Investeringslån.
| Sagsnummer: | 253 /1992 |
| Dato: | 18-11-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - udlandslån/valutalån
|
| Ledetekst: | Investeringslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Efter at klageren havde modtaget indklagedes materiale vedrørende "invest loan", anmodede klageren, der er franskmand og bosat i Frankrig, i begyndelsen af 1990 indklagede om et sådant lån. Investlånet er karakteriseret ved, at kunden indskyder et beløb samt optager et lån. Indskuddet samt lånet placeres herefter i den/de valutaer, som kunden vælger for en periode af tre måneder ad gangen. Beløbene vil være bundet i denne periode, og kunden skal inden udgangen af perioden tage stilling til, hvorvidt han ønsker at fortsætte i yderligere tre måneder.
Den 19. februar 1990 fremsendte indklagede efter klagerens anmodning et forslag i forbindelse med etableringen af et investlån. Det var i skrivelsen anført:
"We should point out once more that investing in one currency by borrowing in another is of speculative character, and can lead to greater profits, but under adverse conditions, can also incur losses and make the provision of new capital necessary."
Klageren indskød 200.000 FRF, og ifølge lånedokument af 23. marts 1990 ydede indklagede klageren et femårigt lån på 230.000 DM. Renten skulle fastsættes forud for hvert kvartal, som 1,75% over den tremåneders depositrentesats, hvortil indklagede kunne optage tilsvarende beløb i Eurovalutamarkedet. Den på optagelsestidspunktet gældende rente var 9,875%. Indskuddet på 200.000 FRF og låneprovenuet blev indsat på en afkastkonto, som derpå efter klagerens instruks anvendtes til placering på klagerens fixed term konti i GBP, AUD, ESB, FIM og SEK.
Ved skrivelse af 10. januar 1991 anmodede klageren indklagede om at fremsende status over kontiene. Den 18. januar 1991 fremsendte indklagede en status pr. 17. januar 1991, hvoraf fremgik, at klagerens investlån udgjorde 890.412,65 DKK, og at klagerens nettokapital udgjorde 238.207,31 DKK svarende til 210.022,32 FRF.
Den 18. februar 1991 omlagdes klagerens DM-lån til CHF og USD. Efter at klageren ved skrivelse af 14. februar 1991, modtaget den 18. februar 1991 hos indklagede, havde beklaget sig over forrentningen af den investerede egenkapital, anførte indklagede ved skrivelse af 27. februar 1991:
"When you look upon the earnings on your Invest-Loan, it is not enough to take into consideration the interest rates. The exchange rates of the various investment currencies and your loan must also be taken into consideration.
(...).
(...).
Please note that the Invest-Loan scheme is of a speculative nature, and should be looked upon as a long investment where higher profits can be gained, but where losses may occur."
Samtidig fremsendte indklagede en opgørelse pr. 26. februar 1991 over engagementet. Det fremgik heraf, at klagerens to investlån udgjorde henholdsvis 457.840,01 DKK og 442.938,69 DKK, samt at klagerens nettokapital udgjorde 243.879,53 DKK, svarende til 215.403,22 FRF. Da indklagede ikke havde medtaget påløbne renter pr. 26. februar 1991 på lånene i USD og CHF, opgjordes klagerens nettokapital til et for stort beløb, idet kapitalen retteligt burde have været 229.652,60 DKK svarende til 202.837,48 FRF.
Efter anmodning fra klageren blev klagerens investlån i CHF og USD indfriet den 4. juli 1991 via klagerens afkastkonto i DKK. Samtidig blev klagerens fixed term konti opgjort, hvorefter klagerens afkastkonto krediteredes de opgjorte beløb. Efter indfrielsen af investlånene udgjorde saldoen på klagerens afkastkonto 185.087,29 DKK (162.259,83 FRF), som efter klagerens anmodning blev kreditteret en fixed term konto i PTE. Efter klagerens anmodning lukkedes PTE-kontoen ved udløb den 10. oktober 1991, og samme dag åbnede indklagede en fixed term konto i FIM. Ved skrivelse af 29. oktober 1991 anmodede klageren indklagede om at lukke klagerens konto i FIM og overføre beløbet til klagerens pengeinstitut i Frankrig. Indklagede overførte herefter den 27. januar 1992 154.244,66 FRF til klagerens pengeinstitut i Frankrig. Efter at klageren havde modtaget beløbet, rettede han ved skrivelse af 22. februar 1992 henvendelse til indklagede og klagede over det tab, han havde lidt i forbindelse med engagementet. Ved skrivelse af 27. februar 1992 meddelte indklagede, at tabet bl.a. skyldtes devalueringen af FIM i november 1991, hvilket indklagede ikke havde haft mulighed for at forudse.
Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham det investerede beløb på 200.000 FRF med tillæg af sædvanlig indlånsrente (og med fradrag af det overførte beløb på 154.244,66 FRF).
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i 1989 i Newsweek læste en annonce fra indklagede vedrørende investlån, der ifølge indklagede skulle give et afkast på 30-40%. De statusoversigter, som klageren modtog den 10. januar og 26. februar 1991, gav et for optimistisk indtryk, fordi påløbne renter af investlånet ikke var medregnet. Først ved modtagelsen af oversigten pr. 4. juli 1991 i forbindelse med lånets indfrielse opdagede han, at nettokapitalen var betydeligt mindre end det investerede beløb på 200.000 FRF. Hvis han havde fået korrekte oplysninger i januar og februar 1991, ville han have indfriet investlånet allerede på dette tidspunkt. Dette fremgår af, at han over for indklagede har givet udtryk for, at han kun ville lade engagementet løbe, så længe udviklingen var positiv.
Indklagede har anført, at den uheldige udvikling på klagerens investlån og de dertil hørende indskud på fixed term konti ikke kan lastes indklagede, idet den hovedsaglig skyldes, at klageren valgte at lukke investkontoen på et ugunstigt tidspunkt, da USD var steget 13% i værdi i forhold til det tidspunkt, hvor klageren oprettede lånet. Det var endvidere medvirkende til klagerens tab, at han valgte at investere i FIM, som devalueredes i november 1991. Klageren er udtrykkelig gjort opmærksom på disse risici i det fremsendte informationsmateriale og i indklagedes skrivelse af 19. februar 1990, hvori det præciseres, at denne type lån har karakter af spekulation, og at der som følge heraf kan opstå tab. Indklagede har specifikt i en skrivelse af 6. februar 1991 gjort klageren opmærksom på risikoen ved på daværende tidspunkt - under Golf-krisen - at konvertere lånet til USD. I indklagedes opgørelse pr. 17. januar 1991 er indeholdt påløbne renter, der udgør 4.858,42 kr., således at hovedstolen alene udgør 885.454,23 kr. Det er derimod korrekt, at der i den fremsendte opgørelse pr. 26. februar 1991 fejlagtigt ikke er medtaget renter til 26. februar 1991 for så vidt angår lånene i USD og CHF. Klageren har imidlertid ikke lidt noget tab som følge heraf, idet klagerens tab må henføres til kurs- og renteudviklingen på lånevalutaerne og de valutaer, hvori klageren valgte at investere.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har erkendt, at man i opgørelsen af 26. februar 1992 burde have medregnet påløbne renter af invest-lånene, således at nettokapitalen pr. denne dato faktisk var ca. 14.000 kr. (ca. 13.000 FRF) mindre end det oplyste beløb. Ankenævnet finder det imidlertid ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren ville have disponeret anderledes end sket, såfremt det korrekte beløb var blevet oplyst. Det bemærkes herved, at også den korrekt opgjorte nettokapital fortsat oversteg den oprindelige egenkapital, og at klageren efter at have modtaget opgørelsen pr. 4. juli 1991, der viste, at en ikke ubetydelig del af den oprindelige kapital nu var tabt, i oktober 1991 oprettede en ny fixed term konto i FIM.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.