Afvisning af fuldmagt.
| Sagsnummer: | 193/2004 |
| Dato: | 19-10-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Peter Stig Hansen |
| Klageemne: |
Fuldmagt - afvisning
|
| Ledetekst: | Afvisning af fuldmagt. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om udbetaling fra sin fars konto hos indklagede i henhold til en af faderen udstedt fuldmagt.
Sagens omstændigheder.
Klagerens far, F, der er født i 1926, har en indlånskonto (nr. -814) i indklagedes Viby afdeling. Klageren har tre søskende, A, B og C.
Den 28. oktober 1996 blev der af en medarbejder i afdelingen knyttet følgende notat til kontoen:
"Sønnen - [A], har udvist stor interesse for at få fuldmagt til [F's] konti.
Idet vi har erfaret, at [F] er senil dement i svær grad, har vi henvist [A] til via Skifterettens vej, at få beskikket en værge."
Den 8. maj 2002 underskrev F en fuldmagtsblanket, hvorefter klageren fik fuldmagt til at disponere over konto -814 på F's vegne. På grundlag af fuldmagten udbetalte indklagede i alt 120.000 kr. fra kontoen, idet klageren, A, B og C hver fik en check på 30.000 kr. som gave fra F.
I forbindelse med en tilretning af indklagedes edb-anlæg blev F's konto klausuleret således: "DER MÅ ALENE UDBETALES TIL KONTOHAVER OG BETALES REGNINGER FOR KONTOHAVER."
I 2004 afslog indklagede en anmodning fra klageren om at få udbetalt en pengegave fra kontoen til klageren, A, B og C på i alt 90.000 kr.
Klageren gjorde indsigelse imod afslaget.
Ved skrivelse af 30. marts 2004 meddelte indklagede, at en kontofuldmagt alene giver adgang til at foretage nødvendige og sædvanlige dispositioner i fuldmagtsgiverens interesse. Indklagede oplyste, at man var bekendt med, at F var senildement i svær grad, og at man anså fuldmagten for bortfaldet, idet det ikke udtrykkeligt var anført, at den også skulle være gældende efter, at F måtte blive senil dement. Klageren blev opfordret til at kontakte Statsamtet med henblik på etablering af et værgemål.
Den 17. maj 2004 underskrev F følgende fuldmagt:
"Undertegnede giver hermed min søn, [klager] [klagerens adresse], fuldmagt til at hæve på min konto i [indklagede], konto nr. [-814].
Nærværende fuldmagt gælder ikke kun hævninger til nødvendige og sædvanlige dispositioner i min interesse, men gælder også for hævninger af store beløb - f.eks. til brug for pengegaver eller lign.
Nærværende fuldmagt skal også være gældende, hvis jeg senere måtte blive senildement og gælder indtil [indklagede] har modtaget skriftlig tilbagekaldelse."
Indklagede afviste fortsat klagerens anmodning om udbetaling af 90.000 kr. fra kontoen.
Pr. den 30. juli 2004 var der et indestående på kontoen på 135.613,49 kr.
Parternes påstande.
Den 19. juli 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilpligtes at anerkende, at han er berettiget til at hæve på konto. -814 i henhold til fuldmagten.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget har afskåret ham fra at hæve på F's konto -814.
Han er i henhold til såvel fuldmagten af 8. maj 2002 som fuldmagten af 17. maj 2004 berettiget til at hæve på kontoen, herunder til pengegaver fra F til ham og hans søskende.
Anmodningen om udbetaling af 90.000 kr. falder klart inden for fuldmagtens grænser. Det er ikke usædvanligt at give sine børn en pengegave.
Det bestrides, at han eller A har oplyst, at F er senildement og mangler retlig handleevne eller ikke er i stand til at varetage sine interesser.
Han mener ikke, at F er senildement i svær grad. Det er indklagedes påstand, at F er senildement. Såfremt indklagede ikke kan/vil bevise påstanden - eventuelt via reglerne om værgemål - må indklagede følge de almindelige fuldmagtsregler og ikke begynde at opfinde regler om vidneattestation m.v.
F forholder sig positivt til klagen.
Uanset notatet har indklagede flere gange efter 1996 tilladt, at han hævede store beløb i henhold til fuldmagten.
På baggrund af indklagedes skrivelse af 30. marts 2004 underskrev F en ny fuldmagt, hvori det udtrykkeligt var anført, at fuldmagten også skulle være gældende, efter at F måtte blive senildement.
Ved forevisningen af den nye fuldmagt stillede indklagede krav om en generalfuldmagt og vitterlighedsvidner. Endvidere ville en medarbejder opsøge F privat. F ønsker imidlertid ikke besøg af indklagede, og F ønsker heller ikke at møde i afdelingen.
Indklagede har anført, at der i 1996 blev indsat en generel spærring på F's konto, idet man erfarede, at F var senildement i svær grad, jf. det fremlagte notat. Formålet med spærringen var at opnå særlig påpasselighed ved udbetalinger fra kontoen samt generelt at forhindre, at der blev registreret en fuldmagt til kontoen, før F havde fået beskikket en værge.
På et møde den 8. maj 2002 oplyste klageren, at F's tilstand var blevet væsentligt forværret, og at F ikke var i stand til at varetage sine egne interesser. Ved en fejl blev det tilladt klageren at hæve i alt 120.000 kr.
Årsagen til ændringen pr. den 30. september 2003 var alene begrundet i tilretningen af edb-systemet og var ikke udtryk for en ændring af formålet med spærringen.
På baggrund af oplysningerne om F var det i forbindelse med klagerens anmodning om udbetaling af 90.000 kr. i 2004 berettiget at stille krav om et udtrykkeligt samtykke til dispositionen fra F og dokumentation for, at F's retlige handleevne var i behold ved f.eks. en vidneattestation.
Fuldmagten af 17. maj 2004 kunne på grund af manglende vidneattestation ikke danne grundlag for den ønskede udbetaling.
Det blev tilbudt klageren, at en medarbejder i afdelingen sammen med klageren kunne besøge F i dennes hjem. Såfremt F havde sin retlige handleevne i behold, kunne medarbejderen eventuelt bistå med udarbejdelsen af en ny fuldmagt/betalingstransaktion. Klageren ønskede imidlertid ikke at benytte tilbuddet.
F har ifølge det af klageren oplyste manglet retlig handleevne og har derfor ikke kunne udstede en fuldmagt den 8. maj 2002.
Personer som har mistet deres retlige handleevne, kan alene handle ved en værge i henhold til værgemålslovens regler.
En kontofuldmagt giver ikke den befuldmægtigede bemyndigelse til at anvende fuldmagtsgivers midler til egne formål.
Det er berettiget at nægte at foretage udbetalinger på baggrund af en fuldmagt, når der er begrundet tvivl om, hvorvidt dispositionen falder inden for fuldmagtens grænser.
Det fremgår ikke, hvorledes F forholder sig til klagen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På baggrund af notatet fra den 28. oktober 1996 og mødet med klageren den 8. maj 2002 opstod der hos indklagede tvivl om, hvorvidt F på gyldig måde kunne bemyndige klageren til at hæve på sin konto. Ankenævnet finder på den baggrund og efter dispositionens karakter, at indklagede berettiget kunne afvise klagerens anmodning i 2004 om udbetaling af 90.000 kr. og betinge en eventuel udbetaling af en vidneattestation om F's retlige handleevne eller alternativt beskikkelse af en værge for F.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.