner, ligesom klageren til stadighed har kunnet indfri lånet, hvilket hun havde økonomisk mulighed for.

Det bestrides, at der som anført af klageren skulle være indgået en mundtlig aftale om, at værdien af lånet ikke kunne overstige 2,7 mio. kr. Den af klageren hævdede aftale var ikke praktisk mulig.

Banken har overholdt forpligtelsen i § 6 i den dagældende god skik bekendtgørelse til at bekræfte aftalen med kunden i papirformat, jævnfør låneaftalen. Klageren havde ikke væsentlige eller atypiske forudsætninger som defineret i vejledningen til bekendtgørelsens § 6.

Lånet blev ikke ydet mod pant i fast ejendom, hvorfor god skik bekendtgørelsens § 14 ikke finder anvendelse.

I bankens referat fra mødet den 14. juli 2011 gives der ikke som anført at klageren udtryk for, at den relevante rådgivning ikke blev ydet i forbindelse med låneoptagelsen. Referatet er skrevet af en person, der ikke selv tidligere havde drøftet CHF-lånet med klageren.

Banken har opfyldt sin oplysningspligt i medfør at kreditaftaleloven. Den nugældende 7 A, stk. 8 i kreditaftaleloven pålægger ikke – som anført af klageren – kreditgiveren en pligt til at rådgive forbrugeren, men alene at besvare forbrugerens spørgsmål vedrørende en foreslået kreditaftale. Bestemmelsen var ikke trådt i kraft, da låneaftalen blev indgået, og den dagældende § 9 i kreditaftaleloven indeholdt ikke en tilsvarende formulering.

Klagerens tabsopgørelse bestrides. Blandt andet bør opgørelsen tage udgangspunkt i lånets lavere værdi pr. den 14. december 2011, i stedet for tidspunktet for delindfrielsen den 12. april 2012.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer – særligt med hensyn til klagerens påstand om, at der blev indgået en mundtlig kurssikringsaftale – som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Klageren optog i september 2008 et udlandslån i schweizerfranc via Jyske Bank til køb af en ejerlejlighed. Lånet blev ydet med sikkerhed i klagerens værdipapirdepot, hvis værdi var mere end dobbelt så stor som lånet.

Baggrunden for, at klageren ønskede et lån i stedet for at realisere en del af depotet er uoplyst.

Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Jyske Bank begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med låneoptagelsen. Det måtte stå klageren klart, at der bestod en risiko for, at CHF-kursen og dermed lånets restgæld udviklede sig i en for hende ugunstig retning.

Der er ikke holdepunkter for at fastslå, at der i forbindelse med klagerens salg af ejerlejligheden i 2009 blev indgået en aftale mellem klageren og banken om et loft på 2,7 mio. kr. på gælden.

Klageren undlod at indfri CHF-lånet i forbindelse med ejerlejlighedssalget men anvendte i stedet salgsprovenuet til investering i værdipapirer. Det er uoplyst, om banken rådgav om investeringerne, og hvordan investeringerne udviklede sig.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnet finder i øvrigt som anført af banken, at et eventuelt erstatningskrav må være forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.