Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med investeringsrådgivning i år 2000.

Sagsnummer: 934/2010
Dato: 06-01-2012
Ankenævn: Henrik Bitsch, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Karin Sønderbæk og Torben Udsen.
Klageemne: Forældelse - rådgivning
Rådgivning - investering
Ledetekst: Spørgsmål om banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med investeringsrådgivning i år 2000.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Danske Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med investeringsrådgivning i år 2000.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank.

Klageren har oplyst, at han i år 2000 henvendte sig til banken med henblik på rådgivning om investering af frie midler.

Den 26. oktober 2000 købte klageren 1.128 stk. aktier i Danske Invest It-Infrastruktur til kurs 88,200 for 99.489,60 kr.

Samme dag købte klageren 680 stk. aktier i Danske Invest Bioteknologi til kurs 146,200 for 99.416 kr.

Den 20. november 2000 købte klageren 1.000 stk. investeringsbeviser i Danske Invest Classic til kurs 103,00 for 103.000 kr.

Den 11. september 2003 solgte klageren aktierne i Danske Invest It-infrastruktur til kurs 12,250 for 13.818 kr.

Den 9. oktober 2003 solgte klageren aktierne i Danske Invest Bioteknologi til kurs 46,760 for 31.796,80 kr.

Den 11. december 2003 solgte klageren 482 stk. investeringsbeviser i Danske Invest Classic til kurs 62,800 for 30.269,60 kr.

Den 21. april 2006 solgte klageren de resterende 518 stk. investeringsbeviser i Danske Invest Classic (nu: Danske Invest Value) til kurs 92,000 for 47.756,60 kr.

Banken har under sagen oplyst, at klageren i 2006 fik udarbejdet en investeringsprofil med en tidshorisont på mere end 7 år og med forsigtig risiko.

Parternes påstande.

Klageren har den 27. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte hans tab.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han til trods for afdækning af hans risikoprofil som ikke-risikovillig blev anbefalet at foretage de pågældende investeringer.

Banken oplyste, at såfremt han ikke skulle bruge pengene med det samme, var der ikke noget at være bekymret for.

Da han ikke har forstand på investeringer, stolede han på, at banken havde taget højde for, at han havde oplyst, at han ikke havde råd til store tab.

Salget af papirerne skete ligeledes på bankens anbefaling. Banken anbefalede ham således at realisere tabene, da de ikke kunne garantere, at det samlede tab ikke blev større.

Han har efterfølgende rådført sig med andre uden for banken og fået at vide, at han uden tvivl er blevet fejlagtigt rådgivet.

Banken har for nyligt uofficielt og mundtligt erkendt, at der var tale om fejlagtig rådgivning. Til trods herfor vil banken ikke påtage sig ansvaret for hans tab.

Danske Bank har anført, at klagerens investeringer er sket for mere end 10 år siden, hvorfor banken ikke kan fremfinde materiale vedrørende bankens rådgivning.

Ligeledes kan ingen af bankens medarbejdere erindre at have rådgivet klageren om investeringerne, herunder afhændelsen, som for størstedelen liggere mere end syv år tilbage i tiden.

Klagerens krav må derfor anses som forældet.

Investeringerne stemmer dog overens med den senere udarbejdede risikoprofil for klageren. Således var 75 % af klagerens midler investeret i obligationer og 25 % i de tre investeringsforeninger. De tre investeringsforeninger er rettet mod hver sit investeringsunivers, hvorfor klagerens spredning var stor og risikoen for tab dermed forsøgt minimeret.

Det bemærkes i øvrigt, at investeringer i investeringsbeviser bør være langsigtede og over fem år, for at man opnår en fornuftig forrentning af investeringen. Klageren valgte at sælge investeringsbeviserne allerede efter tre år og lige efter IT-krisen, hvor markederne ikke havde nået at rette sig.

Banken rådgiver generelt ud fra en forventning om, hvad der vil ske på de finansielle markeder. Banken indestår ikke for udfaldet af en investering, og det er derfor altid kundens egen beslutning, hvad der investeres i og i hvilket omfang.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren i 2000 har modtaget rådgivning, der var af en sådan fejlagtig karakter, at der er grundlag for at statuere erstatningsansvar for banken.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.