Afgørelse

Spørgsmål om Roskilde Bank var erstatningsansvarlig for klagerens tab ved investering i BankInvest Højrentelande og BankInvest Basis for pensionsmidler

Indledning

Denne sag vedrører, om Roskilde Bank (nu Finansiel Stabilitet) har pådraget sig et erstatningsansvar ved at anbefale klageren at investere sine pensionsmidler i Bank-Invest Højrentelande og BankInvest Basis.

Sagens omstændigheder

Den 4. august 2006 blev klageren kunde i Roskilde Bank. I den forbindelse blev klagerens kapitalpension overført fra hans tidligere pengeinstitut. Forinden havde klageren haft møde i sit hjem med deltagelse af en investeringsrådgiver og en bankrådgiver fra banken.

I forlængelse af mødet blev der udarbejdet en investeringsprofil, der viste, at klageren ønskede at investere med middel risiko og en 10-årig investeringshorisont.

Den 22. december 2006 købte klageren på bankens anbefaling følgende værdipapirer til sit kapitalpensionsdepot:

- nominelt 325.000 Plus 7 Index Super 2006/2013 til kurs 110 for i alt 357.500 kr.

- 1.974 stk. BankInvest Højrentelande til kurs 108,70 for 214.573,80 kr.

- 529 stk. BankInvest Højrentelande Lokalvaluta til kurs 103,5 for i alt 54.751 kr.

- 1.299 stk. BankInvest Basis til kurs 352,1 for i alt 457.377,90 kr.

I forbindelse med at klageren fyldte 70 år, blev beholdningen i klagerens pensionsdepot solgt over til hans frie værdipapirdepot den 22. oktober 2007.

Kursværdien af BankInvest Højrentelande var på det tidspunkt 98,10.

Nærværende sag vedrører alene investeringen i BankInvest Højrentelande og
BankInvest Basis.

Banken har fremlagt en risikoklassifikation fra BankInvest, hvoraf fremgår, at investeringsforeningsafdelingerne i 2006 blev inddelt i tre kategorier, blå, grøn og rød, hvor sidstnævnte var den kategori med størst risiko.

BankInvest Basis var karakteriseret som en "grøn" investering, der var beskrevet således:

"Gruppen består af bredt funderede aktieafdelinger og en enkelt obligationsafdeling, alle med stor risikospredning. Risikoen er middel, hvilket vil sige, at afkastet over et par år godt kan vise sig at blive negativt. Kravet til afdelingerne er dog, at de på mindst fem års sigt leverer et positivt afkast."

BankInvest Højrentelande var karakteriseret som en "blå" investering, der var beskrevet således:

"Består overvejende af obligationsafdelinger. Her vil afkastet fra år til år være nogenlunde konstant uden de store udsving. Med den laverer risiko følger også, at afkastet heller ikke il være meget højere end det generelle renteniveau. Kravet til afdelingerne i denne gruppe er, at afkastet over en periode på halvandet til fire år vil være positivt."

Roskilde Bank har under sagen fremlagt et generelt notat til brug for Ankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning vedrørende BankInvest Højrentelande. Notatet tager udgangspunkt i dels Roskilde Banks generelle forretningsgange for rådgivning om investering i BankInvest Højrentelande, og dels disse forretningsganges overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen. Der redegøres ligeledes bl.a. for risikoklassificeringen i BankInvest Højrentelande.

Parternes påstande

Den 20. februar 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) skal erstatte hans tab på sin investering i
BankInvest Højrentelande og BankInvest Basis.

Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Roskilde Bank anbefalede ham investeringer med høj risiko, selvom investeringsprofilen viste, at han ikke ønskede høj risiko.

Banken ville gerne forvalte hans kapitalpension, så den ville give sikre og højere renter, end hos hans tidligere pengeinstitut.

Han har brugt 1.086.985 kr. af sin kapitalpension til investeringer. Ved klagens indlevering var værdipapirerne 770.018 kr. værd, det vil sige, at han har haft et tab på 316.967 kr.

Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har anført, at klagerens krav er forældet.

Klageren foretog sin investering i BankInvest Højrentelande i december 2006. Den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft. Det følger af lovens § 3, at den almindelige forældelsesfrist herefter er tre år medmindre andet følger af lovens særlige bestemmelser.

Hvis et krav skyldes, at klageren har modtaget dårlig rådgivning i forbindelse med en investering, regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for ydelsen af den pågældende rådgivning.

Som konsekvens af de ovennævnte bestemmelser, vil klageren – som følge af påstået ansvarspådragende rådgivning fra bankens rådgivere – skulle have anlagt sag herom ved Pengeinstitutankenævnet eller domstolene senest den 31. december 2010, idet kravet ellers er forældet.

Da klageren den 22. oktober 2007 solgte sine BankInvest Højrentelande fra sit kapitalpensionsdepot til sit åbne depot med et tab må det kunne lægges til grund, at forældelsesfristen i hvert fald senest løber fra dette tidspunkt.

Rådgivningen af klageren er sket i overensstemmelse med bankens forretningsgang og den uddannelse, som den enkelte rådgiver har modtaget, og som er gennemgået i det fremlagte notat. Bankens interne forretningsgange har været i overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen.

Bankens rådgivning i forbindelse med investering i BankInvest Højrentelande har været fyldestgørende og tilstrækkelig. Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Faktaarket om BankInvest Højrentelande, som sammen med bl.a. oplysningerne i prospektet har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, indeholder en afbalanceret beskrivelse af fordele og risici ved investeringen. Risikoen ved investeringen er ikke nedtonet i faktaarket.

Hverken banken eller BankInvest burde have forudset de store kursfald i BankInvest Højrentelande som har vist sig under finanskrisen.

Risikoklassificeringen af BankInvest Højrentelande som lav var korrekt i perioden fra 2004 frem til finanskrisens start i 2008/2009. På tidspunktet for investeringen var det derfor korrekt at klassificere risikoen ved BankInvest Højrentelande som lav.

Investeringsprofilen viser, at klageren havde en mellem risiko. På investeringstidspunktet var BankInvest Højrentelande klassificeret som lav risiko.

Investeringen var ikke i strid med klagerens investeringsprofil eller andre omstændigheder, der forelå på tidspunktet for investeringen.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren placerede på anbefaling af Roskilde Bank i december 2006 ca. 1,1 mio. kr. i pensionsmidler i en række værdipapirer, hvoraf ca. halvdelen var i form af aktiebaserede investeringsbeviser og ca. en fjerdedel i form af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Den resterende del blev overvejende placeret i strukturerede obligationer, som Finansiel Stabilitet efter det oplyste garanterer bliver indfriet til mindst kurs 100 i 2013.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at klagerens eventuelle krav er forældet.

Forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008. Efter lovens § 30 finder den også anvendelse på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden denne dato er forældet efter de hidtil gældende regler.

Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er ubekendt med fordringen, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen.

Ankenævnet finder, at klageren senest i forbindelse med, at pensionsdepotet blev solgt til hans frie depot den 22. oktober 2007, burde have fået kendskab til risikoen ved den foretagne investering og herved have haft grundlag for at bedømme Roskilde Banks eventuelle erstatningsansvar.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at de BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, som klageren havde købt på bankens anbefaling den 22. december 2006 til kurs 108,7, kun 10 måneder senere blev handlet til kurs 98,1.

Da forældelsesfristen på 3 år herefter skal regnes fra den 22. oktober 2007, var kravet forældet, da klageren den 20. februar 2011 indbragte sagen for Ankenævnet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.