Udbetaling til uberettiget. Indbetaling på medværges lønmodtagerkredit.
| Sagsnummer: | 192/1993 |
| Dato: | 03-11-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - udbetaling
|
| Ledetekst: | Udbetaling til uberettiget. Indbetaling på medværges lønmodtagerkredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagerens mindreårige søn fyldte den 3. april 1990 14 år. Samme dag udløb bindingsperioden for sønnens børneopsparingskonto hos indklagede. Klagerens daværende ægtefælle havde indskudsretten til kontoen. Ægtefællen anmodede om kontoens ophævelse, og den 3. april 1990 overførtes kontoens indestående, et beløb i størrelsesordenen 35.000 kr., til ægtefællens lønkonto hos indklagede. Indklagede har oplyst, at kontoen var benævnt lønmodtagerkredit, men at der ikke var knyttet nogen kreditfacilitet til den. Forinden beløbet på 37.361,95 blev udbetalt, indestod der på kontoen 5.465,91 kr.
Af sagen fremgår, at samlivet mellem klageren og ægtefællen var ophørt i 1987, og at ægtefællen gennem sin advokat den 15. marts 1990 havde indgivet anmodning om separation, som blev meddelt ved bevilling af 15. maj 1990. Ved separationsbevillingen tillagdes forældremyndigheden for parternes fælles børn klageren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genoprette kontoen med fradrag af 7.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indeståendet på børneopsparingskontoen ikke er kommet barnet til gode, bortset fra 7.000 kr., som barnet har fået udbetalt til brug for en rejse, hvorfor dette beløb skal fragå. Den øvrige del af det udbetalte beløb kom ikke til at indgå i bodelingsoverenskomsten. Bodelingen faldt først på plads i 1993, og klageren har derfor ikke udvist passivitet.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at ved afgørelsen af tvisten, bør den tidligere ægtefælle medinddrages; dette ville være muligt i forbindelse med en retssag ved de almindelige domstole. Hertil kommer, at det udbetalte beløb efter ægtefællens oplysninger overfor indklagede er anvendt til forsørgelsesmæssige formål, men en stillingtagen må eventuelt forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at afdelingen ved udbetalingen gjorde ægtefællen opmærksom på, at kontoens indestående tilhørte sønnen, hvortil ægtefællen oplyste, at midlerne skulle anvendes til en forestående konfirmation og en ny cykel. Afdelingen var ubekendt med, at der på udbetalingstidspunktet var indledt separationsforhandlinger. På udbetalingstidspunktet var ægtefællen fortsat værge sammen med klageren, hvorfor der ikke var anledning til at betvivle hans berettigelse til at modtage beløbe, jf. princippet i myndighedslovens § 50 a. Udbetalingen er derfor sket med frigørende virkning. Måtte Nævnet nå til, at udbetaling ikke er sket med frigørende virkning, må et erstatningsansvar forudsætte, at det udbetalte ikke er anvendt til forsørgelsesmæssige formål, som er sigtet med børneopsparingskonti. Indklagede har endelig anført, at klageren burde have gjort indsigelse på et langt tidligere tidspunkt og har derfor ved passivitet fortabt sin mulighed for at påberåbe sig, at dispositionerne ikke var godkendt af hende og i øvrigt ikke i overensstemmelse med barnets tarv.
Ankenævnets bemærkninger:
2 medlemmer - Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen - udtaler:
Vi finder ikke grundlag for at afvise sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Vi lægger til grund, at klagerens ægtefælle på tidspunktet for overførslen af indeståendet på børneopsparingskontoen var værge for barnet i fællesskab med klageren. Vi lægger endvidere til grund, at klageren ikke havde anmeldt overfor indklagede, at hun ville modsætte sig, at ægtefællen modtog indeståendet, og at indklagede ikke i øvrigt var i besiddelse af oplysninger, der måtte gøre en betaling af beløbet til ægtefællen betænkelig. Herefter finder vi, at indklagede har udbetalt beløbet til ægtefællen med frigørende virkning, jf. myndighedslovens § 50 a, stk. 2. Det tilføjes, at vi hermed alene har taget stilling til retsforholdet mellem klageren og indklagede, idet Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmålet om klagerens ret til som værge for barnet at forlange beløbet udbetalt af sin tidligere ægtefælle. Vi stemmer herefter for, at klagerens påstand ikke tages til følge.
Et medlem - Niels Waage - udtaler:
Jeg stemmer som Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen, idet jeg lægger afgørende vægt på, at beløbet ikke er indbetalt til en konto, som var i debet, eller som var forsynet med trækningsrettigheder, og at det således ikke er anvendt til nedbringelse af en gæld til indklagede, og at det ej heller er indbetalt til en konto, hvor beløbet er bundet, som f.eks. en pensionskonto.
To medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Jørn Ravn - udtaler:
Uanset at klagerens daværende ægtefælle på tidspunktet for udbetalingen af børneopsparingskontoens indestående på ca. 35.000 kr. stadig havde del i værgemålet, og indklagede hverken var eller burde være bekendt med den indgivne anmodning om separation, findes indklagede ikke under de oplyste omstændigheder at have været berettiget til at overføre beløbet til den daværende (med)værges konto. Vi lægger herved vægt på, at indeståendet på en børneopsparingskonto tilhører barnet, at værgen ifølge værgebekendtgørelsens § 12 kun må ligge inde med mere end 5.000 kr. i kontanter, der tilhører den umyndige, såfremt beløbet kan anses for nødvendigt til den umyndiges løbende udgifter, og at forbrug af den umyndiges kapital efter værgebekendtgørelsens § 24 kræver statsamtets tilladelse. Under sådanne omstændigheder kan et pengeinstitut ikke uden særlige holdepunkter for, at værgen er berettiget til at disponere på denne måde, ansvarsfrit medvirke til, at den umyndiges midler indsættes på konti tilhørende andre end den umyndige.
Der er mellem parterne enighed om, at 7.000 kr. er kommet den umyndige til gode. Derimod er parterne ikke enige om, hvorvidt dette er tilfældet med hensyn til restbeløbet. Af de af indklagede anførte grunde finder vi ikke at burde tage stilling til dette spørgsmål.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.