Krav om erstatning for kurstab ved hjemtagelse i juni 2004 af et 30-årigt 5 % obligationslån med fast rente og med afdragsfrihed i 10 år.
| Sagsnummer: | 213/2007 |
| Dato: | 11-12-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rådgivning
Realkreditbelåning - ejerskifte |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for kurstab ved hjemtagelse i juni 2004 af et 30-årigt 5 % obligationslån med fast rente og med afdragsfrihed i 10 år. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for kurstabet i forbindelse med hjemtagelse i juni 2004 af et 30-årigt 5 % obligationslån med fast rente og med afdragsfrihed i 10 år.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 26. maj 2004 købte klageren en fast ejendom med overtagelse den 15. juli 2004. Købesummen var på 1.623.000 kr.
Nordea Bank havde forinden ved skrivelse af 18. maj 2004 under nærmere angivne forudsætninger givet tilsagn om finansiering om ejendomskøbet. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"…
Der tages udgangspunkt i at du finansierer boligen med et 5% obligationslån med afdragsfrihed i 10 år.
Du vælger lån med afdragsfrihed, da du har en forventning om, at du arbejder som praktiserende læge, når den afdragsfrie periode udløber.
Hvis ikke du bliver uddannet som praktiserende læge og dermed ikke får den forventede lønstigning, kan konsekvensen være, at du skal sælge huset.
Du skal efter eget ønske have et månedligt rådighedsbeløb på mindst 8.000 kr.
…"
Ved skrivelse af 2. juni 2004 bekræftede banken en aftale med klageren om kurssikring af et 30-årigt 5 % obligationslån i Nordea Kredit på 1.394.000 kr. til kurs 93,20.
Ved skrivelse af 8. juli 2004 fik klageren meddelelse om, at lånet var hjemtaget til den aftalte kurs. Af lånespecifikationen fremgik, at kurstabet var på 94.792 kr.
I midten af juni 2005 blev Nordea Kreditlånet via et andet pengeinstitut omlagt til et nyt og større fastforrentet 4 % obligationslån i Totalkredit.
Ved skrivelse af 2. februar 2007 rejste klageren krav om erstatning for kurstabet på Nordea Kreditlånet.
Ved skrivelse af 21. februar 2007 afslog Nordea Bank kravet.
Parternes påstande.
Den 30. juli 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal yde en økonomisk kompensation for kurstabet på Nordea Kredit lånet.
Banken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med lånehjemtagelsen i 2004 bør erstatte en del af kurstabet på Nordea Kredit lånet.
Efter en skilsmisse i 2001 boede hun til leje med sine to børn. Da hun i 2004 drøftede ejendomskøbet med banken, gjorde hun udtrykkeligt opmærksom på, at hun ikke havde kontakt til nogen med forstand på økonomi, og at hun derfor var afhængig af god rådgivning og havde brug for grundig information. På det tidspunkt stolede hun blindt på banken. Hun betalte for ekspertrådgivning og forventede, at alle væsentlige ting ville blive drøftet med hende, før den endelige beslutning blev taget.
Banken undlod at informere om det relativt store kurstab på det valgte lån og konsekvenserne heraf. Hun fik først kendskab hertil, da hun i 2005 ønskede at udnytte den friværdi, der var opstået i ejendommen til finansiering af et nyt køkken.
Nordea Bank havde i forbindelse med drøftelserne om ejendomskøbet rig lejlighed til at informere om betydningen af hjemtagelse af lån med en så dårlig kurs.
Kurssikringen blev på grund af bankrådgiverens ferie ekspederet af en ung medarbejder, der optrådte tøvende og usikkert og forhørte sig hos ældre medarbejdere. Den pågældende har formentlig undret sig over valget af det pågældende lån.
Hun reagerede ikke på lånespecifikationen, idet hun på daværende tidspunkt ikke forstod betydningen af kurstabet.
Låneomlægningen i 2005 medførte en ydelsesnedsættelse på 800-1.000 kr. pr. måned.
Det var urealistisk at forestille sig, at hun skulle beholde lånet i 30 år til udløb, hvorved kurstabet ifølge banken kunne "materialisere sig".
Banken har anført, at klageren blev tilbudt det bedst egnede og billigste lån i den givne situation, hvor hun bl.a. stillede krav om et minimumsrådighedsbeløb på 8.000 kr. pr. måned. Øvrige finansieringsmuligheder ville indebære enten rentetilpasning eller en højere ydelse. Ved at optage et 30-årigt fast forrentet lån med mulighed for afdragsfrihed opnåede klageren den lavest mulige ydelse og var samtidig sikret stabilitet uanset renteudviklingen.
Klageren blev udtrykkeligt anbefalet at kurssikre. Det har formodningen for sig, at man i denne sammenhæng drøftede betydningen af hjemtagelseskursen for et obligationslån i bredere forstand.
Den 18. maj 2004, hvor budgettet og lånebeviset blev udarbejdet, var kursen på det senere optagne lån 94,04. På kurssikringstidspunktet den 2. juni 2004 var kursen 93,575 (ekskl. terminsfradrag på 0,375). På daværende tidspunkt fandtes der ikke tilsvarende lån med højere hjemtagelseskurs (højere kuponrente) på markedet.
Klageren accepterede lånetilbuddet, hvoraf kurs, obligationsgæld og provenu fremgik. Kurstabet blev specificeret i låneafregningen.
Ved at omlægge lånet efter allerede et år realiserede klageren et maksimalt kurstab, der ellers kunne have materialiseret sig over 29 år.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Nordea Bank ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med ejendomskøbet og hjemtagelsen af Nordea Kreditlånet i 2004 begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.