Indsigelser mod fordring, som pengeinstitut havde solgt til tredjemand, herunder mod lukning af kredit inden salg af fordringen.
Indledning
Sagen vedrører indsigelser mod en fordring, som Ikano Bank havde solgt til tredjemand, herunder mod bankens lukning af klagerens kredit inden salg af fordringen.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Ikano Bank, hvor han siden april 2013 havde haft en kredit -856 på 30.000 kr. med et tilhørende Visa/dankort.
Af bankens kortbestemmelser pr. 1. november 2010, der var gældende for kreditten, fremgik blandt andet:
”2.10 Aftalens løbetid, opsigelse af kort og kortkonto
Aftalen om brug af kortet løber indtil den opsiges af én af parterne. …
…
4.2 Aftalegrundlag
Aftalegrundlaget består af ansøgningsblanket, kortbestemmelser samt kreditkontrakt. …
…
4.14 Betaling
... Overskrides betalingsdatoen betragtes det som misligholdelse, hvorved Ikano Bank er berettiget til omgående at opsige kontoen, med krav om øjeblikkelig indfrielse af restgælden.
…
4.20 Overtrædelse af kortbestemmelserne og spærring af kort
Ved overtrædelse af kortbestemmelserne, herunder ved manglende betaling eller hvis der er væsentlig forhøjet risiko for, at du ikke kan opfylde dine betalingsforpligtelser, er Ikano Bank berettiget til at lukke for yderligere brug af kortet. Du vil blive underrettet om lukningen. Øjeblikkelig spærring kan være nødvendig, hvis der er tale om særlige omstændigheder. …
…
4.24 Kortindehavers misligholdelse
Uanset et aftalt opsigelsesvarsel forfalder saldoen på kortkontoen til øjeblikkelig indfrielse i tilfælde af: …
b) At du …
3. udsættes for udlæg eller arrest …
…
4.26 Overdragelse
Ikano Bank har ret til at overdrage sit tilgodehavende mod kortindehaver i henhold til denne aftale. En sådan overdragelse fritager ikke kortindehaver for dennes forpligtelser.
…
Kapitel 7 – Kreditvurdering
… Kreditvurdering kan ske når som helst under kontoforholdets forløb.
Ikano Bank kan altid nedsætte den maksimale kreditramme, dog aldrig til et beløb lavere end det aktuelle træk på nedsættelsestidspunktet. Nedsættelse af kreditrammen vil f.eks. kunne ske, hvis Ikano Banks kreditvurdering af kortindehaver ændrer sig. …
…”
Den 6. juni 2016 offentliggjorde RKI, at der var berammet tvangsauktion over en fast ejendom tilhørende klageren.
Den 6. juni 2016 sendte banken klageren et brev, hvori den blandt andet anførte følgende:
”Indberetning fra anden kreditor
…
Vi skriver til dig, da vi dags dato har lukket dit Ikano Bank Visakort hos os.
Dette har vi gjort, fordi vi har modtaget oplysning fra Debitor Registeret eller RKI (Ribers Kredit Information) om indberetning fra anden kreditor.
Ligesom vi kreditvurderer nye ansøgere, foretager vi også løbende vurdering af vores eksisterende kunders kreditværdighed. Hvis en af vores kunder bliver indberettet til Debitor Registeret eller RKI (Ribers Kredit Information), lukker vi automatisk hele kundens engagement hos os. Lukningen er permanent.
På trods af et godt samarbejde må vi tage informationerne fra Debitor Registeret eller RKI (Ribers Kredit Information) med i den samlede betragtning. For dig betyder det, at du kan fortsætte med at betale de månedlige afdrag. Vi kræver ikke den samlede skyldige saldo til omgående forfald.
…”
Banken har fremlagt en udskrift af en rapport fra RKI, hvoraf fremgår, at et realkreditinstitut den 14. september 2016 indberettede klageren til RKI som dårlig betaler.
I en mail af 26. september 2016 til banken anførte klageren:
”I har for nogle måneder siden spærret mit engagement grundet RKI- registrering for annonceret tvangsauktion. Jeg har haft denne dialog med jer tidligere, hvor I fjernede spærring grundet retslig tvist. Tvisten pågår fortsat, og jeg skal derfor bede jer fjerne spærringen igen. Jeg henviser til tidligere korrespondance. Jeg skal herudover henvise til min stabile betalingshistorik, hvortil der fortsat ikke er noget at bemærke.
…”
Banken fastholdt, at den var berettiget til at lukke kreditten.
Banken har oplyst, at klageren efterfølgende meddelte, at han ville stoppe sine løbende betalinger til banken, hvorfor banken den 27. oktober 2016 pr. mail sendte et inkassovarsel til klageren. Idet klageren ikke genoptog sine betalinger, blev klagerens konto den 16. november 2016 sendt til inkasso. Banken modtog den seneste indbetaling fra klageren den 6. oktober 2016 forinden overgivelsen af sagen til inkasso.
Banken har endvidere oplyst, at bankens fordring mod klageren sammen med bankens øvrige nødlidende sager den 3. april 2017 blev solgt til et inkassofirma, F. Ved et brev dateret den 6. april 2017 orienterede F klageren om, at bankens fordring mod ham, der på daværende tidspunkt kunne opgøres til 32.502,43 kr., var blevet overdraget til eje til F. Klageren har oplyst, at han først modtog brevet fra F den 20. april 2017.
Den 18. april 2017 indbragte klageren sagen for Ankenævnet og vedlagde blandt andet en redegørelse for sagen dateret den 31. marts 2017.
Den 20. april 2018 indgav klageren en klage til Datatilsynet over Ikano Bank. Klageren anførte blandt andet, at banken ikke var berettiget til at overdrage hans personoplysninger til F ved overdragelsen af fordringen mod ham. Klageren anmodede Ankenævnet om at sætte sagen i bero, indtil der forelå en afgørelse fra Datatilsynet.
Ved en afgørelse af 14. november 2019 udtalte Datatilsynet alvorlig kritik af, at banken havde videregivet oplysninger om klagerens CPR-nummer i strid med databeskyttelseslovens § 11, stk. 2.
Ved et brev af 7. januar 2020 til Datatilsynet fremkom banken med nye bemærkninger og anmodede Datatilsynet om at genoptage sagen, hvilket Datatilsynet gjorde. Klageren anmodede fortsat Ankenævnet om at sætte sagen i bero, indtil der forelå en afgørelse fra Datatilsynet.
Den 14. august 2020 indgav klageren en politianmeldelse mod Ikano Bank for overtrædelse af inkassolovgivningen. Han anførte blandt andet, at sagen både verserede ved Det finansielle Ankenævn og Datatilsynet, og at sagerne endnu ikke havde kunnet afgøres grundet manglende kompetencer hos Ankenævnet og Datatilsynet vedrørende inkassolovgivningen, som henhører under politiet.
Ved en afgørelse af 19. juli 2021 fandt Datatilsynet efter en fornyet gennemgang af sagen, at bankens behandling af personoplysninger var sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesloven, jf. § 11, stk. 2, nr. 1.
Klageren anmodede herefter Ankenævnet om at sætte sagen i yderligere bero, indtil politiets behandling og/eller afgørelse af tvisten med F forelå.
Ankenævnets sekretariat meddelte klageren, at sagen ikke længere kunne sættes i bero, og at sagen nu ville blive lagt til Ankenævnet til afgørelse. Sekretariatet oplyste, at Ankenævnet i forbindelse med behandlingen af sagen også ville tage stilling til klagerens anmodning om, at sagen skulle sættes i yderligere bero for at afvente politiets behandling og/eller en afgørelse af klagerens tvist med F.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at banken skal betale en erstatning på 25.000 kr. for uberettiget at have spærret hans kredit den 6. juni 2016, og at banken skal anerkende, at den var uberettiget til at sælge fordringen mod ham til eje til F, når der verserede en klage over banken vedrørende den solgte fordring i Ankenævnet. Han tager forbehold for at gøre alle omkostninger gældende over for banken, som han måtte blive påført i forbindelse med en eventuel sag om afgørelse af sin tvist med F.
Ikano Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken ikke har dokumenteret, at den har foretaget en kreditvurdering af ham på et sagligt grundlag i overensstemmelse med Finanstilsynets regler. Banken har ikke fremlagt den kreditvurdering, som den påstår at have lagt til grund for spærring af engagementet.
En kreditvurdering skal foregå skriftligt, og at det følger af kreditaftalelovens § 7 c og af Finanstilsynets regler, at en kreditgiver skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger. Disse regler skal ikke kun følges ved etablering af engagementet, men også efterfølgende.
Banken har ikke har bedt ham sende økonomiske oplysninger. Banken har ikke bedt om økonomiske oplysninger siden engagementets etablering. Spærringen af hans engagement er ikke sket på baggrund af fyldestgørende oplysninger, men på et usagligt grundlag og alene på baggrund af en uberettiget RKI-registrering. Det bekræftes i bankens brev af 6. juni 2016 til ham, hvor banken selv skriver: ”på trods af et godt samarbejde må vi tage informationerne fra RKI med i den samlede betragtning”.
Dateringsmæssigt bemærkes det korte tidsrum mellem meddelelsen om RKI-registrering og spærring af engagementet, der skete samme dag.
Bankens spærring af engagementet var uberettiget. Der var ingen kreditor, som var årsag til RKI-registreringen. Den var alene forårsaget af fogedrettens annoncering af tvangsauktion. Bankens spærring af engagementet blev alene foretaget på baggrund af en RKI-registrering, hvis berettigelse var bestridt af ham. Der verserede en tvist om registreringens rigtighed. Han var derfor uskyldig, indtil det modsatte var bevist.
Den verserende tvist, som var årsag til RKI-registreringen, omhandlede et stort boligengagement bestående af tre ejendomme, som alle blev afstået ufrivilligt, heraf de to på tvangsauktion. Årsagen hertil var realkreditinstituttets låneformidlers overbelåning og manipulation med og afgivelse af fejlagtige oplysninger om husstandens indtægtsforhold til realkreditinstituttet. Det var ikke muligt at forhindre tvangsauktionerne på trods af indsigelser i fogedretten. Tvangsauktionerne blev gennemført, uanset at der verserede tvist om forholdene, som måtte afklares efterfølgende. Mens sagen har verseret i Ankenævnet, blev den tvist med låneformidleren, som var årsag til RKI-registreringen, afsluttet til hans fordel.
Bankens spærring af det til kreditaftalen hørende kreditkort var en misligholdelse af kreditaftalen. Det bestrides, at han havde misligholdt kreditaftalen. Han var berettiget til at tilbageholde betaling, når banken ikke leverede den aftalte ydelse. Han meddelte banken, at betalingsstandsningen blev indstillet, når bankens misligholdelse blev bragt til ophør. Ved vurderingen af den gensidige beskyldning om misligholdelse må det vurderes, hvilken af parternes misligholdelse, som skete først. Han indstillede først sin betaling fem måneder efter bankens misligholdelse og først efter forgæves forsøg på at få banken til at bringe sin misligholdelse til ophør.
Overdragelsen af kreditaftalen til eje fra banken til F under sagens behandling i Ankenævnet var uberettiget. F, der driver inkassovirksomhed, kan ikke drive bankvirksomhed og kan derfor ikke levere kontraktgenstanden. F kan heller ikke indtræde i kreditaftalens vilkår og aftaleforhold.
Hertil kommer, at hans oprindelige klage mod Ikano Bank, efter bankens overdragelse af fordringen til eje til F, ikke længere kan behandles af Ankenævnet, og Ankenævnet kan heller ikke behandle en klage over inkassovirksomheden F. Sagen ved Ankenævnet mod Ikano Bank kan således først afgøres, når F’s misligholdelse er behandlet og afgjort.
Sagen i Ankenævnet bør derfor afvente politiets behandling af sagen om overtrædelse af inkassolovgivningen og/eller en afgørelse af hans tvist med F. Han kan på nuværende tidspunkt ikke opgøre sit tab og sine omkostninger i sagen.
Ikano Bank har blandt andet anført, at den var berettiget til at lukke for klagerens løbende kredit, da der var en forhøjet risiko for, at klageren ikke ville kunne opfylde sine forpligtelser.
Den 6. juni 2016 offentliggjorde RKI, at der var berammet tvangsauktion over klagerens faste ejendom. Denne meddelelse medførte, at banken i henhold til kapitel 7 i bankens kortbestemmelser foretog en fornyet kreditvurdering af klageren. En sådan kreditvurdering kan ske når som helst under et kontoforholds forløb.
Grundet den forestående tvangsauktion var der en væsentlig forhøjet risiko for, at klageren ikke kunne opfylde sine betalingsforpligtelser. Banken valgte derfor at lukke for yderligere brug af kreditrammen i henhold til kortbestemmelsernes punkt 4.20.
Der var endvidere hjemmel til at opsige kreditaftalen i kreditaftalelovens § 27, stk. 3, hvoraf fremgår: ”Hvis det er fastsat i kreditaftalen, kan kreditgiveren ud fra objektivt begrundede hensyn bringe forbrugernes ret til at udnytte en kreditmulighed i henhold en tidsubegrænset kreditaftale til ophør. Kreditgiveren skal underrette forbrugeren om et sådant ophør og begrundelsen herfor på papir eller på et andet varigt medium, om muligt før ophøret og ellers senest umiddelbart herefter.”
Det af klageren anførte om, at vurdering af kreditværdighed skal ske på grundlag af fyldestgørende oplysninger, omhandler alene den vurdering, en kreditgiver skal foretage forud for en kreditaftales indgåelse, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Det bemærkes, at der efterfølgende blev gennemført tvangsauktion over klagerens faste ejendom, og den 14. september 2016 registrerede et realkreditinstitut klageren i RKI som dårlig betaler.
På denne baggrund fastholdes det, at banken med rette lukkede klagerens konto for yderligere køb.
Det er korrekt, at banken ikke længere er ejer af fordringen mod klageren, idet den blev overdraget til F til eje den 3. april 2017 sammen med bankens øvrige nødlidende sager. Banken havde med henvisning til kortbestemmelsernes punkt 4.26 ret til at overdrage sit tilgodehavende. Klageren fik meddelelse om overdragelsen fra F ved et brev af 6. april 2017.
Idet sagen på overdragelsestidspunktet allerede var overført til inkasso, bestrides det af klageren anførte om, at F ikke kunne levere kontraktgenstanden.
Det afvises, at banken har handlet i strid med god skik reglerne.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke grundlag for at imødekomme klagerens anmodning om at sætte sagen i yderligere bero for at afvente politiets behandling og/eller en afgørelse af klagerens tvist med inkassofirmaet F. Ankenævnet finder heller ikke, at klageren ubetinget har tilbagekaldt sin klage.
Klageren var kunde i Ikano Bank, hvor han havde en kredit på 30.000 kr. med et tilhørende Visa/dankort.
Den 6. juni 2016 offentliggjorde RKI, at der var berammet tvangsauktion over en fast ejendom tilhørende klageren. Samme dag sendte banken klageren et brev, hvoraf fremgik, at banken havde lukket klagerens kredit med tilhørende Visa/dankort på baggrund af en fornyet kreditvurdering af klageren med henvisning til registreringen om tvangsauktion i RKI. Klageren kunne fortsætte med at betale de månedlige afdrag. Banken krævede ikke den samlede skyldige saldo til omgående forfald.
Banken har oplyst, at klageren efterfølgende meddelte, at han ville stoppe sine løbende betalinger til banken, hvorfor banken den 27. oktober 2016 pr. mail sendte et inkassovarsel til klageren. Idet klageren ikke genoptog sine betalinger, blev klagerens konto den 16. november 2016 sendt til inkasso.
Selv om banken har solgt sin fordring mod klageren til F, således at banken ikke længere har et tilgodehavende hos klageren, kan Ankenævnet fortsat behandle en klage over bankens lukning af klagerens kredit inden salget af fordringen.
Ankenævnet forudsætter, at den kreditor, der havde begæret klagerens ejendom på tvangsauktion, forinden der blev berammet tvangsauktion, havde foretaget udlæg til forauktionering i klagerens faste ejendom, jf. retsplejelovens § 538.
Efter en samlet vurdering af sagen, herunder det forhold, at det må forudsættes, at klageren forinden berammelsen af tvangsauktion blev udsat for udlæg, finder Ankenævnet, at banken ud fra en kreditmæssig vurdering var berettiget til at lukke klagerens kredit med øjeblikkelig varsel, jf. kortbestemmelsernes punkt 4.24 om, at saldoen på kortkontoen forfaldt til øjeblikkelig indfrielse i tilfælde af, at klageren blev udsat for udlæg.
Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.
Banken har oplyst, at overdragelsen af fordringen mod klageren til eje til F skete den 3. april 2017, det vil sige inden klagerens indgivelse af sagen til Ankenævnet.
Det er uklart, om klagen ligeledes omfatter spørgsmålet om F’s opgørelse af fordringen efter kreditorskiftet. En sådan klage vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, men derimod et mellemværende mellem klageren og F. En stillingtagen hertil vil ikke være omfattet af Ankenævnets kompetence, og Ankenævnet må afvise en sådan klage.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle spørgsmålet om F’s opgørelse af fordringen.
Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.