Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Dispositioner på budgetkonto efter samlivsophævelse.

Sagsnummer: 79/2006
Dato: 06-12-2006
Ankenævn: Peter Blok, Karin Duerlund, Niles Bolt Jørgensen, Sonny Kristiffersen, Bent Olufsen
Klageemne: Budgetkonto - bodeling/samlivsophævelse
Ledetekst: Dispositioner på budgetkonto efter samlivsophævelse.
Indklagede: Vordingborg Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod dispositioner på en fælles budgetkonto foretaget efter klagerens og dennes ægtefælles separation.

Sagens omstændigheder.

I juli 2001 blev klageren og dennes daværende ægtefælle, H, kunder hos indklagede. Indklagede ydede parret et billån og et privatlån, ligesom der blev etableret en fælles budgetkonto. Indklagede har fremlagt en af H underskrevet blanket, hvorefter H den 23. juli 2001 gav klageren fuldmagt vedrørende budgetkontoen.

Den 21. september 2001 blev klageren og H separeret. I den forbindelse blev parrets fælles faste ejendom sat til salg.

Klageren har anført, at han efter separationen etablerede en lønkonto og budgetkonto i et andet pengeinstitut. Han havde derefter intet at gøre med budgetkontoen hos indklagede. Han indsatte sin andel af udgifterne til lån og ejendommen på H's lønkonto hos indklagede, 4.300 kr. om måneden.

Salget af parrets faste ejendom trak ud. Ejendommen blev først solgt med overtagelse 1. marts 2005.

Ved skrivelse af 6. september 2002 til klageren anførte indklagede:

" I forbindelse med salget af [parrets faste ejendom], blev der betalt en del regninger, som blev klaret med et bevilget overtræk.

Lovmæssigt må et bevilget overtræk for privatpersoner kun løbe i 3 måneder, så jeg har forhøjet privatlånet med 65.672,97 kr., som vil inddække de overtræk der er. Ydelsen fortsætter med samme beløb pr. måned, som der hidtil har været betalt på privatlånet.

Lånet skal indfries af det provenu der bliver af salget af [parrets faste ejendom].

Du bedes underskrive lånedokumentet og returnere det i medsendte kuvert - kopien kan du beholde."

Indklagede har fremlagt kopi af gældsbrev vedrørende forhøjelse af klagerens og H's privatlån med 65.672,97 kr. til 75.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet af H den 6. september 2002 og af klageren den 10. september 2002. Indklagedes filialchef har underskrevet til vitterlighed. Klageren har anført, at han ikke har underskrevet gældsbrevet hos indklagede, men fik det tilsendt.

Af kontoudtog for budgetkontoen fremgår, at kontoens saldo den 6. september 2002 var 16.451,76 kr. (negativ). Den 11. s.m. er indsat 63.859,97 kr. vedrørende låneforhøjelsen, og samme dag er der overført 47.000 kr. til H's konto.

Indklagede har anført, at låneforhøjelsen skulle dække overtræk på budgetkontoen samt udgifter ved reparation på parrets ejendom udlagt af H. Klageren bestrider, at der er udført reparationer på ejendommen.

Af kontoudskrift for budgetkontoen for perioden 23. juli 2001 til 2. marts 2005 fremgår en række betalinger. Ifølge klageren er der udover udgifter vedrørende ejendommen og overførsler til parrets billån og privatlån - henholdsvis 2.100 kr. og 2.000 kr. månedligt - også foretaget betalinger, der er H's private udgifter efter separationen. Der er i begyndelsen månedligt fra H's lønkonto til budgetkontoen overført 2 x 2.150 kr. Fra september 2003 er der af H overført 5.950 kr. om måneden.

Den 3. januar 2005 blev der overført 13.014,85 kr. fra budgetkontoen til H's lønkonto. Indklagede har anført, at overførslen skete på foranledning af H og skulle gå til dækning af renter påløbet for udlæg vedrørende parrets ejendom; udgifterne var betalt af H.

Klageren har anført, at han ikke fik tilsendt kontoudskrifter for budgetkontoen.

Ved skrivelse af 17. marts 2005 til klageren anførte indklagede, at salget af parrets faste ejendom ville dække indfrielsen af to realkreditlån samt saldoen på budgetkontoen bortset fra 3.000 kr. Parrets billån med en restgæld på 30.040 kr. samt privatlånet med en restgæld på 30.568 kr. ville ikke blive indfriet ved salget.

Klageren anmodede umiddelbart herefter om at modtage kontoudtog for budgetkontoen, billånet og privatlånet m.v. Ved skrivelse af 31. marts 2005 anmodede klageren indklagede om at redegøre for en række hævninger på budgetkontoen, som efter hans opfattelse vedrørte H's private udgifter.

Ved skrivelse af 4. april 2005 oplyste indklagede, at en række af de af klageren nævnte hævninger vedrørte H's udgifter. Indklagede anførte endvidere, at indbetalingerne til budgetkontoen havde været fordelt med 4.300 kr. månedligt fra klageren og 5.950 kr. fra H.

Ved skrivelse af 19. april 2005 meddelte indklagede klageren, at skødedeponeringskontoen vedrørende salget af ejendommen var frigivet; efter indfrielse af realkreditlån var kontoens saldo på 36.809,38 kr. Indklagede forespurgte, om beløbet kunne overføres til den fælles budgetkonto og gjorde opmærksom på, at billånet og privatlånet fortsat ikke var indfriet.

Ved skrivelse af 21. april 2005 redegjorde klageren for det økonomiske mellemværende mellem ham og H i perioden efter parrets separation. Klageren konkluderede, at han efter at have betalt sin andel af udgifterne ved ejendommen og ydelser på lån havde et samlet overskud på 78.432,19 kr. Overskuddet fra salget af ejendommen skulle derfor tilfalde ham, ligesom H skulle overtage hæftelsen fuldt ud for billånet og privatlånet. Han anmodede indklagede om bl.a. at redegøre for, hvorfor der ikke i september 2001 ved parrets separation var etableret en separat budgetkonto for udgifter vedrørende den fælles ejendom, samt hvorfor han siden separationen ikke havde modtaget kontoudtog eller årsudskrifter fra konti, for hvilke han var medkontohaver. For så vidt angik låneforhøjelsen i september 2002 anmodede han indklagede om at oplyse, hvorvidt han havde indvilget i forhøjelsen samt, om han var blevet oplyst om formålet hermed. Klageren bemærkede i denne forbindelse, at der umiddelbart efter, at låneforhøjelsen på ca. 63.000 kr. var indsat på budgetkontoen, var overført 47.000 kr. til H's lønkonto.

Ved skrivelse af 2. maj 2005 meddelte indklagede, at man havde videresendt hans skrivelse af 21. april 2005 til H, og at man henholdt sig til, at klageren og H var debitorer på lånene og begge kontohavere på budgetkontoen.

Ved skrivelse af 24. maj og 20. juni 2005 anmodede indklagede klageren om at indbetale på de fælles lån. Af sidstnævnte skrivelse fremgår, at billånet var overtaget af H, og at der i forbindelse med salget af ejendommen yderligere var afregnet 6.904,36 kr. for udarbejdelse af tilstandsrapport.

Ved skrivelse af 3. og 14. november 2005 rykkede indklagede klageren for afvikling af restgæld på engagementet og anførte, at manglende reaktion ville medføre overgivelse af kravet til inkasso.

Af årsoversigter for klagerens engagement med indklagede fremgår, at budgetkontoen for årene 2001-2004 er indberettet som vedrørende to ejere; kontoen fremgår ikke af oversigten for 2005. Saldoen var ved udgangen af årene 2001 - 2004 henholdsvis ca. 3.800 kr., ca. 6.300 kr. (negativ), ca. 23.800 kr. (negativ) og ca. 20.900 kr. (negativ).

Af parrets bodelingsoverenskomst fremgår:

"…

§ 5.

Med hensyn til den fælles hæftelse på vores lån i [indklagede], herunder billån, kontonr. …. og privatlån, kontonr. …. er vi enige om at søge disse lån opdelt, således at [H] overtager restgælden på billånet som enedebitor, medens restgælden på privatlånet deles med halvdelen til hver.

Med hensyn til vores fælles budgetkonto i [indklagede], kontonr. …. er vi enige om at fortsætte indbetalingerne hertil til dækning af de faste udgifter vedrørende ejendommen …., frem til 01. marts 2005, idet eventuelt overskud fra budgetkontoen overgår til dækning af debetsaldoen på vores fælles lån, medens et eventuelt underskud deles ligeligt mellem os.

…"

Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter - forbrugere" fremgår:

"…

9. Forskellige bestemmelser

Fuldmagt

Indgår flere kunder aftale om en fælles konto, kan hver af kontohaverne disponere alene over kontoen, medmindre andet er aftalt. "

Parternes påstande.

Klageren har den 14. marts 2006 indbragt sagen for Ankenævnet. Ifølge klageskemaet er klagerens påstand: "Afslag på det krav de fremstiller samt godtgjort de 47.000,- de har udbetalt til [H] samt godtgjort for meget indbetalt på Budget (Gæld [H])."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han kort tid efter parternes separation oprettede løn- og budgetkonto i et andet pengeinstitut. Han havde derefter intet at gøre med budgetkontoen hos indklagede. Han indsatte sin andel af udgifterne vedrørende huset på H's lønkonto.

Indklagede har tilladt, at H lod sine private udgifter efter separationen betale via den fælles budgetkonto frem for at oprette en ny budgetkonto for H. Derimod blev en regning vedrørende centralvarmeanlægget i den fælles ejendom, som han havde betalt, afvist fra betaling via budgetkontoen.

Efter at han flyttede fra ejendommen, modtog han ikke kontoudtog. Indklagedes forklaring var, at det skyldtes, at man ikke havde hans adresse, men ved forhøjelsen af lånet i september 2002 var det muligt for indklagede at finde adressen.

Indklagedes oplysning om, at låneforhøjelsen i september 2002 skulle gå til overtræk af budgetkontoen, og at overførslen af 47.000 kr. skulle dække et underskud vedrørende reparation af ejendommen, stiller han sig uforstående overfor. Der har ikke været foretaget nogen former for reparationer siden skilsmissen, men beløbet kan muligt dække reparation og udgifter på H's nye bolig. Han har gentagne gange anmodet om dokumentation for disse udgifter, men forgæves. Overførslen fra budgetkontoen til H's lønkonto skete uden hans samtykke og må være uberettiget.

Indklagede har først efter rykkere fremsendt kontoudtog over den fælles budgetkonto. Indklagede hævder, at han er medkontohaver på budgetkontoen, men afviser alligevel regninger fremsendt fra ham til betaling via denne.

Indklagede truede ham i juni 2005 med inkasso uden at fremsende en endelig opgørelse af de fælles konti, så han kunne se hvordan beløbet blev opgjort.

Af bodelingsoverenskomsten fremgår, at billånet og privatlånet skulle opdeles. Indklagede henviser nu til bodelingsoverenskomsten, men har ikke opdelt lånene som nævnt heri.

Indklagede overførte primo januar 2005 13.014,85 kr. fra budgetkontoen til H's lønkonto uden hans godkendelse eller orientering.

Indklagede har anført, at klageren og H ved separationen var enige om at fortsætte med indbetalinger til den fælles budgetkonto, indtil ejendommen blev solgt.

Klageren og H kunne begge disponere over kontoen.

Indklagede er på intet tidspunkt blevet anmodet om og har ikke påtaget sig ansvaret for parternes brug af den fælles budgetkonto. Man har ikke været indblandet i fordelingen af parternes mellemværende i forbindelse med skilsmissen.

Man erindrer ikke at have været præsenteret for en regning vedrørende et centralvarmeanlæg, som klageren ønskede betalt via budgetkontoen.

Det er indklagede uvedkommende, om parterne har et krav på hinanden i forbindelse med separationen. Der henvises i den forbindelse til parternes bodelingsoverenskomst.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I forbindelse med separationen i september 2001 oprettede klageren lønkonto og budgetkonto i et andet pengeinstitut, men det blev aftalt, at den hidtidige fælles budgetkonto hos indklagede skulle opretholdes, indtil parrets ejendom var solgt, således at klageren hver måned skulle indbetale et beløb til dækning af hans andel af udgifterne vedrørende ejendommen og ydelserne på parrets billån og privatlån hos indklagede. Det må lægges til grund, at der ikke blev taget stilling til, hvorvidt budgetkontoen samtidig fortsat måtte anvendes som budgetkonto for klagerens tidligere ægtefælle, H's private udgifter, således som det faktisk skete i de følgende år. Klageren anmodede ikke om at få tilsendt kontoudskrifter vedrørende budgetkontoen, selv om han af årsoversigten for 2002 og de følgende år kunne se, at saldoen var negativ. Ankenævnet finder, at klageren på denne baggrund må være afskåret fra nu at gøre gældende, at det var uberettiget, at budgetkontoen tillige blev anvendt til betaling af private udgifter for H. På den anden side måtte det stå klart for indklagede, at klageren - uanset at han formelt forsat var medkontohaver - ikke ville acceptere at skulle hæfte for en negativ saldo på budgetkontoen, som måtte opstå som følge af, at H's indbetalinger til kontoen ikke dækkede H's andel af udgifterne til ejendommen og de fælles lån samt H's private udgifter.

Klageren accepterede i september 2002, at det private lån blev forhøjet med 65.672,97 kr. til dækning af overtræk, som ifølge indklagedes skrivelse af 6. september 2002 var opstået i forbindelse med betaling af regninger vedrørende ejendommen. Efter det foreliggende er det ikke godtgjort, at det sidste ikke var rigtigt, endsige at indklagede var bekendt hermed. Klageren er derfor bundet af den accepterede forhøjelse af lånet, ligesom han ikke kan få medhold i indsigelsen mod overførslen af 47.000 kr. af låneprovenuet fra budgetkontoen til H's lønkonto, idet denne overførsel ifølge indklagede skulle dække regninger vedrørende ejendommen betalt af H.

Klageren har anført, at de beløb, han har overført til budgetkontoen hos indklagede, sammenlagt væsentligt overstiger hans andel af udgifterne vedrørende ejendommen og de to fælles lån. Dette kan tages i betragtning ved en opgørelse af mellemværendet mellem klageren og H, men efter det foran anførte kan det ikke gøres gældende som grundlag for nedsættelse af klagerens forpligtelser over for indklagede.

Ved skrivelse af 19. april 2005 til klageren oplyste indklagede, at der resterede 36.809,38 kr. på skødedeponeringskontoen vedrørende salget af parrets ejendom, og indklagede anmodede om tilladelse til at overføre dette beløb til budgetkontoen. Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at klageren ikke gav denne tilladelse, men at indklagede desuagtet overførte beløbet til budgetkontoen til hel eller delvis udligning af en negativ saldo på denne. Det må lægges til grund, at den negative saldo på budgetkontoen var opstået som følge af, at H's indbetalinger til kontoen ikke dækkede hendes andel af de fælles udgifter samt hendes private udgifter, og det følger herefter af det foran anførte, at klageren ikke hæftede for den negative saldo på budgetkontoen. Overførslen fra deponeringskontoen til budgetkontoen var derfor uberettiget for så vidt angår klagerens halvdel af indeståendet på deponeringskontoen. Indklagede skal derfor til klageren betale halvdelen af overskuddet ved salget af ejendommen efter indfrielse af realkreditlån og afholdelse af alle udgifter vedrørende salget. Det bemærkes herved, at det fremgår af indklagedes skrivelse af 20. juni 2005, at der viste sig at være en yderligere udgift vedrørende salget på 6.904,36 kr. Det beløb, indklagede skal betale til klageren, skal forrentes fra klagens indgivelse den 14. marts 2006.

Som følge af det anførte

Indklagede skal anerkende, at klageren ikke hæftede for den negative saldo på budgetkontoen hos indklagede, og skal inden 4 uger til klageren betale halvdelen af overskuddet ved salget af klagerens og dennes tidligere ægtefælles ejendom efter indfrielse af realkreditlån og afholdelse af alle udgifter vedrørende salget. Beløbet skal forrentes med rente efter renteloven fra den 14. marts 2006. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.