Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte korttransaktioner i pengeautomater. Bortkommet kort.
| Sagsnummer: | 255/2023 |
| Dato: | 06-02-2024 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte korttransaktioner i pengeautomater. Bortkommet kort. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte korttransaktioner i pengeautomater. Bortkommet kort.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor han havde en konto med et tilhørende Visa/Dankort -306.
Den 21. marts 2023 og 22. marts 2023 blev der med klagerens betalingskort foretaget to hævninger i to forskellige pengeautomater på hver 15.000 kr., som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at hans kort var bortkommet.
Den 22. marts 2023 anmeldte klageren bortkomsten til politiet. Klageren har fremlagt anmeldelse og anmeldelseskvittering.
Banken har oplyst, at begge transaktioner er foretaget med chip og ved indtastning af PIN-kode. Banken har fremlagt en transaktionsliste fra Nets, hvoraf det blandt andet fremgår, at hævningerne blev foretaget i to forskellige byer, og at der blev anvendt chip og PIN-kode.
Klageren gjorde den 22. marts 2023 indsigelse over for banken. I indsigelsesblanketten anførte han blandt andet, at han ikke var i besiddelse af betalingskortet på tidspunktet for de omstridte transaktioner, idet det var blevet stjålet, at han ikke vidste, hvem der havde haft adgang til hans betalingskort, at han opbevarede betalingskortet i sin lomme, at han opdagede misbruget den 22. marts 2023, at han selv havde foretaget den sidste transaktion den 18. marts 2022, at der ikke var andre personer, der havde haft adgang til hans betalingskort og PIN-kode, at han opbevarede sin PIN-kode i sin hukommelse, og han beskrev om hændelsesforløbet følgende:
”Jeg har anmeldt det til politiet. Jeg har været i [By] med nogle kammerater i weeknden om aftenen på gågaden, rådhuspladsen osv om aftenen og i den forbindelse er jeg ret sikker på at mit kort er blevet taget da jeg ikke ved hvor det ellers skulle være blevet taget. Jeg tager kun mit kort med når jeg er ude om aftenen, især i [By] da jeg allerede har id, både mit sygesikring og kørekort på min telefon. I dag for lidt over 1 time siden loggede jeg ind for at se om sengefabrikken havde trukket pengene for de ting jeg havde købt for mere end 10 dage siden fra dem nu og i den forbindelse lægger jeg mærke til der er blevet på mit kort to gange, så spærrede jeg direkte mit kort og ringede til politiet.”
Klageren udfyldte den 1. april 2022 et supplerende oplysningsskema. Klageren har fremlagt oplysningsskemaet, hvoraf fremgår:
|
1. Hvornår og hvor er kortet bortkommet? |
Det var søndag d. 20-03-2022 i [By] om aftenen efter 22 om aftenen. Jeg har i anmeldelsen skrevet at det er usikkert hvor i [By] at det var, da vi var på gågaden og gik virkelig mange steder, sidegader osv. |
|
2. Under hvilke omstændigheder er det bortkommet? |
Det var en bytur om aftenen (jeg var dog ikke fuld eller noget lignende) men vi var i [By] og havde snakket med en del mennesker osv om aftenen og natten. |
|
3. Hvordan var kort og PIN-kode opbevaret? |
Det var i en kortholder alene, da jeg ikke tager pung med i byen om aftenen normalt. PIN-kode husker jeg, så det står ingen steder henne. |
|
4. Var PIN-koden camoufleret? |
Min PIN-kode står ingen steder. |
|
5. Hvornår blev misbruget opdaget, og hvad er der gjort i den anledning? |
Jeg opdagede det på ved hjem fra [By] d. 22-03-2022. Jeg spærrede mit kort direkte. Jeg ringede til politiet og anmeldte det. Opkaldet til politiet var kl. 22:37. Da jeg kom hjem anmeldte jeg på internettet. |
|
6. Kopi af politianmeldelse |
Vedhæftet i PDF. |
|
7. Hvornår og hvor har kunden sidst brugt sit kort og med hvilket beløb? |
Sidst jeg har brugt det fysisk kan jeg se på netbank er d. 7-03-2022 hvor jeg har tanket brændstof. Der står DK OIL tank go [By]. Ellers har jeg brugt mobilepay hele tiden. |
Banken afviste klagerens krav.
Parternes påstande
Den 18. april 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal tilbageføre 29.625 kr. med tillæg af morarente fra den 4. april 2022.
Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ikke har foretaget hævningerne, og at disse ikke er autoriserede, jf. betalingslovens § 82.
Sparekassen har hverken redegjort for mistanke om svig, eller at Finanstilsynet skulle være underrettet herom, og har således undladt straks at tilbagebetale beløbet i strid med betalingslovens § 99, stk. 1, 2. pkt.
Den omstændighed, at han ikke har nedskrevet sin PIN-kode, og at kortet er anvendt med PIN-koden, er selvsagt ikke ensbetydende med, at han har oplyst sin adgangskode til tredjemand, handlet svigagtigt eller har foretaget transaktionerne selv. Sparekassens slutning er derfor helt åbenbart forkert og udokumenteret.
Det fremgår af betalingslovens § 98, stk. 2, at brugen af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt betalingen eller handlet svigagtigt, men alligevel har sparekassen nægtet at tilbagebetale under henvisning til, at kortet er benyttet med PIN-koden, og betalingerne derfor ikke er uberettigede.
Han er ikke forpligtet til at redegøre for en gerningsmands kriminelle metoder, og han har ingen viden om, hvordan vedkommende har skaffet/stjålet/luret/hacket/gættet eller på anden vis fået kendskab til hans kort og PIN-kode.
Der er overvågningskameraer ved samtlige hæveautomater, og sparekassen kunne med fordel have undersøgt disse. Hvis sparekassen havde gjort dette, ville den med sikkerhed kunne konstatere, at transaktionerne ikke blev foretaget af ham.
Han er enig i, at PIN-koden ikke kan være blevet afluret, mens han brugte kortet til køb online den 17. marts 2022, da PIN-koder ikke bruges ved køb online.
Sparekassen lægger fejlagtigt til grund, at et kort kun kan misbruges, hvis det aflures og stjæles i forbindelse med dets sidste transaktion.
Det er muligt, at gerningsmanden kan have afluret PIN-koden på et tidligere tidspunkt, ligesom det ikke kan udelukkes, at kortet kan være blevet misbrugt af en nærtstående.
Hvis sparekassen havde valgt at behandle sagen objektivt, kunne sparekassen let have fastslået gerningspersonen ved at gennemse overvågningsoptagelserne for transaktionerne.
Den omstændighed, at den ene transaktion er sket i samme by, som han bor i, er ikke et bevis eller sågar et udtryk for, at det er ham, som har foretaget eller autoriseret transaktionerne.
Sparekassens arbitrære spekulationer om en ukendt gerningsmands mere eller mindre sandsynlige handlemønstre udgør ikke et bevis for, at han foretog eller autoriserede transaktionerne, ligesom der ikke i betalingsloven ses, at loven kun skulle omfatte sædvanlige eller gennemsnitlige misbrug.
Alligevel kan der let spekuleres i en række sandsynlige grunde til, at gerningsmanden kan have valgt at vente 24 timer, før han/hun igen hævede det maksimale beløb på 15.000 kr. i terminalen.
Gerningsmanden kan have tænkt, at der maksimalt kan hæves 15.000 kr. pr. døgn/24 timer og inden for åbningstiden. Dette må anses som særdeles sandsynligt, idet transaktion nummer to blev foretaget ganske få minutter efter 24 timer var passeret, hvorefter der igen blev hævet det maksimale.
Derudover kan gerningsmanden have ventet på grund af arbejde, gerningsmanden kan have forlagt eller glemt kortet eller pinkoden et sted, gerningsmanden kan have troet at kortet allerede var blevet spærret, gerningsmanden kan have haft frygt eller fortrydelse, forsøgt at undlade at vække mistanke eller sågar have haft uoverensstemmelser blandt flere medgerningsmænd, særligt hvis disse har haft et nærtstående forhold til ham.
For alle tilfælde, så udgør en tyvs eventuelle manglende ’fulde’ udnyttelse ikke et bevis for, at han foretog transaktionerne, ligesom en person som under et indbrud får stjålet værdier for 100.000 kr., men har effekter for en million kroner ikke herved kan siges at have foretaget indbruddet selv eller medvirket hertil.
Sparekassen har ikke godtgjort, at han skulle have handlet svigagtigt eller skulle have oplyst sin PIN-kode til en tredjeperson, der uberettiget har anvendt hans kort, og at han indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug i overensstemmelse med betalingslovens § 100, stk. 2-5.
Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at transaktionerne er gennemført ved chip og korrekt PIN-kode, som blev tastet korrekt i første forsøg.
Transaktionerne er korrekt registreret og bogført og har ikke været samt af tekniske svigt eller andre fejl.
De seneste transaktioner på betalingskortet blev foretaget den 17. marts 2022 forud for de omstridte transaktioner uden brug af chip og PIN-kode, hvorfor det ikke var muligt for en eventuel tredjemand at aflure klagerens PIN-kode.
De omstridte transaktioner blev foretaget med ca. et døgns mellemrum, og den seneste transaktion blev foretaget i samme by, hvor klageren har bopæl. Det er ikke sandsynligt, at en eventuel tredjemand ville vente næsten et døgn, før han/hun foretog transaktionerne, men ville straks have forsøgt at foretage flere transaktioner.
Der er ikke sammenhæng mellem klagerens forklaring af hændelsesforløbet og de foretagne transaktioner.
Der er ikke tale om uautoriserede betalinger. Klageren har selv ved aktiv handling autoriseret de konkrete betalinger. Idet der er tale om autoriserede betalinger finder betalingslovens hæftelses- og ansvarsregler ikke anvendelse.
Sparekassen gennemgik videoovervågningen fra de to hævninger i henholdsvis [By] og [By]. Sparekassen kunne ved denne gennemgang ikke afkræfte, at det ikke var klageren, der stod ved pengeautomaterne.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor han havde en konto med et tilhørende Visa/Dankort -306.
Den 21. marts 2023 og 22. marts 2023 blev der med klagerens betalingskort foretaget to hævninger i to forskellige pengeautomater på hver 15.000 kr., som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at hans kort var bortkommet og har anført, at han ikke foretog hævningerne.
Banken har oplyst, at begge transaktioner blev foretaget med chip og ved indtastning af kode, og har anført, at det er klageren selv, der har foretaget hævningerne, og at de er autoriserede.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode.
Pinkoden var en personlig sikkerhedsforanstaltning til kortet, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Efter de foreliggende omstændigheder finder Ankenævnet, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.