Tilbageførsel af terminsydelse på grund af manglende dækning på lønkonto.
| Sagsnummer: | 361/1994 |
| Dato: | 31-01-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Betalingsservice - tilbageførsel
|
| Ledetekst: | Tilbageførsel af terminsydelse på grund af manglende dækning på lønkonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 19. juli 1993 gennemførte indklagede i henhold til PBS aftale betaling af en terminsydelse på 15.167,04 kr. på et pantebrev i klagerens anpartslejlighed.
Betalingen medførte et overtræk på klagerens lønkonto på 10.039,30 kr., hvorfor indklagede ved skrivelse af 20. juli 1993 meddelte klageren, at terminsbetalingen var afvist på grund af manglende dækning på kontoen.
Tilbageførslen af terminsbetalingen blev bogført den 22. juli 1993. Samme dag blev klagerens løn på 23.154,37 kr. bogført på kontoen med valør den følgende dag.
Pantebrevskreditor fremsendte påkrav til klageren den 23. juli 1993, og da restancen ikke blev berigtiget, blev pantebrevet opsagt den 11. august 1993.
Klageren har oplyst, at hun i den pågældende periode var bortrejst på ferie, og at det efterfølgende lykkedes hende at opnå en ordning med pantebrevskreditor.
Indklagede har under sagens forberedelse fremlagt kopi af 4 meddelelser om overtræk på klagerens lønkonto i perioden 5. februar til 19. maj 1993.
Af PBS's almindelige regler om betalingsservice fremgår bl.a.:
"4.1. Debitorregler
.........
2.
Betaleren er over for sit pengeinstitut forpligtet til at have tilstrækkelige midler til rådighed på sin konto, således at betalingen kan dækkes på den aftalte betalingsdag."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale de omkostninger i form af morarenter og inkassoomkostninger m.v., hun blev påført i forbindelse med pantebrevets forfald.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ikke havde mulighed for at reagere på indklagedes skrivelse af 20. juli 1993 og pantebrevskreditors påkravsskrivelse af 23. s.m., idet hun var bortrejst på ferie. På grund af tilmelding til betalingsservice forventede hun, at betaling fandt sted. Tilbageførslen var uberettiget, idet der på tilbageførselstidspunktet var dækning for betalingen på hendes konto. Henset til, at der hver måned indgik betydelige beløb, og til de alvorlige følger en manglende terminsbetaling kan få, burde indklagede i hvert fald have fulgt sagen op efter tilbageførslen.
Indklagede har anført, at betaling blev afvist den 20. juli 1993 på grund af manglende dækning på kontoen, hvilket er i overensstemmelse med reglerne om betalingsservice, hvorefter et pengeinstituts betalingspligt er betinget af, at der er dækning på kontoen. Da man straks fremsendte skriftlig meddelelse om afvisningen, opfyldte man sin forpligtelse overfor klageren i relation til aftalen om betalingsservice. Man var således ikke forpligtet til at berigtige overførslen uden forudgående henvendelse fra klageren, da der den 23. juli 1993 var dækning på klagerens konto. Klageren havde ingen berettiget forventning om, at overtræk på kontoen ville blive accepteret, hvilket understøttes af, at man ved tidligere overtræk uden ophold sendte rykkerskrivelser til klageren. Man var ikke bekendt med, at klageren var bortrejst på det pågældende tidspunkt.
Ankenævnets bemærkninger:
Da der ikke på betalingsdagen den 19. juli 1993 var tilstrækkelige midler på klagerens konto til betaling af den omhandlede terminsydelse, og da klageren ikke kunne have nogen berettiget forventning om, at indklagede ville acceptere overtræk, var indklagede berettiget til som sket at tilbagekalde betalingen den 20. juli 1993. Ved skrivelse af samme dato oplyste indklagede klageren om, at overførselen var afvist. Indklagedes fremgangsmåde var i overensstemmelse med de for betalingsaftalen gældende regler, og Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar som følge af, at man ikke på eget initiativ sørgede for betaling af terminsydelsen, efter at der den 23. juli 1993 var blevet dækning herfor på klagerens konto. Det bemærkes herved, at det må lægges til grund, at indklagede ikke var bekendt med, at klageren var bortrejst, og at klageren selv må bære risikoen for, at hun ikke rettidigt blev bekendt med indklagedes skrivelse af 20. juli 1993 og pantekreditors påkrav af 23. juli 1993.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.