Løbetid. Nedsættelse af ydelse.
| Sagsnummer: | 543/1993 |
| Dato: | 25-03-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
Udlån - ydelse |
| Ledetekst: | Løbetid. Nedsættelse af ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indklagede ydede ved lånedokument underskrevet af klageren og dennes ægtefælle i april 1986 et boliglån på 310.000 kr., som skulle afvikles med 3.300 kr. månedlig, første gang den 31. maj 1986. Lånets rente var oplyst til p.t. 11% p.a. Af lånedokumentets almindelige bestemmelsers pkt. 4 fremgår:
"Banken forbeholder sig ret til i relation til den aftalte afviklingstid at forlange den fastsatte ydelse forhøjet, såfremt der sker væsentlige ændringer i renteniveauet."
I 1989 blev lånets ydelse forhøjet til 3.800 kr. og i februar 1990 til 4.100 kr. månedligt. Klageren har underskrevet påtegningen på lånedokumentet herom.
I forbindelse med et boligskifte i november 1992 bevilgedes klageren et yderligere boliglån på 40.000 kr.
I september 1993 stillede indklagede krav om, at klagerens to boliglån blev sammenlagt, at lånets rente ændredes, samt at der deponeredes en livspolice til sikkerhed for engagementet. Klageren accepterede under protest dette. Klageren indbragte derefter sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtedes at nedsætte det sammenlagte låns rente samt at frafalde kravet om livspolice.
Ved skrivelse af 9. november 1993 til klageren meddelte indklagede, at man imødekom klagen således, at lånets rente nedsattes til samme rentesats gældende forinden udfærdigelsen af det nye lånedokument i september 1993 korrigeret for efterfølgende renteændringer. Den månedlige ydelse på lånet skulle herefter ændres til 4.100 kr. svarende til lånets hidtidige ydelse. Endvidere frafaldtes kravet om livspolicen.
Klageren har fastholdt klagen og nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at fastsætte lånets ydelse således, at dette vil være afviklet i maj 2003.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under sagens forberedelse imødekommet nogle af klageren yderligere stillede krav.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at lånet oprindeligt blev aftalt med en løbetid på ca. 17 år. Ifølge pkt. 4 i det oprindelige lånedokument kan indklagede ændre ydelsen ved væsentlige ændringer i renteniveauet, og dette er da også sket, således at den aktuelle ydelse er 4.100 kr. Uanset at det ikke direkte fremgår, at debitor kan kræve lånets ydelser ændret ved renteudsving, omtales i bestemmelsen "aftalt afviklingstid", og dette bør føre til, at klageren kan kræve lånets ydelse fastlagt, således at den oprindeligt stipulerede løbetid fastholdes. Ydelsen bør således nedsættes, idet renten nu er ca. 11%. Indklagedes krav svarer til, at man ved en uændret rente på 11% ville være berettiget til at kræve en ekstraordinær ydelse på 800 kr. månedligt. At klageren har tiltrådt ydelsesforhøjelserne er uden betydning, da dette skete på baggrund af, at der var aftalt en "aftalt afviklingstid".
Indklagede har anført, at man ikke har påtaget sig nogen forpligtelse til at nedsætte lånets ydelse i tilfælde af væsentlige ændringer i renteniveauet. Indklagede har alene i henhold til pkt. 4 forbeholdt sig ret til med baggrund i den fastsatte afviklingstid at forlange lånets ydelse forhøjet ved væsentlige renteændringer. Hertil kommer, at klageren såvel i marts 1989 som i februar 1990 har tiltrådt, at ydelsen på gældsbrevet blev forhøjet.
Ankenævnets bemærkninger:
Når indklagede forhøjede ydelserne på lånet i henhold til de almindelige betingelsers pkt. 4, kan indklagede ikke nu gøre gældende, at der ikke ved lånets etablering var aftalt en bestemt afviklingstid. Da der ikke er oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at den aftalte afviklingstid ikke fastholdes, finder Ankenævnet, at indklagede, henset til det fald i renteniveauet, som er sket, siden ydelserne blev forhøjet, bør nedsætte størrelsen af de månedlige ydelser således, at lånet udløber som det var forudsat ved låneaftalens indgåelse, dog således, at indklagede ikke tilpligtes at fastsætte størrelsen af de månedlige ydelser til mindre end de i låneaftalen fastsatte ydelser på 3.300 kr. pr. måned.
Som følge heraf