Spørgsmål om erstatningsansvar for tab af erstatning fra ulykkesforsikring grundet for sen skadesanmeldelse. Ukendskab til den tegnede forsikring.
| Sagsnummer: | 55 /2020 |
| Dato: | 16-12-2020 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Ida Marie Moesby, Anna Marie Schou Ringive, Karin Duerlund, Anita Nedergaard |
| Klageemne: |
Forsikring - gruppeforsikring
Forsikring - rådgivning Forsikring - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar for tab af erstatning fra ulykkesforsikring grundet for sen skadesanmeldelse. Ukendskab til den tegnede forsikring. |
| Indklagede: | Den Jyske Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klager medhold.
Indledning
Denne sag vedrører, om Den Jyske Sparekasse har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren ved i forbindelse med en skade ikke at have gjort hende opmærksom på en forsikring, som hun havde tegnet via sparekassen.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Den Jyske Sparekasse.
I forbindelse med optagelse af et lån til køb af en ejendom tegnede klageren i 2011 via sparekassen en gruppelivsforsikring hos et forsikringsselskab, F. Gruppelivsforsikringen blev pantsat til sikkerhed for klagerens engagement i sparekassen. Klageren har oplyst, at forsikringen blev tegnet efter råd fra sparekassen.
Gruppelivsforsikringen bestod af en livsforsikring og en ulykkesforsikring.
Sparekassen har oplyst, at klageren modtog en forsikringspolice i forbindelse med tegningen af forsikringen i 2011. Klageren har bestridt dette.
Sparekassen har oplyst, at den årligt sendte en forsikringsoversigt til klageren per brev i perioden 2012 til 2015. Grundet skifte af IT-system havde forsikringsoversigterne ikke samme format de følgende år, men forsikringen var uændret. Sparekassen har oplyst, at forsikringsoversigterne ikke fremgik af klagerens netbank. Klageren har afvist at have modtaget forsikringsoversigterne.
Af en forsikringsoversigt fra 17. januar 2012 fremgik:
”…
Præmie 1.499,00
Forsikringssum ved død 470.000,00
Forsikringssum ved ulykke 470.000,00
Gruppeforsikring – Kundeforhold
Forsikringen kommer til udbetaling ved forsikredes død før udgangen af det kalenderår, hvori forsikrede fylder 67 år.
Ulykkesforsikringen udbetales ved et erstatningsberettiget ulykkestilfælde, der medfører en mengrad på mindst 25 %, jf. forsikringsbetingelserne.
…”
Den 23. oktober 2014 kom klageren til skade i en trafikulykke. Klageren antog revisor- og advokatbistand til håndtering af blandt andet skadesspørgsmålet. I 2016 deltog klageren og advokaten i et møde med sparekassen, hvor sparekassen rådgav om optagelse af yderligere lån og om at omlægge klagerens eksisterende lån.
Klageren har oplyst, at hendes eget forsikringsselskab, F2, har fastsat en méngrad på 25 %. Klageren har også oplyst, at hun i oktober 2018 blev tilkendt førtidspension som følge af skaderne fra ulykken.
Den 2. november 2019 modtog klageren et brev fra F og blev herved opmærksom på ulykkesforsikringen via sparekassen. Klageren anmeldte herefter sin personskade til F, der i december 2019 afviste kravet, da skaden ikke var anmeldt inden for tre år efter den indtraf, jf. forsikringsaftalelovens § 29.
Den 18. december 2019 indgav klageren en klage til sparekassen over manglende oplysning og rådgivning om ulykkesforsikringen. Sparekassen afviste at have handlet ansvarspådragende, men forespurgte F, om klagerens sag kunne genoptages, hvilket F afviste.
Parternes påstande
Den 27. april 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Den Jyske Sparekasse skal betale 470.000 kr. til hende.
Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen handlede ansvarspådragende ved ikke at gøre hende opmærksom på hendes ulykkesforsikring, og at sparekassen derfor skal kompensere hende for det tab, hun led som følge deraf.
Sparekassen rådgav hende til at tegne en livsforsikring, da hun købte huset i 2011, men hun blev ikke oplyst om, at der også var indeholdt en ulykkesforsikring i gruppelivsforsikringen. Hun modtog ikke en police ved tegningen af forsikringen, og hun modtog ikke et eneste af de af sparekassen påståede breve med forsikringsoversigter. Kun livsforsikringen, og ikke ulykkesforsikringen, fremgik af hendes netbank. Hun havde derfor ikke kendskab til ulykkesforsikringen og havde heller ikke mulighed for at få kendskab til den, før F kontaktede hende omkring nye betalingsmetoder i november 2019.
Det er usandsynligt, at samtlige breve fra sparekassen med forsikringsoversigterne siden 2012 skulle være gået tabt i posten. Det har derfor formodningen for sig, at sparekassen ikke har sendt forsikringsoversigterne.
Efter ulykken i 2014 gennemgik hun sin netbank og e-boks sammen med sin advokat og revisor, men de fandt intet om ulykkesforsikringen. Havde hun kendt til ulykkesforsikringen, havde hun naturligvis gjort brug af den.
Sparekassen burde have gjort hende og advokaten opmærksomme på ulykkesforsikringen på mødet i 2016. Sparekassen undlod at nævne ulykkesforsikringen, selvom den kendte til hendes økonomiske situation, og fik hende i stedet til at optage yderligere lån med høje renter. Det var oplagt for sparekassen at spørge ind til ulykkesforsikringen, men det var en bedre løsning for den, at hun optog yderligere lån end at hun gjorde brug af sin ulykkesforsikring. Sparekassen handlede ansvarspådragende ved at undlade at give hende forsikringspolicen og ved efterfølgende at undlade at gøre hende opmærksom på ulykkesforsikringen.
Sparekassen ydede hende ikke den rette rådgivning og vejledning, hverken ved tegningen af gruppelivsforsikringen eller da hun havde behov for at gøre brug af forsikringen. Da sparekassen formidlede forsikringen, kunne hun med rette forvente en vis vejledning i brug af denne fra sparekassen.
Efter ulykken levede hun og hendes søn for 2.000 kr. om måneden. Hvis hun havde kendt til ulykkesforsikringen, havde hun anmeldt skaden rettidigt til F og ville dermed have modtaget sin retmæssige erstatning. Erstatningssummen skulle være brugt til afbetaling af hendes banklån, og hun ville derfor have været gældfri til sparekassen, hvis ikke sparekassen havde hemmeligholdt ulykkesforsikringen. Hun ville også have haft et større månedligt rådighedsbeløb, som hun og sønnen kunne have levet for.
Den Jyske Sparekasse bestrider at have handlet ansvarspådragende ved ikke at have mindet klageren om hendes ulykkesforsikring. Sparekassen var ikke skyld i klagerens for sene anmeldelse af sit krav til F, og sparekassen bestrider derfor at være erstatningsansvarlig over for klageren for hendes mistede erstatning fra ulykkesforsikringen.
Ved tegningen af forsikringen i 2011 fik klageren udleveret en police, ligesom hun årligt modtog detaljerede forsikringsoversigter med posten. Dækningsomfanget af forsikringen fremgik klart af både police og forsikringsoversigterne, og klageren var eller burde derfor have været bekendt med omfanget af forsikringen.
Sparekassen skiftede datacentral i 2016, og et opslag i den nuværende netbank er ikke et udtryk for, hvilke oplysninger, der var tilgængelige på netbanken i 2014. Sparekassen har ikke mulighed for at genkalde netbankens historiske udseende. Det er korrekt, at det kun er livsforsikringen, der fremgår af netbanken i dag. I 2014 fremgik forsikringsoplysningerne ikke af netbanken, hvorfor forsikringsoversigterne blev sendt per post til klageren.
Ved eventuel returnering af post til sparekassen, modtages den returnerede post typisk i de enkelte filialer eller på sparekassens hovedkontor. Uanset hvor posten er modtaget, så fordeles den til de respektive kunderådgivere, som herefter kontakter kunden for at berigtige den registrerede adresse. Af et mødereferat fra den 9. januar 2017 fremgår, at klageren oplyste, at hun havde skiftet navn. Samme dag arkiverede sparekassen en kopi af hendes sundhedskort med det nye navn og den 23. januar 2017 sendte sparekassen et indbetalingsbilag til klageren, hvor det nye navn fremgik af brevhovedet. Sparekassen modtog ikke post sendt til klageren retur, hvorfor klageren må have modtaget forsikringsoversigterne. Det er klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at hun ikke modtog brevene med forsikringsoversigterne.
Sparekassen havde i tilstrækkelig grad oplyst klageren om forsikringsdækningen, og det påhvilede klageren selv at anmelde skaden rettidigt. For at hjælpe klageren anmodede sparekassen F om at revurdere spørgsmålet, men F afviste med henvisning til forældelsesfristen og klagerens eget ansvar for rettidig anmeldelse.
Baseret på dialogen med klageren og hendes advokat var sparekassen forvisset om, at advokaten bistod hende med en række forhold som følge af ulykken, herunder anmeldelse af alle relevante forsikringskrav. Det forhold, at forsikringen var tegnet via sparekassen, kan ikke i sig selv medføre en pligt for sparekassen til at rådgive klageren om anmeldelse til forsikringsselskabet.
Sparekassen bestrider at have hemmeligholdt oplysninger om ulykkesforsikringen, da den ikke har nogen interesse heri. Ulykkesforsikringen var pantsat til dækning for klagerens engagement i sparekassen, og en eventuel forsikringssum ville derfor have været anvendt til at nedbringe dette. Under henvisning til klagerens egen beskrivelse af sin økonomiske situation og sagsforløbet i øvrigt, har det formodningen imod sig, at sparekassen skulle have hemmeligholdt ulykkesforsikringen for derved at øge sin egen risiko ved ikke at få eksponeringen mod klageren nedbragt. Al rådgivning til klageren skete med udgangspunkt i klagerens økonomiske forhold.
Stillingtagen til, hvorvidt sparekassen skulle have handlet ansvarspådragende, forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
I 2011 tegnede klageren via Den Jyske Sparekasse hos forsikringsselskabet F en gruppelivsforsikring, hvori en ulykkesforsikring var indeholdt. Forsikringen dækkede bl.a. varigt mén på mindst 25 %. Sparekassen fik pant i forsikringen til sikkerhed for klagerens lån i sparekassen.
I 2014 kom klageren til skade i en trafikulykke og i 2018 blev hun tilkendt førtidspension som følge af ulykken. Klagerens forsikringsselskab har vurderet hendes méngrad som følge af ulykken til 25 %. Modpartens forsikringsselskab har vurderet méngraden til 12 %. Der verserer retssag herom.
I december 2019 anmeldte klageren skaden til F, der afviste kravet som forældet.
Sparekassen var bekendt med, at klageren kom til skade ved trafikulykken i 2014, og i 2016 rådgav sparekassen klageren til at optage yderligere lån og omlægge hendes eksisterende lån. Navnlig under hensyn til, at forsikringen var tegnet via sparekassen, finder Ankenævnet, at det påhvilede sparekassen at vejlede klageren om muligheden for at anmelde skaden til F. Sparekassen burde af egen drift have rådgivet klageren om ulykkesforsikringen på mødet i 2016. Det er ikke dokumenteret, at klageren fik udleveret en police eller lignende ved tegningen af forsikringen, hvorved hun blev informeret om ulykkesforsikringen. Forsikringsoversigterne, der efter det oplyste blev sendt til klageren i 2012-2015, findes ikke under de foreliggende omstændigheder at udgøre tilstrækkelig information. Fra 2016 fremgik der ikke oplysninger om ulykkesforsikringen noget sted.
Ankenævnet finder efter en samlet vurdering, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, og at sparekassen som følge heraf skal erstatte klagerens eventuelle tab som følge af, at ulykken ikke blev anmeldt til F inden udløbet af fristen i forsikringsaftalelovens § 29.
Klageren får derfor medhold i klagen, således at sparekassen økonomisk skal stille klageren, som hvis anmeldelse til forsikringsselskabet F var sket rettidigt.
Ankenævnets afgørelse
Den Jyske Sparekasse skal økonomisk stille klageren, som hvis anmeldelse til forsikringsselskabet F var sket rettidigt.
Klageren får klagegebyret tilbage.