Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 480/2022 |
| Dato: | 18-09-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank.
Banken har oplyst, at klageren den 1. september 2020 blev ringet op af en svindler. I forbindelse med samtalen blev klageren overtalt til at overføre 127.520 kr. til en ”sikker” konto.
Banken har endvidere oplyst, at klageren loggede på sin netbank ved anvendelse af NemID. I netbanken oprettede hun overførslen og godkendte den med sin NemID kode. Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning blev der sendt en SMS-kode til klageren, som også blev tastet, hvorefter overførslen blev gennemført.
Ved et brev af 12. november 2021 til banken anførte klagerens advokat, at banken hæftede for klagerens tab. I et brev til klagerens advokat af 16. november 2021 anførte banken:
” … I forbindelse med sagens behandling, har din klient oplyst, at hun den 1. september 2020 oprettede og godkendte transaktionen på 127.520,00 kr. Dette understøttes også af sagens tekniske spor.
Din klient loggede på sin Netbank ved anvendelse af NemID sikkerhedsløsningen. I Netbanken oprettede hun transaktionen, og hun godkendte den med koden til NemID. Som en yderligere sikkerhed, blev der sendt en SMS-kode til din klient som også blev tastet. Transaktionen blev herefter gennemført.
Da din klient selv oprettede og godkendte transaktionen, skete overførslen ikke som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten. Transaktionen var med andre ord autoriseret af din klient. …”
Parternes påstande
Den 16. november 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal tilbageføre 127.520 kr. til hende.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun er stærkt utilfreds med Sydbanks afgørelse af 8. september 2020.
Banken har gjort gældende, at den uberettigede overførsel på 127.520 kr. var ”autoriseret”. Det afgørende i den sammenhæng er imidlertid, at overførslen skete som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, jf. betalingslovens § 100, og at ingen af de i § 100, stk. 2-5, anførte undtagelser gør sig gældende, og ikke hvorvidt overførslen var autoriseret eller ej.
Hendes hæftelse for tabet på 127.520 kr. kan maksimalt udgøre 375 kr., jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Banken hæfter for hendes tab. Hun har hverken handlet svigagtigt eller groft uagtsomt, hvad banken da heller ikke har gjort gældende. Hun henviser til Ankenævnets afgørelse i sag nr. 207/2019, hvor klageren fik medhold i, at banken hæftede for klagerens tab i en sag, som på mange måder minder om hendes.
Sydbank har anført, at banken ikke er forpligtet til at godtgøre klagerens tab.
Da overførslen blev autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82, er der ikke tale om misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens §§ 99 eller 100. Ovenstående er i overensstemmelse med Ankenævnets praksis, jf. f.eks. Ankenævnets afgørelse 91/2022.
Banken er heller ikke på andet grundlag erstatningsansvarlig for klagerens tab.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at klageren den 1. september 2020 blev ringet op af en svindler. I forbindelsen med samtalen blev klageren overtalt til at overføre 127.520 kr. som en netbankoverførsel til en ”sikker” konto.
Tre medlemmer - Henrik Waaben, Morten Winther Christensen og Jimmy Bak - udtaler:
Ud fra oplysningerne om, at klageren selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer - Tina Thygesen og Poul Erik Jensen - udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder NemID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 119.520 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.