Afgørelse

Opgørelse af tab i forbindelse med låneomlægning.

Klageren havde i sin ejendom et lån til realkreditinstitut 1. I november 2001 fremsendte realkreditinstitut 2 et lånetilbud til klageren på et nyt obligationslån. Lånetilbudet forudsatte indfrielse af lånet til institut 1. Ifølge lånetilbudet ville der efter indfrielse af lånet til institut 1, herunder betaling af differencerente, og afholdelse af omkostninger ved låneomlægningen være et overskydende provenu på 15.052 kr. Klageren indgik den 9. november 2001 en tinglysningsaftale med institut 2, herunder oprettelse af en afregningskonto til brug for ekspeditionen af låneomlægningssagen. Samme dag indgik klageren en fastkursaftale med institut 2 om udbetaling af det nye lån den 14. november 2001 til kurs 96,40. Indfrielsen af lånet til institut 1 skete den 13. december 2001. Den 11. januar 2002 fremsendte institut 2 en check på 11.561 kr. til klageren som afregning af låneomlægningssagen. Institut 2 vedlagde en beregning over tab/gevinst som følge af den forsinkede indfrielse af lånet til institut 1, der viste, at forsinkelsen havde ført til en gevinst for klageren. I beregningen var der taget højde for skatteværdien af renteudgifterne, den reducerede differencerente samt renteindtægten på afregningskontoen. Klageren afviste, at disse elementer kunne indgå i beregningen af tabet/gevinsten, som klageren opgjorde til 9.620 kr. Institut 2 afviste den 15. januar 2002 at acceptere klagerens beregning af tabet. Institut 2 vedlagde en revideret beregning af de ekstra udgifter, som den forsinkede indfrielse havde påført klageren, hvori skatteværdien af renteudgifterne ikke indgik, og hvorefter tabet var opgjort til 557 kr.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 2 skulle yde ham en erstatning på 9.620 kr. Institut 2 påstod frifindelse mod betaling af et beløb på 557 kr. til klageren.

Nævnet fastslog, at det var ubestridt, at der var begået en ansvarspådragende fejl fra institut, og at tvisten alene vedrørte beregningen af klagerens tab. Nævnet fandt, at klagerens tab ud fra almindelige erstatningsretlige opgørelsesprincipper måtte opgøres i overensstemmelse med institut 2’s seneste tabsopgørelse, således at der skete fradrag for den besparelse i differencerenten og for den renteindtægt på afregningskontoen, som klageren havde haft som følge af den for sene indfrielse af lånet til institut 1. Dette tab udgjorde 557 kr. Nævnet lagde i denne vurdering til grund, at forsinkelsen ikke havde ført til større garantiomkostninger for klageren. Nævnet frifandt derfor institut 2 mod, at instituttet betalte klageren et beløb på 557 kr.