Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om for høj rente på kredit til finansiering af uddannelse i udlandet.

Sagsnummer: 383 /2009
Dato: 19-01-2010
Ankenævn: Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen og Jørn Ravn
Klageemne: Kassekredit - øvrige spørgsmål
Rente - udlån
Ledetekst: Indsigelse om for høj rente på kredit til finansiering af uddannelse i udlandet.
Indklagede: Roskilde Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om for høj rente på hendes kredit i Roskilde Bank til finansiering af hendes uddannelse i udlandet.

Sagens omstændigheder.

I maj 2006 ydede Roskilde Bank en kredit på 50.000 kr. til klageren. Renten var variabel 8% om året.

I august 2006 blev kreditten forhøjet til 150.000 kr. Renten var variabel 8,5% om året.

I maj 2007 blev kreditten forhøjet til 200.000 kr. Renten var variabel 9% om året.

Ved kreditaftale af 3. januar 2008 blev kreditten forhøjet til 250.000 kr. Renten var variabel 9,5% om året. Klagerens forældre underskrev aftalen som pantsættere og håndpantsatte et ejerpantebrev på 300.000 kr. med pant i deres faste ejendom til sikkerhed for klagerens forpligtelser overfor banken.

Ved kreditaftale af 23. juni 2008 blev kreditten forhøjet til 277.000 kr. Af kreditaftalen fremgår bl.a.:

"…

Afvikling

Kreditten afdrages med 2.500,00 kr., som jeg betaler hver måned, første gang den 30.06.2008.

Genforhandling

Jeg aftaler den videre afvikling eller indfrielse med Roskilde Bank den 27.12.2008.

Rente og provision

Rente og provision er variabel og fastsættes til enhver tid af Roskilde Bank.

Udlånsrenten er for tiden 10,000 % om året og tilskrives kreditten hvert kvartal, første gang den 30.06.2008.

Provision af bevilget overtræk er for tiden 5,000 % om året.

…"

Ved årsskiftet 2008/2009 rykkede banken for klagerens betaling af renter på kreditten.

Klageren gjorde indsigelse mod rentetilskrivningen på kreditten. Det var klagerens opfattelse, at banken burde have oprettet et studielån frem for en forbrugskredit.

Ved e-mail af 17. marts 2009 anførte banken bl.a.:

"…

Studielånsordningen stoppede i juli 1993 og siden har det ikke været muligt at få studielån i Roskilde Bank. Det lån, som du har etableret i Roskilde Bank er en almindelig forbrugskredit, hvor renten oprindelig startede på 8 % og efterfølgende er blevet reguleret i takt med at der er sket ændringer i markedsrenten, hvilket skal forstås således, at renten er blevet ændret i takt med at Nationalbanken har ændret på sine ind- og udlånsrenter over for bankerne. Rentesatsen er oplyst på de udskrifter, du har modtaget fra banken minimum hvert kvartal og ændringer er blevet annonceret i dagspressen.

I den afviklingsaftale, du har indgået med banken, og som du har modtaget en kopi af i juni måned 2008, fremgår det tydeligt, at kreditten skal afdrages med 2.500 kr. månedligt. Derudover skal der betales renter hvert kvartal. Jeg kan forstå at du troede, at det var en ydelse på 2.500 kr., der dækker både renter og afdrag. Men det er ikke tilfældet.

Den 23. december sender vi dig en rykker på 11.726,58 kr. Den 30. december tilskrives renter på 7.710,95 kr., som du skulle have betalt og samtidig skulle du have betalt 2.500 i afdrag. Derfor vokser dit overtræk "eksplosivt" til 24.637,53 kr. incl. 200 kr. i rykkergebyr.

…"

Parternes påstande.

Den 6. april 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank skal ændre kreditten fra et forbrugslån til et studierelateret lån.

Roskilde Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kreditten blev brugt til at finansiere hendes uddannelse i udlandet. Hun stolede trygt på rådgiveren i banken, som netop på grund af uddannelsesformålet ville "lave et rigtigt godt lån".

Roskilde Bank bør i lighed med andre pengeinstitutter efterleve EU’s opfordring til at tilbyde rimelige vilkår for studierelaterede lån. Banken, der vidste, at pengene blev brugt til uddannelsesformål, vildledte hende ved at love et favorabelt lån, som hun i sin uvidenhed ikke var i stand til at gennemskue. Ifølge andre studerende burde rentesatsen højst være 7,5 % om året.

Hun begyndte at afdrage gælden med 2.500 kr. pr. måned allerede 7 måneder efter endt uddannelse, selvom det ikke er kutyme at begynde før efter 18 måneder. Trods afviklingen med 2.500 kr. pr. måned blev hun ved årsskiftet 2008/2009 anmodet om at betale 11.000 kr. og kort tid efter 24.000 kr.

Selvom hun efterkom bankens anmodning om at henvende sig, truede banken med at kontakte hendes forældre med henblik på at realisere pantet.

Så længe hun fortsætter med at betale de aftalte 2.500 kr., kan banken ikke tage pant.

Roskilde Bank har anført, at lånet blev etableret som en almindelig kredit og ikke som et studielån, da banken ikke siden 1993 har udbudt et sådan produkt.

Renteniveauet er rimeligt og ikke i strid med lovgivningen. Rentestigninger er sket som følge af den generelle renteudvikling, og disse ændringer er blevet annonceret i dagspressen og er fremgået af kontoudskrifterne, jf. bankens almindelige forretningsbetingelser.

Ved hver forhøjelse af kreditten modtog klageren et nyt dokument med kreditoplysninger til underskrift.

Ved den seneste forhøjelse blev der aftalt en afvikling på 2.500 kr. månedligt, dog således at klageren tillige hvert kvartal skal betale de påløbne renter.

Bankens rykkerprocedure blev iværksat, fordi klageren ikke afviklede gælden som aftalt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Rentesatsen på klagerens kredit i Roskilde Bank blev aftalt ved etableringen af kreditten i maj 2006, hvor rentesatsen var 8 % om året. Ifølge de almindelige bestemmelser for lån og kreditter var renten variabel. Rentesatserne fremgår endvidere af kreditaftalerne, som klageren underskrev i forbindelse med forhøjelserne af kreditten, senest ved kreditaftalen af 23. juni 2008, hvor rentesatsen var 10 %.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de af banken anvendte rentesatser, som urimelige.

Der er heller ikke grundlag for at pålægge banken at yde en rentekompensation som følge af manglende rådgivning om studielån. Det bemærkes herved, at banken ikke var forpligtet til at udbyde specielle produkter til studerende, og at banken heller ikke var forpligtet til at rådgive om konkurrerende pengeinstitutters produkter eller om eventuelle muligheder for at optage SU-lån.

Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om låneaftalen af 12. juni 2008 opfylder kreditaftalelovens § 9, herunder stk. 1, nr. 6, og om det har betydning for klagerens betaling af rykkergebyr.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :



Klagen tages ikke til følge.