Afgørelse

Spørgsmål vedrørende engagement overgivet til inkasso.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser vedrørende forskellige forhold i sit engagement med indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle blev i 1987 kunder hos indklagede. I 1992 overtog klageren sin mors faste ejendom.

Indklagede har anført, at der i efteråret 1994 og foråret 1995 blev forhandlet om en løsning med klageren således, at denne flyttede sit engagement til et andet pengeinstitut, hvilket ikke lykkedes for klageren.

Ved skrivelse af 20. juli 1995 anmodede indklagede klagerens advokat om at fremkomme med økonomiske oplysninger for klageren med henblik på at indgå en forligsmæssig løsning. Indklagede opfordrede til udarbejdelse af et oplæg efter samme principper som ved ansøgning om gældssanering.

Ved skrivelse af 27. november 1995 meddelte indklagede klageren, at man ikke havde modtaget et oplæg med henblik på en forligsmæssig løsning. Såfremt engagementet ikke var indfriet inden 14. december 1995, ville sagen blive overgivet til retslig inkasso.

Indklagede har yderligere anført, at der i 1996 og 1997 var forhandlinger mellem indklagedes advokat og klagerens advokat. Forhandlingerne endte resultatløse.

I 1997 blev en anden ejendom tilhørende klageren solgt på tvangsauktion.

I 1999 tilbagekaldte indklagede en tvangsauktion, som indklagede havde begæret over den ejendom, som klageren havde overtaget i 1992.

Ved skrivelse af 12. marts 2002 anmodede indklagedes advokat klageren om at rette henvendelse med henblik på en drøftelse af, hvorledes gælden til indklagede kunne indfries.

Ved skrivelse af 2. oktober 2002 anførte indklagedes advokat, at han ville indgive auktionsbegæring over klagerens faste ejendom, såfremt en rimelig ordning ikke var opnået inden 7 dage.

Parternes påstande.

Klageren har den 26. november 2002 indbragt sagen for Ankenævnet. Af klageskemaet fremgår, at klageren ønsker:

"at få undersøgt de fejl, der er begået samt at det reduceredes til det som det skulle ha været ved korrekt afvikling, samt [indklagede medarbejder] bliver draget til ansvar for grov og uforsvarlig bank politik samt forsømmelse af div. og det er ikke den eneste sag man kender til hvor folk har mistet alt på grund af Ham og hans forsømmelser eller andet, der er mange. men retfærdig skal ske fyldes og hvis vi ikke bliver frigjort fra RKI ka vi ikke på nogen måde få noget som helst aftale eller ha nogen muligheder for evt. afvikling så man har en mulighed for at komme på fode igen, men det er komplet umulig lige nu."

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at problemerne med indklagede startede i forbindelse med køb af fast ejendom i 1987.

Ingen aftaler blev overholdt fra indklagedes side, hvorfor omkostninger og engagementet med indklagede blev et mareridt. Indklagede overholdt ikke aftaler om betaling af materialer hos en tømmerhandler.

I forbindelse med, at han overtog sin mors hus fortsatte indklagedes medarbejder med at trække sagen i langdrag.

I forbindelse med et senere byggeri af en havestue var der igen problemer med indklagedes medarbejder, der ikke betalte. Dette medførte, at et realkreditlån ikke kunne ydes, således at lån måtte etableres hos indklagede til højere rente. En senere låneomlægning blev ligeledes forsinket fra medarbejderens side.

I 1995/1996 undlod indklagede at give meddelelse til kommunen vedrørende et rentefradrag, hvorved han mistede 15.000 kr. I 1996 tilbød han indklagede 200.000 kr. til endelig afgørelse, men dette afslog indklagede.

Efter tvangsauktionen i 1997 måtte de flytte til anden ejendom, hvor store istandsættelser var påkrævet.

Han hørte herefter først fra indklagede i 2002, hvor sagen blev indgivet til fogedretten.

Ankenævnet bør gennemgå sagen. Indklagede går nu efter den ejendom han overtog fra sin mor med henblik på at "få os helt ned med nakken" i en situation , hvor han er sygemeldt.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at som følge af tidsforløbet i sagen, hvor der hovedsagelig klages over forhold, der ligger tilbage i perioden 1987 til 1997 samt under hensyn til den meget uklare sagsfremstilling, herunder klagerens påstand, bør klagen afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har lidt et tab som følge af indklagedes sagsbehandling.

Indklagede har forsøgt at opnå en forligsmæssig løsning med klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise sagen.

Ankenævnet finder ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med behandlingen af dennes engagement.

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke af egen drift gennemgår et engagement med henblik på at klarlægge, om pengeinstituttet har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningskrav i forhold til en kunde.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.