Rykningspåtegning på pantebreve.
| Sagsnummer: | 4 /1991 |
| Dato: | 18-03-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Rykningspåtegning på pantebreve. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 24. oktober 1985 solgte klageren sin faste ejendom for 524.000 kr. Der udstedtes to sælgerpantebreve på henholdsvis 60.000 kr. Og 79.000 kr., som indlagdes i åbent depot i indklagedes Albertslund afdeling. I begge pantebreve var under særlige bestemmelser bl.a. anført:
"Uden afskrivning skal pantebrevet to gange i sin løbetid rykke for kreditforeningslånobligationslån eller kontantlån, men ikke indekslån - til forbedring af ejendommen. Lånets nettoprovenu må højst udgøre 75% af det beløb, der overfor kreditors bank dokumenteres anvendt til forbedring af ejendommen."
Henholdsvis den 13. februar og den 3. juli 1986 underskrev klageren to rykningspåtegninger vedrørende respekt af yderligere realkreditlån på 127.000 kr. og 81.000 kr.
I en udateret skrivelse fra BRF's byggesagkyndige til indklagedes Albertslund afdeling hedder det:
"På given foranledning bekræftes det herved, at der på ovennævnte ejendom er udført og stadig udføres en omfattende renovering og forbedring af hele ejendommen såvel ud- som indvendig.
BRF har ydet 2 obligationslån på henholdsvis 127.000 kr. samt 81.000 kr. For disse lån foreligger dokumentation i form af regninger.
Der er imidlertid tale om en væsentlig højere værdiforøgelse, vel nok omkring 300-350.000 kr., idet langt hovedparten af arbejdet er udført af lånsøgerne selv.
Der er bla. udført følgende: Installation af fjernvarme, isolering af vægge samt loft, nye gavle, nye vinduer samt rammer, nyt eternittag, totalmodernisering køkken, renovering af udhus, diverse malearbejde m.v."
I 1990 blev ejendommen på tvangsauktion overtaget af kreditforeningen, og klagerens pantebreve opnåede ikke dækning. Kreditforeningen videresolgte herefter ejendommen for 530.000 kr.
Klageren har efter at have brevvekslet med indklagede indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 121.633,21 kr. med morarenter fra 11. marts 1990. Beløbet udgør klagerens tab som følge af sletning af pantebrevene.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at ejendommen ved kreditforeningens videresalg solgtes for 530.000 kr., hvilket er 6.000 kr. mere, end klageren selv solgte ejendommen for i 1986. På baggrund heraf må det antages, at ejendommen ved optagelsen af yderligere kreditforeningslån på i alt 208.000 kr. blev overbelånt. Klageren finder, at indklagede, hos hvem pantebrevene lå i åbent depot, i forbindelse med, at klageren underskrev rykningspåtegningerne, var forpligtiget til at se kvitteringer på udført arbejde på ejendommen eller lade indklagedes egen arkitekt besigtige ejendommen med henblik på at undersøge, om der i ejendommen var sikkerhed for klagerens pantebreve efter rykning for de to kreditforeningslån.
Indklagede har anført, at man i forbindelse med ekspeditionen af respektpåtegningerne på klagerens pantebreve modtog en erklæring af 3. marts 1987 samt en udateret erklæring, begge fra kreditforeningens vurderingsmand. Ifølge disse erklæringer var der foretaget forbedringer på ejendommen for i alt 300.000-350.000 kr. Kreditforeningen havde foretaget belåning af ejendommen til ombygning såvel med prioritet forud som efter klagerens pantebreve, og da denne långivning som bekendt er lovreguleret, havde indklagede ikke anledning til at betvivle oplysningernes rigtighed, men forudsatte, at kreditforeningen havde foretaget den lovpligtige vurdering af de forelagte regninger. Pantebrevet stiller efter sin ordlyd ikke krav om, at regninger forelægges for indklagede. Ifølge indklagedes depotbestemmelser påtager man sig alene at opbevare værdipapirerne, at underrette debitor om deponering og om, at pantebrevet udgår af depotet samt at inddrive ydelser og eventuelle ejerskifteafdrag. Depotgebyret er fastsat i overensstemmelse med arbejdsbyrden vedrørende disse opgaver og ville være væsentlig højere, såfremt indklagede skulle påtage sig videregående opgaver som f.eks. at påse, at pantebrevenes indhold i øvrigt blev overholdt eller foretage selvstændige besigtigelser af den pantsatte ejendom som forudsat af klageren. Indklagede finder ikke, at indklagede ved indlæggelse af pantebrevene i depot har påtaget sig en forpligtigelse til at påse, at pantebrevenes særlige individuelle klausuler blev overholdt.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indholdet af den citerede skrivelse fra BRF's byggesagkyndige kunne indklagede med føje gå ud fra, at de i rykningsklausulen indeholdte betingelser var opfyldt. I mangel af særlig aftale herom findes det ikke at have påhvilet indklagede at kontrollere rigtigheden af de modtagne oplysninger, der lå til grund for kreditforeningens egen låneudmåling, og det findes heller ikke at kunne bebrejdes indklagede, at man ikke tilrådede klageren, at en sådan kontrol blev foretaget. Der findes herefter ikke at være grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar overfor klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.