Studielån, gebyr, udskrifter, ændring af ydelsesstørrelse.
| Sagsnummer: | 263 /1989 |
| Dato: | 20-12-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - udskrift
Udlån - studielån |
| Ledetekst: | Studielån, gebyr, udskrifter, ændring af ydelsesstørrelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 28. december 1987 indgik klageren en aftale med indklagede om tilbagebetaling af statsgaranteret studielån på 268.781,70 kr. over ca. 14 år med en månedlig ydelse på 3.200 kr. første gang den 30. marts 1988.
Den 31. marts 1988 indgik 8.188 kr. i rentetilskud på lånekontoen. Efter at klageren havde rettet telefonisk henvendelse til indklagede vedrørende størrelsen af ydelsen pr. 30. marts 1988, meddelte indklagede i skrivelse af 13. juni 1988 klageren, at rentetilskuddet, der udgør 8.188 kr. pr. kvartal, var indsat på lånet den 1. april 1988 som et ekstraordinært afdrag for april kvartal og derfor ikke ville bidrage til den ordinære ydelse pr. 30. marts 1988. Den månedlige ydelse ville fra april kvartal, og så længe rentetilskuddet virkede, blive nedsat til 470 kr.
I skrivelse af 27. juni 1988 meddelte indklagede klageren, at den månedlige ydelse på studieLånet med virkning fra den 30. juni 1988 forhøjedes til 3.360 kr., således at statens garantiperiode på 15 år fra uddannelsens afslutning kunne overholdes.
Klageren meddelte herefter i skrivelse af 13. juli 1988 indklagede, at der ikke ville tilgå kontoen yderligere ydelser, udover rentetilskud fra Statens Uddannelsesstøtte, førend han, der blev repræsenteret af Københavns Retshjælp, havde modtaget originale kontoudskrifter fra udlånskontoen, og før Retshjælpen havde vurderet, om den af indklagede krævede forhøjelse af den månedlige ydelse var berettiget. Efter at have brevvekslet med Retshjælpen rykkede indklagede i skrivelser af henholdsvis 13. oktober og 15. november 1988 kautionisten for opståede restancer på lånet.
Efter yderligere brevveksling mellem indklagede, klageren og S. U. Styrelsen har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udarbejde EDB-udskrifter for udlånskontoen mod ordinært gebyr for kontoudtog, at annullere rykkergebyrer for udlånskontoen samt at nedsætte den månedlige ydelse til 3.200 kr. som anført i tilbagebetalingsaftalen af 28. december 1987.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har oplyst, at man ikke har mulighed for at fremsende EDB-udskrifter. Gebyret for fremfinding af oplysninger vil blive beregnet ud fra, at tidsforbruget vil være 1/2 arbejdsdag, hvilket klageren finder urimeligt. Baggrunden for klagerens interesse i at modtage EDB-udskrifter er, at der ikke er overensstemmelse mellem hans opgørelse af restgælden og den restgæld, der manuelt er beregnet af indklagede.
På tidspunktet for indklagedes henvendelse til kautionisten var han ikke i restance. Dette skyldes, at rentetilskud indbetales kvartalsvis forud. Der var således ved S. U. Styrelsens betaling af rentetilskud pr. 30. september 1988 i alt indbetalt 28.804 kr. på lånekontoen. Ifølge tilbagebetalingsaftalen skulle han på daværende tidspunkt have haft indbetalt 22.400 kr. Indklagede har således uberettiget rykket kautionisten og uberettiget opkrævet rykkergebyrer. Indklagede har endvidere uberettiget ensidigt ændret tilbagebetalingsaftalen af 28. december 1988. På tidspunktet for indgåelsen af tilbagebetalingsaftalen måtte det være indklagede bekendt, at staten kun kautionerede i 15 år, hvorfor der kunne have været taget højde herfor ved aftalens indgåelse. Klageren er fuldt indforstået med, at afviklingsperioden højst kan strække sig over 15 år. Et stigende renteniveau vil blot betyde, at den sidste ydelse indenfor 15 års perioden bliver større.
Indklagede har anført, at indklagedes EDB-system ikke kan producere egentlige kontoudskrifter vedrørende udlån, hvorfor indklagede manuelt har udarbejdet bevægelsesblade ud fra indklagedes daglige bogføringsjournal. Såfremt klageren ønsker yderligere materiale fremfundet, må det ske mod betaling af sædvanligt gebyr. Fremfinding foregår ved at finde bevægelsen på filmkort samt bilag på arkiv, hvorfor et tidsforbrug på 1/2 dag ikke er urealistisk.
Med skrivelse af 23. september 1989 til Retshjælpen og klageren er der fremsendt beskrivelse af alle bevægelser indtil da på klagerens konto. Det er korrekt, at der pr. 30. september 1988 er indsat i alt 28.404 kr. på hans udlånskonto. Dette beløb inkluderer imidlertid rentetilskud 8.188 kr., som er indbetalt den 30. september 1988. Ifølge bekendtgørelse nr. 676 af 4. november 1988 om tilskud til afvikling af statsgaranterede studielån indsættes rentetilskud forud for det kvartal, hvor tilskuddet skal have virkning. Tilskuddet berører således ikke ydelsen pr. 30. september 1988. Lånet udviste derfor pr. 30. september 1988 en restance på 2.520 kr. Ved skrivelse af 23. marts 1989 meddelte S. U. Styrelsen klageren, at indklagedes oplysninger om anvendelsen af rentetilskud er i overensstemmelse med de gældende regler.
Ved skrivelse af 18. maj 1989 til klageren fremsendte indklagede et supplerende bevægelsesblad udvisende posteringerne frem til denne dato, hvor restancen udgjorde 4.183 kr.
For så vidt angår forhøjelsen af den månedlige ydelse har indklagede henvist til, at statens garantierklæring bortfalder 15 år efter studiets afslutning eller afbrydelse. Ifølge tilbagebetalingsaftalen skal lånet være afviklet over ca. 14 år. Dette svarer til 15 år efter, at klageren afsluttede sin uddannelse, hvilket ifølge den sidste garantierklæring, indklagede har modtaget, skete den 30. juni 1987. Som følge af en renteforhøjelse er ydelsen forhøjet, således at lånet kan afvikles indenfor garantiperioden.
Indklagedes forretningsgang er under hensyn til garantiperioden tilrettelagt således, at den aftalte afviklingsperiode fastholdes uanset renteændringer, således at en rentesænkning medfører en nedsættelse af ydelsen og en renteforhøjelse det modsatte.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede findes - uanset at der ikke er taget forbehold herom i aftalen om tilbagebetaling - at have været berettiget til at forlange en forhøjelse af den månedlige ydelse, således at gælden kan afvikles indenfor garantiperioden ved anvendelse af den gældende rente, jf. herved § 17, stk. 1, nr. 2, i lovbekendtgørelse nr. 880 af 23. december 1988 om statens uddannelsesstøtte.
Det bemærkes, at formularen til aftalen om tilbagebetaling - der ikke er udarbejdet af indklagede - burde have indeholdt et udtrykkeligt forbehold om adgangen til at regulere den månedlige ydelse.
Da det af indklagede anførte vedrørende anvendelsen af rentetilskud er i overensstemmelse med § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 676 af 4. november 1988 om tilskud til afvikling af statsgaranterede studielån, og da der heller ikke i øvrigt er grundlag for at betvivle rigtigheden af indklagedes opgørelser, må det lægges til grund, at der har været restancer på lånet som angivet af indklagede. Klagerens krav om tilbagebetaling af rykkergebyrer kan derfor ikke tages til følge.
Klageren har efter anmodning modtaget bevægelsesblade udvisende samtlige posteringer på udlånskontoen. Indklagede er efter det oplyste ikke i stand til at producere EDB-udskrevne kontoudtog, og klageren findes heller ikke at kunne forlange, at posteringsoversigter gives i denne form. Det er ikke antageliggjort, at der er fejl i de af indklagede udarbejdede bevægelsesblade. Indklagede findes herefter at være berettiget til at forlange, at klageren, såfremt han ønsker nærmere dokumentation for de enkelte posteringer, selv skal betale omkostningerne ved fremskaffelsen af denne dokumentation.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.