Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Aftale mellem 2 debitorer om den enes enehæftelse.

Sagsnummer: 269/1995
Dato: 08-01-1996
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Aftale mellem 2 debitorer om den enes enehæftelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved lånedokument underskrevet af klageren og dennes daværende samlever i april 1993 erkendte debitorerne at skylde indklagede 46.226,17 kr. Beløbet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.300 kr., første gang 30. april 1993.

Ved aftale underskrevet af klagerens nu tidligere samlever 29. september 1994 og af klageren den 5. oktober 1994 erklærede den tidligere samlever at hæfte alene for lånet til indklagede. Det hedder i aftalens § 1, stk. 2: "Jeg [samleveren] forpligter mig til at søge [klageren] frigjort for hæftelsen i forhold til banken."

Klageren orienterede indklagede om aftalen vedrørende lånets hæftelse. Indklagede meddelte klageren, at hun ikke var frigjort fra sin hæftelse over for indklagede.

I december 1994 indbetalte samleveren 20.000 kr. til indklagede, hvorefter indklagede frigjorde samleveren for dennes hæftelse for lånet. Restgælden på lånet, hvis afvikling var indstillet ultimo september 1994, udgjorde herefter 13.380 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede trods kendskabet til aftalen mellem hende og samleveren indgik aftale med denne om friholdelse for yderligere indbetalinger. Dette medfører for hende en forpligtelse til at afdrage resten af lånet, hvilket hun ikke kan acceptere, da indklagede herved forsøger at belaste hende med udlånstabet.

Indklagede har anført, at man som kreditor ikke har pligt til at acceptere aftalen mellem de to debitorer. Klageren har været bekendt hermed. Klageren lider ikke noget tab ved, at man har accepteret at frigive hendes tidligere samlever som debitor, idet hun vil kunne kræve refusion af sine betalinger hos denne.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de indklagede anførte grunde finder Ankenævnet ikke, at klagen kan tages til følge, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.